Ja Ø og jeg er jo forlængst lykkeligt ankommet til Australien! Det var faktisk helt præcist den 20 april at vi ankom til Melbourne lufthavn efter kun 4 timers flyvning. Vi ankom dog to timer efter vi tog afsted fra Christchurch når man tænker på tidsforskellen, så nu er vi kun 8 timer foran dansk tid, hvor vi på et tidspunkt i New Zealand var hele 12 timer foran! (Det har noget med Day light savings eller sommertid/vintertid at gøre at der kun er 8 timer nu). Men vi ankom i hvert fald til Melbourne og synes at vejret var ret så dejligt, der var om i mod de 30 grader og det er jo rart når man kommer fra rigtig efterårsvejr i NZ. Vi prøvede at finde en bus der kunne tage os det rigtige sted hen, men det var noget med mange omstigninger for at komme til Point Cook, så vi opgav til sidst og tog en taxi, så godt stedkendte var vi jo heller ikke. Jesper, Marias fætter, og hans kone bor i Point Cook, en forstad til Melbourne, og det var dem vi skulle ud at bo hos i et par dage. Pia blev meget glad for at se os, selvom hun ikke havde ventet os før mindst to timer senere og var lidt overrasket. Vi satte os ned og fik en kop te og snakkede og så fik Maria og jeg også hilst på Kasper som er deres yngste søn på næsten 3 år, en rigtig lille charmetrold når han er i humør til det. Da Sebastian, den melemste dreng på 6 år, skulle hentes fra skole tog vi med og fik set lidt af området. Da Jesper kom hjem var det også rigtig hyggeligt at snakke lidt med ham, især var det sjovt for Maria som jo ikke havde set hverken sinfætter eller Pia i 10 år.

Den 21 april tog vi med Pia ud til sin mor, de havde nemlig lavet en aftale om at Pia skulle køre hende ind til Melbourne til frisøren og så kunne vi to lige køre med. Hun havde et fantastisk hus, der var rigtig flot indrettet og Ø hyggede sig især med at gå rundt og kigge på det hele. Efter vi havde satte Pias mor af kørte hun os lidt rundt i byen og fortalte om de forskellige steder, områder og gader. Det var rigtig dejligt at få en lokalkendts viden om byen at høre, og at blive kørt i bil er jo noget der næsten ikke er sket for os på vores tur indtil videre, ren luksus! Vi blev til sidst sat af inde i midtbyen ved en plads der hedder Federation Square, for der var informationscenteret for turister og vi skulle ret snart have købt os et buspas så vi kunne begynde at rejse op af østkysten som vi havde planlagt. Da vi havde samlet en masse brochurer gik vi hen for at finde Queen Victoria Market, som er et meget stort marked i Melbourne, men det var lukket om onsdagen så vi slog os ned i en nærliggende park i stedet. Ø faldt lidt i søvn i græsset og jeg fik kigget godt og grundigt på de mange forskellige transportmuligheder. Vi fandt ud af at det var Greyhound-busselskabet vi gerne ville rejse med, det var temmelig billigt og meget fleksibelt. Vi tog med en gratis turist-sporvogn rundt i byen og fik på den måde set lidt mere af den, det er en ret flot by! Da vi tilsidst hoppede på et tog tilbage til forstaderne var vi lidt trætte, men ikke mere trætte end at vi gik grundigt ombord i den superlækre australske BBQ som Pia og Jesper lavede til os. Der var steaks, lammekoteletter, kyllingespyd og ikke mindst kænguru-kød! Det sidste var faktisk rigtig lækkert, det var helt sikkert ikke sidstegang vi skulle have det at spise i Australien; saftigt og mørt men næsten helt uden fedt.

Den 22 april tog vi tilbage til byen, men denne gang havde vi Pia med. Vi tog ind på Queen Victoria Market og hyggede os gevaldigt der et par timer, der var utroligt mange ting at kigge på og det var rigtig dejligt at der næsten ikke var nogen boder der solgte det samme. Maria og jeg fandt nogle smykker vi var helt vilde med og Pia fandt også nogle ting til drengene. Bagefter tog vi hen på en café og spiste noget lækker frokost og så skulle Pia tilbage til Point Cook og hente drengene fra skole. Vi blev inde i byen og tog som det første hen og bookede vores Greyhound-pas. Manden som betjente os var dog ikke den skarpeste kniv i skuffen og det tog sin tid at få det hele i orden, for vi blev ved med at rette ham når han begiv fejl og sådan noget. Han sagde også til sidst at den 'billet' han printede til os skulle vi faktisk ikke bruge til noget, bare vi havde vores bookingnummer, noget som senere skulle vise sig at være fuldstændig forkert - tosse. Bagefter tog vi med sporvognen ud til Skt. Kilda, som er et bestemt område i byen, som fx er kendt for sine dejlige cafeer og kager. Vi købte en kage hver og satte os ned på stranden og nød dem mens vi så solen gå ned i skyerne - smukt.

Den 23 april tog Pia os med ud at shoppe i to forskellige genbrugsforretninger som lå udenfor byen og som vi derfor aldrig selv ville have fundet. De var rigtig billige og havde supermeget flot tøj, så jeg endte med at købe i alt 4 'nye' toppe til mig selv som næsten ingenting kostede og et nyt bælte til mine jeans. Det var rigtig hyggeligt faktisk at kunne shoppe uden at skulle tænke på at man ikke havde råd til at købe ting som man senere alligevel ville skille sig af med, det var så billigt at man slet ikke behøvede at overveje det. Pia satte os bagefter af ved toget, som vi tog ind til midtbyen. Så tog vi ind på et museum der hed National Gallery Victoria og det var faktisk temmelig spændende at se sig omkring derinde; der var gamle ægyptiske sager og gamle portrætter (bla. Af Rembrandt), men der var også helt modernistiske ting og en udstilling om draperinger i kjolemoden gennem tiden. Vi havde nok brugtmere tid derind hvis der ikke havde været så air condition på at vi gik og frøs, det var deteneste minus ved museet, som ellers var spændende og faktisk også gratis at besøge. Bagefter gik vi rundt omkring i byen og blev regnet lidt på (havde selvfølgelig glemt min regnponcho, heldigvis var det ikke særlig koldt) og så endte vi med at kigge lidt på Brunswick Street, som Pia havde fortalt os var et hyggeligt sted at kigge sig omkring og shoppe. Vi kiggede lidt på butikker og så fandt vi os en restaurant hvor vi spiste en rigtig lækker omgang aftensmad til ingen penge. Jeg fik spaghetti med lufttørret skinke og bacon, mums! Vi aftalte med Jesper over sms at han kunne komme at hente os ved restauranten, for vi skulle nemlig ud at se australsk fodbold sammen! Jesper havde taget en kollega og kollegaens ven med og så kørte vi ellers til Etihad stadium. Det viste sig hurtigt at australsk fodbold muligvis er den sjoveste sport nogensinde! Det undrer mig ikke at der er så utroligt mange tilhængere her for der er noget for alle; lige tilpas med vold uden at det bliver for grovt, spark til bolden, afleveringer af bolden med håndslag, tacklinger, sjove dommere (der er omkring 10 på banen der løber sindssygt hurtigt) og veltrænede mænd i små shorts til damerne. Bolden bliver givet op på midten af banen af en dommer der banker den ned i jorden så den hopper op igen og så bliver der ellers hoppet efter bolden. Der står 4 stolper i hver ende af banen og det allerbedste er når det lykkes en spiller at sparke bolden igennem de to midterste for det bliver 6 point. Alt andet i den retning giver kun et point; at ramme en stolpe, at ramme mellem de yderste pinde, at slå bolden ind eller hvis der er en der har held til at røre bolden efter der er blevet sparket til den og inden den ryger i mål. Der må også dribles med bolden men kun 10 skridt og man må gerne tackle voldsomt, bare man ikke skubber i ryggen. Faktisk er en af de bedste manøvrer man kan gøre på banen at hoppe op på ryggen eller skuldrerne på en af modspillerne og på den måde gribe bolden i luften. Alt i alt: megaunderholdende at se på! Bagefter kampen sagde vi farvel til Jespers to følgesvende og så tog vi ud i en forstad og fik os en sen kop kaffe (eller i mit tilfælde en sen kop varm kakao). Dertil bestilte vi tre stykker kage og fik serveret verdens største stykker kage med is til! Det var vildt lækkert, men viblev nødt til at bede om at få halvdelen med hjem, for der var godt nok meget kage.

Den 24 april ville vi have været inde og se parliamentet i Melbourne, men der var lukket fordi det var lørdag, så det kunne vi godt glemme. Så tog vi til gengæld hen i Melbourne Old Gaol (=jail), som var et rigtig gammelt fængsel og det sted hvor de fleste henrettelser i Australien fandt sted i gamle dage. Det virkeligt uhyggelige ved stedet var de mange dødsmasker som stod udstillet i mange af de gamle celler. Før i tiden troede man at man ved hjælp af kraniets form kunne sige noget om personligheden af personen og om personen eventuelt havde kriminelle tendenser og derfor tog man i en lang overgang afstøbninger af de henrettedes hoveder for at se om man kunne finde en tydelig tendens. Resultatet var ret uhyggeligt; hvide, døde buste-hoveder. Vi brugte rigtig lang tid i fængslet, det var simpelthen så spændende. Da vi endelig gik ud fik vi os en tur rundt i byen og fandt blandt andet Chinatown, som enhver større by med respekt for sig selv selvfølgelig har. Da vi kom tilbage til huset var det mest for lige at klæde om engang os så tog vi ellers med Pia og Jesper ind til byen igen, de skulle ind og spise på en fin restaurant med nogle venner og vi synes også vi havde fortjent at gå ud at spise på vores første lørdag i Australien. Vi fik spist noget udemærket mad et sted og så gik vi ellers på jagt efter et sted med den perfekte dessert. Vi travede temmelig længe rundt i Melbourne, men det var også rigtig hyggeligt at få oplevet byen om aftenen. Til sidst fandt vi et sted med italiensk sorbet/gelato-is og det var godt nok lækkert! Så bevægede vi os tilbage mod der hvor Pia og Jespers reastaurant var og ved et tilfælde kom de ud samtidig med at vi kom forbi. Vi var alle helt klar til at tage hjem og fik snart fangeet en taxi. Pia og Jesper havde fået noget rigtig godt mad at spise på deres restaurant og Maria og jeg havde også rigtig hygget os i byen.

Den 25 april sov Maria og jeg rigtig længe og hele resten af familien stod tidligere op end os. Da vi endelig fik snøvlet os op havde alle andre været vågne længe og havde endda været ude at se Oliver, den ældste dreng, spille fodbold. Lidt over middag blev bilen pakket og så tog vi afsted mod Pia og Jespers beach house, som lå en times tid væk i bil. Vi var os fire voksne, de tre børn og så Olivers ven Jackson, så vi kørte ito biler derud. Huset var rigtig hyggeligt og stort med en masse forskellige spil man kunne spille og et rum med et bordtennisbord. Vi var lige inde i Torquay og se os lidt omkring, det er en by som er verdensberømt for sin surfing og har fostret mærker som Billabong og Ripcurl (vistnok). Senere spillede Maria og jeg scrabble med drengene og fik oplevet hvor kreativ i sin tankegang Oliver kunne være hehe. ("Rezoo'er", det er da en mand der samler en zoo op og sætter den et andet sted hen). Jesper, Maria og jeg fik også spillet noget bordtennis, det var også rigtig skægt, det er lang tid siden jeg sidst har spillet det. Da børnene var blevet lagt i seng så vi to film som Pia havde lejet; "Lonely Bones" og "The Orphan". Det var begge to ret gode film, især den første synes jeg, men de var begge to også ret uhyggelige og jeg var glad for at jeg ikke skulle sove alene i mit værelse, men derimod sammen med Ø.

Den 26 april stodvi relativt tidligt op, for vi havde booket nogle surfing-lektioner til kl 10 i Torquay. Jesper, Oliver, Jackson, Maria og jeg skulle afsted og vi var rigtig spændte på hvordan det skulle gå. Vi startede med at blive tildelt en våddragt hver, hold da op hvor var vi smukke i dem! Det var derudover ret svært at få den på, den skal jo sidde stramt over det hele. Vi tog derefter vores surfbræt ned til stranden og så øvede vi os lidt i det mest basale man skulle gøre på brættet. Da vi kom i bølgerne var det dog en helt anden sag! Det var temmelig svært bare at ramme bølgen rigtigt så man 'red' med på den og så når det lykkedes skulle man jo op på knæene og derefter op at stå. Det lykkedes mig ikke i løbet af hele dagen at komme rigtig op at stå på brættet, kun sådan halvt. Men jeg var mange gange oppe på knæene! Det var rigtig hårdt men meget, meget sjovt og jeg tænkte næsten ikke på hajer (kun da Jesper og Maria nynnede melodien fra "Jaws"). Bagefter ledte vi meget længe efter et pizzaria, men de tre vi kunne finde var lukkede og vi endte på en café, som dog serverede rigtig god mad. Da vi kom tilbage til deres beach house blev bilen pakket igen og så tog vi tilbage til Point Cook, børnene skulle jo op og i skole dagen efter. Efter de var blevet lagt i seng fandt vi billeder fra vores tur frem på Marias computer og viste Pia og Jesper, det var rigtig hyggeligt. Der er mange af billederne vi ikke har set i lang tid og det var ret sjovt at fortælle om det hele. Bagefter pakkede vi rygsækkene, for vi havde booket os på en bus til dagen efter tidligt om morgenen.

Den 27 april stod vi op kl 5 (jeg gentager, kl 5!) og fik det sidste gjort klar. Pia var så sød at hun stod op og kørte os til toget ind mod byen, som gik kl 6.15. Det var ret trist at sige farvel til hende (vi havde også sagt farvel til resten af familien dagen før. Drengenes svar til at vi skulle afsted var "Hvorfor det?". Jeg tror lige de havde vænnet sig til at vi var der), det var rigtig dejligt at bo i et rigtig hus med en rigtig familie i en hel uge. De var utroligt gæstfrie mod os og hjalp os rigtig meget så vi kunne få det bedste ud af vores tid i Melbourne og det fik vi i hvert fald også. Vi fandt ind til byen og hoppede på bussen (hvor vi så skulle bruge den billet ham tossen havde sagt vi ikke skulle bruge, godt vi ikke havde smidt dem ud), som i løbet af 10 timer bragte os til Canberra, Australiens hovedstad. Der skete ikke så meget på vejen, her er meget mere lige og slet ikke så farverigt og grønt som i New Zealand. Men flot er her nu alligevel, selvom det var meget af det samme landskab vi kørte forbi hele dagen i dag. Da vi kom af bussen fandt vi hen til et YHA hostel, hvor vi bor nu. Så prøvede vi at hoppe i spa'en som er nede i kælderen, men desværre virkede den ikke rigtigt og var ikke varm. Tilgengæld fik vi snakket med nogle helt unge drenge fra en skolegruppe, som synes det ville være en god idé hvis vi købte noget alkohol for dem. Det synes vi så ikke og forlad spa'en, som jo alligevel ikke var varm. Da vi havde været i bad gik vi på udflugt til et supermarked, så vi havde noget morgenmad til dagen efter, vores madpose var jo helt tom idet vi havde boet hos Pia og Jesper som holdt os fodret hehe. Det var første gang vi var ude at købe ind i Australien og det virker lidt dyrere end New Zealand indtil videre, men det er heldigvis ikke så slemt som nogle kiwis havde sat os i sigte.

Her i dag, den 28 april tog vi ind til National Museum of Australia som det foerste og det var vi glade for at vi gjorde! Det var et virkelig flot og underholdene museum og man blev helt fanget af det. Vi var der over 3 timer (meget laengere end vi plejer paa museer, vi plejer gerne at ville hurtigt videre) og man kunne sagtens bruge hele dagen der. Der var en masse computere og interaktive udstillinger og man blev virkelig interesseret og ville vide mere. Og saa var det endda gratis! Saa kan man ikke oenske mere. Udover det var det faktisk arkitektonisk ogsaa ret interessant at se bygningerne og omraadet omkring. Fed oplevelse. Bagefter tog vi hen og saa det gamle parliament med den tilhoerende "aboriginal tent embassy" og saa gik vi indenfor i det nye parliament og fik en gratis rundtur. Det var meget spaendende og jeg har lagt billeder ind fra det. Det var ogsaa en god oplevelse. Bagefter tog vi tilbage til hostellet og lavede rigtig dejlig aftensmad - kaenguruboef med ovnbagte kartofler.. Laekkert! Er blevet helt vild med det koed og saa er der naermest ikke fedt i, mums! Det kan godt blive en ny favorit hos Maria og jeg naar vi skal lave mad, for kaengurukoed er ogsaa ret billigt her.

Naamen det var det for i dag, haaber alle har det godt i Danmark! (og andre stedet selvoelgelig ogsaa) - det gaar ret fint her i Australien for os to. I morgen rejser vi videre til Sydney, det glaeder vi os til.

Kram til jer alle (og laeg endelig en kommentar hvis I lyster.. og har overskud efter den lange smoere fra mig hehe)