Dag 27, 28 og 29. San Pedro De Atacama-, Purmamarca, Salta.

Dag 27.
Kl. 7 ringede vækkeuret, og jeg måtte op og pakke mine ting. Efterfølgende kunne jeg så vente 20 min på at James fik snøvlet sig færdig med at pakkke sine ting:-( Da han endelig var færdig kunne jeg begynde at pakke teltet ned. Igen kunne jeg konstatere, at der ikke var meget hjælp at hente i James :-( det endte derfor med, at jeg måtte pakke telte ned stortset alene. :-(
Da alt var pakket ned var der morgenmad.

Efter morgenmaden blev trucken pakket. Jeg var dagen før blevet tildelt jobbet som teltpakker, hvilket betød, at jeg skulle klatre op på taget at trucken, mens James stod nedefor og rakte mig teltene. Teletene blev efterfølgende lagt i en bunke på taget, og dækket med en stor pressening. Det var dog lidt kompliceret, da James havde store problemer med at række mig teltene. Ved ikke om det er de mange dages sygdom, eller om han bare altid er så slap. :-(

Da alt var pakket forlod vi San Pedro De Attacama. De første to timer blev brugt på at køre op ad det samme bjerg, som vi var kørt ned af to dage forinden :-( Det føltes lidt åndsvagt, men der var ikke andre måder at komme ind i Argentina. Efter et par timers kørsel nåede vi til grænsen til Argentina. Her opholdt vi os så i ca. 3 timer, før det endelig lykkedes os at slippe igennem. Jeg forstår virkelig ikke hvorfor det skulle tage så langtid, for vi var de eneste der var ved grænsen. Man fik fornemmelsen af at de blot lod os vente, for at demonstrer derers magt :-(

Igen blev al baggagen gennemsøgt manuelt. Herefter kørte de den gennem en røngtenmaskie. Da al bagagen var gennemsøgt startede de på bussen. I dette tilfælde var det ok, at jeg kaldet det en bus, for når vi kom til en grænse skiftede trucken på mirakuløs vis navn fra en truck til en bus. Dette skete fordi det var billigere at pacere en grænse i en bus, end det ville have været i en truck( lastbil). De madvare som grænsefolkene fandt blev konfiskeret. Det lykkedes dem dog ikke at finde vores kød og pålæg, som vi havde gemt i truckens pengeskab, som er skjult under gulvet.:-( Da alt var grnnemsøgt fik vi lov til at komme tilbage i trukken, og kunne endelig fortsætte vores køretur. :-)

Det var en meget lang dag i trucken. Vi kørte i ca 12 timer, og klokken var derfro 20:00, da vi nåede frem til lejren. Jeg tror ikke at vi bevægede os specielt langt, men al køralen foregik i bjergene. Derfor følted det heletiden som om vi sneglede os afsted. Igen var landskabet dog fantastisk, så man kunne bruge tiden paa at nyde de gode udsigter. Jeg brugte en del af turen på at skive den forrige blok, og da jeg var færdig med dette lagde jeg mig i bunden af bussen, og tig en lur. Dette fandt de andre morsomt, da ingen før havde lagt i bunden, men der gik ikke langtid før Ilsa og Sarha også lå på gulvet. Jeg er ret sikker på at der nok skal blive kamp om gulvpladserne på de næste lange køreture:-)

Da vi nåede frem til lejren var der blevet mørkt, og vi måtte derfor stille teltene op i mørket, hvilket gav nogle udfordringer. Jeg kunne selvfølgelig ikke finde James, og endte derfor med at sætte telte op alene. :-( Det viste sig efterfølgende, at han havde været på potten, da hans mave igen var blevet dårlig, så han var vist lovlig undskyldt. :-(

Da jeg var færdig med telte gik jeg en tur ned til byen sammen med Ilse og vores guide Steve. Steve mente, at han vidste hvor der var en ATM, så vi kunne få haevet noget Argentinsk valuta. Da vi havde vadet rundt i ca. 20 min og stadigvæk ikke havde fundet nogen automat, måtte jeg hive mit dankort frem og på dansk/engelsk spørge om vej. Steve havde indtil da naegtet at spørge om vej, da han var for stolt til at indrømme, at han ikke aneede hvor han var. Vi andre var dog ikke i tvilv om, at han var faret vildt. Det viste sig at hæveautomaten lå lige ved siden af Campingpladsen, og vi kunne derfor bruge 20 min på at gå tilbage samme vej, som vi var kommet. :-(

Da vi nåede tilbage til lejren var maden klar. Den bestod af ris med karry, og frugt med fløde til dessert :-) Maden var lavet af Poul og Kate, og smagte igen rigtig godt. Dog kunne rette godt have brugt lidt mere kryderi, men de to kokke havde ikke rigtig kunne blive enig om kryderierne.:-(

Selvom klokken var blevet meget, var der stadigvæk varmt, og vi kunne derfor sidde og snakke efter maden udeb at fryse:-) Byen lå også "kun" i 2400 meters højde, og sommeren nærmede sig. Der er derfor ingen tvilv om at vejret, nok skal blive perfekt på resten af rejsen :-)

Dag 28.
Denne morgen var det min gruppes tur til at lave morgenmad, men jeg havde aftalt med Rachel og Emma, at jeg blot skulle sætte vandet over gasbluset, så ville de ordne resten, mens jeg løb en tur.

Jeg stod derfor op kl. 0700, og fik hældt vand på kedlerne. Da jeg skulle tænde for gassen gik det op for mig, at jeg ikke havde en lighter. Jeg måtte derfor gå til Emmas telt, for at låne hendes lighter. I mit forsøg på at finde Emmas telt lykkedes det mig vist at vække hele lejren:-( Emma virkede "næsten" ikke sur over at jeg vækkede hende 15 min før alarmen ringede. Jeg havde ellers frygtet at en gammel kone(40 år)som hende kunne være rigtig morgensur. Måske var det hende trang til cigaretter, som gjorde, at hun tog det så pænt :-) jeg fik ihverttilfælde ikke lov at låne lighteren før hun havde fået tændt hendes morgencigaret:-)

Kate havde utroligt nok valgt at overholde en løbeaftale denne morgen, så vi løb efterfølgende 40 min sammen. De første 25 min gik op ad, og efterfølgende tog det os kun 15 min at løbe retur. Da vi nåede vendepunktet standsede Kate op, og holdt 5 min pause, mens jeg løb lidt videre. Da jeg kom tilbage løb vi sammen ned af bjerget.

Da vi nåede tilbage til lejeren kogte vandet, og Emma og Rachel havde gjort alt det andet klar. Vi kunne derfor alle spise morgenmad. Efter morgenmaden, blev alt pakket ned, og trucken blev pakket. Herefter havde vi 1 time til at kigge på den lille bjergby. Selve byen var ikke ret stor, så en time var rigeligt til at få set det hele. Byens store turistattraktion var et 700 år gammel træ. De andre kunne ikke forstå, at jeg ikke villle have et foto af dette træ, men jeg syntes ikke der var noget specielet over træet. Det lignede bare alle andre træer :-( På torvet var der et lille marked hvor de lokale solgte alverdens ting. Jeg fandt dog ikke noget, som jeg havde lyst til at købe, men tøserne købte vist også nok til at sikre, at byens befolkning ikke kom til at sulte de følgende dage. :-) Specielt Kate er vild med at Shoppe. Hun har alleredde sendt to kæmpe kasser hjem til Australien, hvilket hun har måtte betale en mindre formue for:-) Flere af tingene i kasserne skulle bruges som julegaver til hendes familie, men hun var ikke helt sikker på om kasserne ville nå frem inden jul.:-(

Kl. 10 forlod vi byen og kørte mod Salta. Det var en bustur paa ca. 3 timer. Det meste af turen kørte vi ned af bjerget, og da vi nåede Salta var vi nået ned i 1450 meters højde. Temperaturen hernede var ca. 30 grader om dagen, og om natten var der ca. 20 grader. Nu begyndte det at føles som en rigtig ferie :-)

Under køreturen spillede vi triviel Purisute. Det var en engelsk udgave af spillet, så en del af spørgsmålene var ganske svære. Specielt underholdning var svære, da det tit omhandlede engelseke skuespillere, som jeg aldrig havde hørt om :-( Et af spørgsmålene omhandler Utzons operarhus i Sydney. Spørsmålet gik på, hvor han havde faaet inspirationen til at bygge Operahuset. Jeg mener personligt, at det skal forestille sejlene på et sejlskib, og at inspirationen derfor måtte komme fra sejlskibe, men svaret på kortet lød, at det var appelsinskrælde, der havde inspireret ham. :-( Dette havde vi en længervarende diskution om, og jeg måtte tilslut bøje mig. Dog har jeg planer om at google det, når en gang jeg får tid, for jeg er stadigvæk ikke overbevist om at jeg ikke har ret:-) Hvad ved et engelsk spil også om en dansk arkitekt.:-)

Da vi nåede frem til Salta blev vi indlogeret på et hostel i store 6 personers værelser. Bagefter gik mig og 6 af tøserne en tur. Byen var rigtig pæn, og man kunne virkelig fornemme, at Argentina, var et meget rigere land end Bolivia. I byen var der flere store pladser, og parker. Mange af deres bygninger var imponerende og velholdte.

Når man vader rundt med 7 tøser, så kan det jo ikke undgåes, at man på et eller andet tidspunkt ender med at shoppe. Heldigvis havde alle tøj og skobutikker siesta. Alligevel lykkedes det dem at finde en Pharmaci, som havde åben, og før jeg viste af det befandt jeg mig på shopingtur med 6 tøser. Det plejer at være slemt nok at shoppe med Carina, men dette var mindst 6 gange så slemt. :-(Jeg kunne heldigvis bruge tiden på at købe noget crem til mig selv, og undgik derfor den helt store ventetid. Den tørre bjergluft, og den støvede ørken vi havde befundet os i de sidste par dage, havde virkelig været hård ved min hud. :-( Det føltes som om jeg havde slangeskind paa hænder og fødder:-(

Under vores tur i byen mødte vi en flok Argentiske piger, som åbenlyst flirtede med mig, og fløjtede af mig. Dette fandt de andre piger utroligt uhøftligt, da de mente, at pigerne ikke kunne vide om en af dem var kærester med mig. De mente derfor at det var uhøftligt, at flirte med en fyr, når hans kæreste muligvis var tilstedet. Jeg kunne efterfølgende forklaerede dem, at det var tydeligt, at jeg ikke var kærester med nogen af dem, da jeg simpelthed var for lækker til at være sammen med nogen af dem. :-) Denne komentar faldt ikke i god jord, og jeg var vist den eneste som lo :-)

Da vi var færdig med at shoppe tog vi med en skilift til en bjergtop i udkanten af byen.(ca. 300 meter højere end byen). Herfra var der udsigt over hele byen. Selve turen op, var ret spændende, da den på nogle steder svævede ret højt over jorden, samtidig med at den gyngede frem og tilbage på kablet :-( På toppen lå der en lille restaurant, hvor vi fik et par drinks. Jeg drak selvfølgelig kun cola, men tøserne holdt sig ikke tilbage. Det var alleredde besluttet, at vi skulle i byen om aften og fejre, at det var slut med kolde nætter:-)

Da vi kom tilbage til hostlet fik jeg et bad, og brugte bagefter en halv tube creme på at smøre mig ind fra top til tå. Tror aldrig jeg har haft så tør hud før, men efter et par dage med crem, føles huden igen normal :-)

Om aftenen spiste Emma, Kate, Ilsee, Sahra, Rachel og jeg aftensmad på et argentinsk bøfhus. De serverde nogle fantastiske store bøffer til utrolig billige priser :-) Lige den type restauranter, som jeg kan lide:-) Det sjove ved dissee restaurantere, er at man ikke rigtig får noget tilbehør til bøfferne, med mindre man direkter bedere om det. Det hele handler om kød :-) Til maden drak Rachel en hel flaske vidvin, så da vi efterfølgende skulle videre for at mødes med de andre, var hun så fuld, at hun havde svært ved at gå:-(
Da vi fandt de andre på et diskotek, og satte os ved deres bord, gik der ikke mange minutter, før Rachel sov. Efter et par timer vågnede hun dog op, og var istand til aelv at tage en taxi hjem

Vi tilbragte det meste af natten på diskoteket, og de fleste af os endte med at blive halvfulde. Speielt Emma blev så fuld, at Kate måtte følge hende hjem i en taxi. Undervejs brækkede hun sig ud af vinduet på taxien. Jeg har også mopppet hende med, at det er pinligt, at man som 40 årig ikke kan styre sin brannert :-) Vi andre brugte natten på at danse til sydamerikanske rytmer, hvilket var ret sjovt, da alle på diskoteket danser. Man har derfor ikke rigtigt noget valg. :-) De sidste par timer drak jeg kun cola og vand, så da vi nåede hjem til hotellet følte jeg mig ædru:-(

Der var så varmt, at jeg bare smed mig ovenpå sengen uden at benytte lagnet, eller dynen. Dette var meget heldigt, da jeg efterfølgende har fundet ud af, at Conni og Brinlina, hvade gjort sådan, at jeg ikke ville have kunne kommet ned under dynen, fordi de havde bundet dynen fast under sengen. Nu var deres joke pludselig ikke så sjov, Men jeg skal selvfoelglig nok få hævnet mig alligevel :-) Brinlila er en af de få jeg ikke har beskrevet før. Hun er ca. 30 år og kommer fra Holland. Ved faktisk ikke ret meget om hende, for hun er meget stille. Tror mest det skyldes, at hendes engelsk ikke er ret godt, og at hun derfor ikke rigtig deltager så meget i snakken. Hun virker dog til at være meget sød og venlig.

Dag 29
Jeg vågnede kl. 12, og følte mig frisk og udhvilet. Det kunne man ikke rigtig sige om de andre. Emma havde vilde tømremænd, hviket vi andre fandt vildt morsomt :-)Igen og igen måtte hun hører for at det var pinligt, at en dame i hendes alder ikke kunne styrre sig :-) Ilse havde det heller ikke specielt godt. Hendes fod gjorde vildt ondt, men det var nok ikke så mærkeligt, da hun det meste af natten havde danset rundt på hendes forstuvet fod :-( Hun havde selvfølgelig ikke mærket noget til foden om natten, da hun havde været temmelig fuld, men her dagen efter kom smerterne. :-(

Til frokost spiste jeg 8 empeladas, hvilket er kød eller ost, som er omviklet med pizzadej, og bagt i ovnen:-). De smager helt fantastisk. Tror godt jeg kunne leve af dem resten af ferien. Desuden kostede de næsten igenting, så det er jo bare helt perfekt.

Eftermiddagen brugte jeg på at skrive dagbog og uploade fotos til facebook. Dennegang skulle de være blevet færdig uploaded:-) Der blev også tid til at få vasket mit tøj, så jeg igen kunne få rene underbukser på:-)

Kl. 17 følte jeg mig frisk nok til en løbetur, og løb derfor ca. 40 min. Min plan var at løbe til toppe af det bjerg vi havde besøgt dagen før, men jeg kunne ikke rigtig finde vejen der op. Jeg blev ved med at ende på blinde villaveje på bjergskråningen. Tilsidst måtte jeg opgive, og blot løbe rundt i byens park istedet. For første gang i 4 uger satte jeg noget tempo på løbet, og det føltes faktisk til at formen var nogenlunde. :-)

Om aftenen var jeg med de sædvanlige 5 tøser(Emma, Rachel, Kate, Sahra og Ilse) på en Argentinsk kød restaurant. Maden var helt fantastisk, og bestod stortset kun af kød. Der blev serveret en 10 retters menu af 10 forskellige kød udskæringer. Kødet var gris og okse, og var fantastisk mørt og velsmagende. Da pigerne altid efterlod noget, endte jeg med at spise mindst 1 kg kød:-) Men f*** det smagte godt. Da de havde serveret de 10 retter spurgte de om vi ville have ekstra af nogle af retterne:-) Det var godt nok fristende at nappe en ekstra steak, men jeg frygtede seriøst at min mave ville sprække:-( Der var dog lige plads til en lille dessert:-) Man kan jo altid klemme en dessert ned:-)

Da vi forlod stedet var vi alle vores maver stoppet til bristepunktet, og vi måtte holde flere pauser under vores gåtur til hotellet. :-) Har seriøst aldrig spist så meget kød før, og det lå virkelig tungt i maven:-)

Den megen mad gjorde os vildt trætte, og vi gik derfor direkte iseng, da vi kom hjem:-)