Hej til alle jer der læser med derude!

Denne gang har jeg skrevet et rigtig langt indlæg, så jeg har lavet en kort opsummering af det til sidst i teksten, som de af jer der ikke har så lang tid kan springe direkte til. Der er ingen der er tvunget til at læse min blog! Det må I gerne huske hvis I går rundt og har lidt dårlig samvittighed over ikke at have fulgt med. Det er mig der er rejst langt væk (ikke jer) og hvis I ikke har tid er det helt i orden. Jeg skriver ikke kun min blog for jeres skyld, men også for min egen ogjeg vil i hvert fald ikke have at I bliver trætte af mig fordi jeg skriver alt for lange blog-indlæg hehe.

Efter at vi hangglidede i Abel Tasman brugte Julia og jeg lidt tid på at lege med en "shamel", der boede ved siden af vores hytte. Den var dog på den anden side af et hegn, heldigvis. Det er et dyr som er en krydsning mellem en kamel og et får som blev fremavlet for at få mere uld og mere kød på samme tid, men de er vist ved at uddø. Jeg stiller mig noget uforstående overfor det dyr, for jeg synes det ligner en langhåret lama og det var derfor Julia og jeg egentligt også kaldte den for "shama", fordi vi havde hørt forkert og troede det var en blandning mellem en lama og et får. Hele historien fik vi fortalt af vores buschauffør, som ikke står tilbage for noget sjov, så det kan være hun selv har fundet på helehistorien om den mystiske fårekamel. Om aftenen den 22 var der igen hygge om bålet og det var jo dejligt. Der var dog megakoldt i hytten, som ikke var opvarmet eller isoleret, men når man var under en varm dyne gik det lige. Jeg var dog glad for at vi ikke sov i telt, som nogle af de andre!

Den 23 marts hoppede vi på bussen i Abel Tasman og så så vi ellers en masse fine steder på vej til Barrytown. Vi stoppede et sted med nogle Pan Cake Rocks, som er klipper der er blevet slebet af vind og vejr (og især havet) til at ligne amerikanske stakke med pandekager. Vi stoppede også et sted der hed Cape Foulwind, der, som navnet antyder, er en kyststrækning med temmelig ekstreme bølger og vindstød. Kysten var meget rå og utæmmet og man havde i hvert fald ikke lyst til at hoppe i bølgerne, som slog helt ekstremt højt op over klipperne. Her så vi også en lille sælkoloni, hvor vi kunne se små babysæler lege sammen eller ligge ved deres mor. Det er svært at se dem på billederne, men vi kunne altså sagtens se dem med det blotte øje! Til sidst ankom vi til Barrytown. Det er en lillebittte by med omkring 50 indbyggere og ikke så meget andet. Der er dog en bar, som også fungerer som hostel, og det var der vi stoppede for natten. I bussen havde vores driver Honey fortalt os at vores tema for aftenens klæd-ud-fest skulle være plastikposer, så da vi stoppede ved et supermarked (som vi gør hver dag i bussen) købte vi også plastikposer og tape ind til lejligheden. Ø havde fået en rigtig god idé til vores udklædning: Vi skulle klæde os ud som Kleopatra og Cæsar! Vi (eller mest Ø, hun er meget kreativ og god til sådan noget med kostumer) fik lavet kostumer til os begge to, som kun bestod af plastikposer holdt sammen med tape. Vi havde en rigtig god aften med en lille smule alkohol og diverse underholdende indslag. Jeg vandt prisen for bedste udklædte! Det var dog Ø´s fortjeneste!

Dagen efter, den 24. marts, stod vi op kl 8 (det var lidt hårdt) og jeg fik taget et fantastisk bad (det er ret klistret at være iklædt plastik en hel aften) og så gik vi ellers over på den anden side af gaden og gik i gang med den aktivitet vi havde meldt os til dagen før: bonecarving. Det gik ud på at vi valgte et design til vores nye benkreation og så valgte vi det stykke ben (fra en ko) vi syntes ville passe bedst til smykket. De fjernede noget af det overskydende ben og så gik vi ellers i gang med selv at slibe ind til designet, som vi havde tegnet op på knoglen med en blyant. Efter flere forskellige slibningsmaskiner og metoder skulle vi pudse benet af med forskellige slags sandpapir og til sidst blev det færdige smykke poleret rigtig fint. Resultatet blev superflot, meget bedre end jeg havde regnet med at jeg kunne gøre det! Så det var en rigtig fin start på dagen. Senere ankom vi til Hokitika, hvor Ø og jeg hoppede af, mens Julia fortsatte videre til Franz Josef. Vi kiggede rundt i byen og så især på de utrolige mængder NZ's jade som er overalt i det område.

Vi gik tidlligt i seng den 24, fordi vi ville tidligt op den 25 og se solopgangen. Den var temmelig flot! Bagefter hoppede vi på bussen igen og stoppede på vejen ved et "museum" der var temmelig specielt. Der var pelse (især fra possums), udstoppede dyr og gevirer overalt og vi startede ud med at se en film de havde lavet om rådyr-infestionen i NZ. Rådyrene var blevet introduceret til NZ, men havde spredt sig alt for voldsomt og det blev begyndelsen på enjagtindustri, hvor helikoptere fløj ud i landskabet og skød rådyr fraluften af, hvorefter de hængte dem under helikopteren og fløj væk med dem og solgte kødet videre. Da det holdt op med at være profitabelt begyndte de at indfangere rådyrene levende i stedet for, for at avle med dem på rådyr-farme (der den dag i dag er overalt i området). Fyren derhavde "museet" var med på filmen og man så hvordan han hoppede ned på ryggen af rådyr fra helikoptere og holdt dem nede indtil helikopteren landede og de fik fastgjort dyret i en sele, som hang under helikopteren, mens de fløj væk med den. De havde udover filmen levende possums i bure (blandt andet en sjælden, hvid en)og levende ål (som var MEGA store). Det var et interessant stop, men meget mærkeligt! Til sidst ankom vi til Franz Josef, en by der deler navn med den store gletcher, der ligger 5 km udenfor byen. Vi blev også forenet med Julia igen og det var også meget hyggeligt, det er rart nok at være tre. Om aftenen fik vi en enkelt øl i hostellets bar, der var ikke meget andet at lave i den lille by. Vi mødte Rudi og Rasmus, de to danskere som vi mødte helt tilbage i Rotorua, og det var rigtig hyggeligt. Vi havde dog været tidligt oppe og se solopgang, så vi gik tidligt i seng.

Den 26 marts lavede vi ikke rigtig noget om formiddagen udover at sove. Så fik vi lige vasket tøj omkring middag, hvorefter vi begav os ud på en ekspidition til Franz Josef gletcheren. Der var 5 km ud til parkeringspladsen ved gletcheren og yderligere 2,5km ca ud til selve gletcheren. Det var temmelig koldt (især tæt på gletcheren), men det var en ret speciel oplevelse og selve gletcheren var enormt stor og ret så flot. Da vi endelig kom tilbage til hostellet var vi ret kolde (det var også begyndt at regne lidt på vej tilbage) og så hoppede vi i den kæmpestore udendørs spa der var på hostellet. Der kunne eftersigende være 22 mennesker i den, vi var dog kun 12. Vi mødte nogle sjove englændere i spaen, som hed Nick og Rory og vi aftalte at få en øl med dem i deres camping-van senere på aftenen. Det var en hyggelig aften, men vi skulle jo tidligt op dagen efter og med bussen, og det var en lidt hård morgen. Heldigvis skulle vi ikke køre med så langt den 27 marts, vi skulle kun til Fox Glacier, som var en halv time væk i bus. Her indlogerede vi os på et hostel og stenede resten af dagen, det var dejligt!

Jeg tog på gletcher-tur på Fox Glacier om formiddagen den 28. Jeg havde booket dagen før og det var rigtig godt jeg havde det, for holdene blev helt fyldt op, idet den dag fik det bedste vejr området havde set i ugevis! Det var jo rigtig heldigt for mig, for det gjordeoplevelsen til noget helt specielt. Vi kørte i en bus fra byen Fox Glacier til selve gletcheren. Det var helt skyfrit og jeg kunne se et snedækket Mount Tasman og Mount Cook bagved nogle andre bjerge, som omkransede gletcheren. Vi gik op på gletcheren fra siden af (der er meget farligt på forsiden (eller the terminal face som de kalder den), idet det er her isen brækker af hele tiden), men det krævede at vi gik et ret langt stykke op ad bakke/trappe inde i regnskoven ved siden af. Min guide sagde at der var 600 trin, og det er altså mange! Det er forklaringen på at jeg ser lidt rød ud i hovedet på nogle af billederne, det var den hårdeste del af turen af bestige det bjerg. Umiddelbart før vi gik ud på isen spændte vi "clamps" under støvlerne så vi kunne stå fast. Jeg havde lånt både støvler, hue, handsker og rygsæk af firmaet og det var jeg meget glad for, det var ret så koldt på gletcheren, selvom solen skinnede. Hver gang vi tog et skridt skulle vi stampe godt til, guiden Nadine sagde at vi skulle trampe igennem som et barn med et raserianfald. Det kunne godt være lidt svært at stå fast, men jeg faldt heldigvis ikke på noget tidspunkt. Vores alpinstok hjalp også godt til med balancen. Vi var på isen i over 5 timer og det var en helt igennem fantastisk og unik oplevelse. Vi så helt blå is, som er den is der er mest sammentrykket og kompakt, og var inde i små grotter og så flotte isformationer. Da vi var på jorden foran gletcheren og næsten inde i skoven hørte vi endda forsiden af gletcheren smide noget is! Vi gik tilbage og så på det og Nadine vurderede at der var faldet ca. 400 tons is ned! Det bragede også meget højt, næsten ligesom torden. Til sidst blev vi kørt tilbage til byen og så slappede jeg lidt af indtil det blev aften, hvor Ø og jeg gik en lille tur i området. Jeg havde nemlig fået et tip om en bestemt sti hvor man kunne se glowworms om aftenen, og det så vi også! Det er altid meget hyggeligt at se dem, de minder mig om små lysende stjerner. Vi så også en possum (faktisk den tredje levende possum vi har set i NZ i naturen) som kravlede ned af sit træ og sad og stirrede på os.

Den 29 marts var det på tide at sige farvel til Fox Glacier og hoppe på bussen igen. Den dag havde vi rigtig mange interessante stop. Det første stop var rigtig fint - Lake Matheson, spejlsøen. Vi stod og ventede lidt ved udsigtspunktet, for da vi ankom var søen ikke rolig. Den faldt dog til ro og så spejlede den bjergene i baggrunden ret så flot. Vi stoppede flere andre steder hvor der var god udsigt og ret sent på dagen stoppede vi ved et vandfald, som faldt ned i en meget blå flod - virkelig flot! Til sidst ankom vi til Makarora, som er en endnu mindre by end Barrytown (det troede vi ikke var muligt). Vi boede i små trekantede hytter og om aftenen var der karaoke i baren (som også var reception for hytterne). Jeg sang "Nothing Compares to You" af Sinead O´Connor og vandt faktisk en præmie for det; et gratis pubcrawl i Queenstown. Senere sang Ø og jeg "Money money money" af ABBA og det var alt i alt en rigtig god aften, selv om jeg slet ikke drak og gav min lever en velfortjent pause. Den 30 marts tog vi bussen videre mod Queenstown. Vi stoppede flere steder hvor der var god udsigt, men foretrak at spise frokost inde i bussen, idet vi i flere dage er blevet skambidt ret meget af de stupide sandfluer, som forpester NZ i stedet for myggene. Vi stoppede også et sted hvor der var nogen der solgte ud af frugt de selv avlede, og jeg havde lyst til at købe hele butikken! Vi købte en pose æbler til ingen penge og spiste noget is de selv lavede; de proppede friske bær (efter eget valg) og youghurt- eller vanilleis i en maskine og så blandede maskinen isen til en - det var sindssygt lækkert! Det sidste stop før selve Queenstown var AJ Hackett - det første firma i verden der lavede bungy jumps. Julia lavede et 43 meter bungy jump og var totalt cool med det, det var ret så sjovt at overvære! Vi så mange fra bussen springe og det var rigtig underholdende. Bagefter hoppede vi på bussen og tog den sidste halve time ind til Queenstown. Om aftenen mødtes vi med en del andre fra bussen på World Bar og så fik vi opdaget et hidtil ukendt fænomen i barer; teapots! Små hvide porcelænstekander, som bliver fyldt med opblandet alkohol. De smager ret godt og er ikke så dyre. Vi dansede lidt og snakede med folk fra bussen og senere på aftenen tog vi over til en anden bar hvor vi mødte Rasmus og Rudi igen! Vi snakkede, dansede og så spillede Rudi og jeg pool - og jeg vandt to ud af tre spil! Jeg har sjældent været mere stolt, jeg tror aldrig jeg har vundet før. Rudi var heller ikke helt tilfreds, han var vist vant til at vinde i pool hehe. På vej tilbage til hostellet gik vi forbi den verdensberømte burgerbar "Fergburger" og købte en burger. Den var helt vildt god, men jeg synes nu at hele kulturen omkring fergburger er lidt overgearet, folk snakker nærmest ikke om andet mad her i Queenstown.

Her i dag (den 31 marts) sov vi rigtig længe og det er lang tid siden vi gjorde det sidst, så det var rigtig rart. Da vi stod op gik vi ud i byen og fik set os lidt omkring og oset lidt i butikker. Vi fik også booket vores overnatninger på et andet hostel end de vi er på nu, idet Nomads ikke har plads til os fra på lørdag af, idet det er påske. Men vi har sikret resten af vores ophold her i Queenstown, så det er jo dejligt. På vej tilbage til hostellet blev vores øjne fanget af et maleri i vinduet hos et kunstgalleri. Det var simpelthen så vildt fedt at vi blev nødt til at gå indenfor i galleriet og se os omkring. En stor del af galleriet var fyldt med malerier af hunde og katte i mennesketøj og i gang med at gøre mennesketing og de var simpelthen så godt udført at jeg kunne have kigget på dem i timevis. Der var også en masse vildt flotte landskabsmalerier, som forestillede forskellige steder her i NZ. Damen der arbejdede i galleriet fortalte os at figurerne - "Lonely Dogs" - skulle bruges i en animationsfilm, der nok udkommer omkring år 2011 eller2012. Der var to kæmpestore figurer der forestillede to af hunde-karaktererne og de var virkelig godt udført, men også lidt uhyggelige synes jeg fordi de så så virkelige ud. Flot galleri alt i alt!

For at opsummere:

Jeg har været i Barrytown, hvor Ø og jeg klædte os ud i plastikpose-kostumer og vandt en præmie. Jeg har set masser af flot natur; pan cake rocks, sæler, vilde kystlinjer, en solopgang, to gletchere (hvoraf jeg gik på den ene i 5 timer), et vandfald, en spejlsø og glowworms. Jeg har lavet min egen halskæde af et stykke ko-ben og besøgt et virkelig outreret rådyr-jagt-museum. Jeg har sunget karaoke og vundet en præmie for det også. Jeg har festet et par gange og nu er jeg ankommet i Queenstown hvor vi var i byen i går og her i dag har vi slappet godt og grundigt af. Jeg har det godt! To måneder ud af vores 6 er allerede forbi, jeg er altså 1/3 igennem min rejse! Det er da surrealistisk!