Profile
Blog
Photos
Videos
Normalt gengiver jeg det der er sket siden sidstt kronologisk. Men ikke i dag!
FOR I DAG SPRANG JEG UD AF ET FLY 15000 FOD OVER JORDEN OG OVERLEVEDE!
Vi skydivede i dag og det var bare den fedeste oplevelse nogensinde. Jeg har en DVD med hele processen; før vi hopper i flyet, i flyet, under selve det frie fald, da vi hang i faldskærmen og da vi landede. Jeg har også en cd med billeder fra før, i luften, landningen og så fællesbilleder med Ø og Julia. Det var så fed en oplevelse at det fatter man slet ikke! Jeg faldt frit i luften i 60 sekunder med 200 km/t - det er i hvert fald det de sagde, men det føltes kortere. Det var så vildt uhyggeligt at sidde med benene ude af en flyver og se jorden gennem skyerne så langt under en. Det var så grænseoverskridende og vildt og fantastisk. Jeg bliver stadig helt høj bare af at tænke på det og det er efterhånden 6 timer siden. Vindmodstanden var helt vild og ens kinder blafrer bare frit i vinden på videoen - der er store kræfter på spil! Så det her har været en rigtig fed dag! Især fordi det så ud til at det måske ville blive for dårligt vejr til at skydive, og det blev det så ikke alligevel :) Men nu vender jeg tilbage til begyndelsen.
Siden sidst:
Vi har jo haft et par dage i Rotorua og vi har for en stor del brugt dem på at slappe af og nyde livet. Vi har besøgt et par parker (Kauri park og Government Park), været ude at morgenjogge til Redwoods-skoven (som var for fed, men som jeg på grund af jogningen ingen billeder har af), besøgt en geotermisk landsby kaldet Whakarewarewa og kigget på mulige designs til tatoveringer i en tatooshop.
Kauri park havde masser af plads og vi slappede af i græsset og tog lidt sol og kiggede på den geo termiske aktivitet i mudder og små søer. Det hele så ret fredeligt ud, men jeg læste bagefter i min guidebog at der i 2003 var et udbrud, hvor hele parken og alle træerne blev dækket i mudder. Det var nok godt at jeg ikke vidste det da vi var der, jeg havde nok ikke kunnet slappe helt af!
Redwoods var en superspændende skov synes jeg, for den var helt anderledes end alle andre skove jeg nogensinde har været i. Der var kæmpestore fyrretræer og grantræer, men der var også en masse forskellige palmer - det er en mærkelig blandning! Skoven er vildt stor (man kan tage en 8-timers tur der hvis man har mod på det) og den mindede mig MEGET om skoven i Jurassic Park-filmen, hehe
I Whakarewarea lærte vi en helt masse om maori-kulturen og kom helt tæt på deres hverdag i Whaka, idet de faktisk bor i landsbyen, bader i de varme kilder der (det er fællesbade og man skal være nøgen, ellers tror de der er noget galt med ens krop fordi man prøver at skjule den), de koger æg og andre ting i nogle af pytterne og de damper deres mad i dampen fra undergrunden. Naturen der var helt vild med dampende og kogende mudder og store pytter hvor der steg gasser og overtryk op fra undergrunden. Der var også geysere, som dog var mindre end på Island, og vi så dem heller ikke rigtigt i udbrud. Vi gik en god tur i området og så nogle fantastisk flotte søer.
Government Park så vi en dag hvor vi ellers mest shoppede. Jeg fik købt mig en fleece-trøje (her er koldere end jeg troede, især om aftenen) og et par leggins til at have på under bukserne (eller under en kjole, som det ses på billederne) og et par superseje surfershorts. Vi skal jo ud at surfe på et tidspunkt :) og jeg var endda så heldig at finde nogle til 2 dollars i en genbrugsbutik hehe. Government Park var et rigtig stort område og det var især fedt at gå langs med Rotorua Lake, som er enormt stor. Sulphur Bay hedder noget af søen, på grund af den store koncentration af svovl i vandet og som gør at vandet altid er beige i det område. Det sted hvor Sulphur Bay mødes med resten af søen kan man se en helt klar skillelinje - sejt! Vi så også sorte svaner, noget jeg ellers ikke har set så tit. Den dag var vi også lang tid inde ved en tatovør og kigge på mulige designs til en tatovering. Ø og jeg har nemlig snakket om at få en hver til at symbolisere vores rejse sammen (ikke nødvendigvis det samme design) og Julia har en drøm om at få tatoveret en sort kat, ligesom hendes elskede kat derhjemme. Det var rigtig fedt at være derinde, de gav rigtig gode råd og kunstneren var vildt dygtig. Men jeg skal nok ikke tatoveres i NZ - jeg tror det er lige så dyrt eller dyrere end Danmark. Og lige meget hvad skal jeg jo lige være sikker på design og placering først :)
Efter alt det i Rotorua hoppede vi på bussen den 11 (torsdag) og tog med dem til Taupo. I starten var det meningen at vi skulle skydive senere den samme dag, men vejret blev dårligere og dete blev aflyst. Vi slappede lidt af og så spillede vi kort med nogle af de andre og fik et par glas vin og snakebite (cider + øl + solbærsaft) på hostellet, inden vi klædte om og tog på pub. Vi købte nogle kjoler på genbrug i Auckland (til 5 dollars pr kjole) og dem tog vi på. Jeg havde også fundet et par højhælede sko i Auckland til 10 dollars, som jeg også tog på. Vi ville egentligt ikke have "klædt os ud" men da vi så Mark og Tristans jakkesæt (se billederne :) kunne vi ikke lade være hehe. Det blev en rigtig hyggeligt aften på pubben Mulligans i Taupo, men fordi der var en chance for at vi skulle skydive dagen efter (og dermed afsted kl 7.45) drak vi ikke så meget og gik i seng kl 23.30 ca. Det var vi glade for dagen efter, da det viste sig at vejret var godt nok!
Nu er vi kørt videre fra Taupo til et sted der hedder National Park. Jeg tror at her normalt er rigtig smuk natur (her er i hvert fald bjerge over det hele) men det regner lidt en gang i mellem og det er meget skyet, så vi får ikke rigtig set bjergene ordentligt desværre. Vi kunne være taget på en 6 timers vandring i morgen, men har valgt det fra selvom jeg synes det kunne være lidt fedt. Men det ville bare ikke være så smart når jeg har ikke alt det udstyr de siger man skal have (oppe i højden bliver det megakoldt, så man kan risikere at fryse ihjel nærmest) og jeg har haft en lille smule knas med det ene knæ som er ved at gå væk og jeg synes ikke jeg vil provokere det frem igen :)
her til sidst vil jeg bare lige sige TILLYKKE til min dejlige kæreste Michael, som har fødselsdag i dag :) Jeg håber du får en god dag!
Jeg skriver igen snarest!
- Stine
- comments
mor Stine tak fordi du ikke fortalte at det var nu, du skulle springe ud. Det lyder som en rigtig fed oplevelse. Sara og jeg tager over til Michael i dag, vi skal nok hilse. Knus Mor
mette stine det lyder jo super farligt :D det havde jeg ikk turde men super fedt at i gjorde det :) gad altså godt prøve at køre i limosine er det ikk bare enormt fedt ? :) haha stine den video med når i springer ud den skal vi altså bare se når i vender hjem ;) ha det fantastisk tøser
nat HVOR ER DU SEJ!! Hils Ø og sig hun også er ret så sej! Jeg vil også skydive!! ;D lyder til du nyder livet, og god ide med at vente lidt med en tattoo før du er helt sikker :)