hej alle jer der laeser med derude!

For nu at tage det kronologisk har jeg siden sidst lavet en del forskelligt og jeg starter med den 18 marts hvor vi checkede ud og så brugte vi ellers lidt tid på at skrive blog og lægge billeder op på nettet. Vi troede ikke vi havde travkt, for vi havde snakket med en receptionist på hostellet, som havde fortalt os om færgetiderne og hvilken færgeselskab og alt det der. Vi tog afsted mod færgen og kom efter en god gåtur med store rygsække frem til Bluebridge, som var det færgeselskab hun havde sagt vi skulle bruge. Hun havde endvidere sagt at hvis vi var der lidt i 2, så kunne vi nå færgen kl 2.25. Det viste sig at være direkte forkert - Bluebridges sidste færge var kl 1 og Interislanders - et andet selskab - færge gik om et kvarter og var 2 kilometer væk. Damen fra Bluebridge sagde at hvis vi tog en taxi og de ellers var forsinkede kunne vi måske nå Interislanders færge, så det prøvede vi. Vi nåede det dog ikke og det var jo temmelig træls, for der var altså 4 timer til den næste færge gik.

Vi kollapsede lidt på gulvet - vi havde skyndet os meget og det med meget store rygsække - og så var der en rigtig sød færgearbejdsmand som tilbød at køre os til et supermarked, så vi kunne købe noget at spise og køre os tilbage igen. Det var noget tid siden vi havde spist og indkøbsmulighederne omkring færgeterminalen var begrænset til en meget dyr café, så det tilibud tog vi i mod med kyshånd. Vi fik købt ind (han blev ved med at sige at vi bare skulle tage vores tid) og så kørte han os tilbage til færgen. På dette tidspunkt var vi ved bedre mod, for nu havde vi jo mad at spise hehe. Han er et glimrende eksempel på den New Zealandske venlighed og imødekommenhed. Han havde bare set os være helt modløse og så ville han bare gerne se os smile - det var hvad han selv sagde! Da vi købte billetter til færgen var damen endda så sød at give os 10% ekstra rabat på vores billet, fordi hun synes det var synd for os at vi skulle vente så længe. Men det var i hvert fald ikke nogen af Interislanders personales skyld at vi skulle vente der, de prøvede virkelig at hjælpe os. Vi fik os en lille lur på gulvtæppet i ventesalen og så hoppede vi ellers på færgen kl 6.25. Turen tog 3 timer over Cook´s Strait (det er vist det det hedder?) og der fik vi også sovet lidt mere. Vi havde heldigvis booket vores overnatning på forhånd i færgebyen Picton, så vi behøvede bare at finde vores YHA hostel da vi ankom. Det var et rigtig hyggeligt lille, gammelt hus med træsenge og god atmosfære. Dagen efter, den 19, skulle vi egentligt bare op og med Stray-bussen, så vi fik ikke set ret meget af Picton, men det virkede som en meget hyggelig lille by, som var næsten omringet af grønne bjerge. Stray-bussen kom en del forsinket og vi var derfor ikke overraskede da det viste sig at det var vores første chauffør, Mombo, som sad bag rattet.

Vi var kun på bussen i kort tid, for vi hoppede af i Nelson, som ikke er et obligatorisk Stray-stop. Vi havde held til at komme ind på et virkelig fedt hostel i Nelson, som hed Paradiso. Der var pool, hot tub, sauna, gratis morgenmad, gratis suppe hver aften og gratis WiFi og alt dette for kun 25$ pr nat! Vi brugte selvsagt meget tid de næste par dage på at ligge ved poolen og hygge os i solen, for det var også rigtig godt vejr. Vi var også inde i Nelson City og kigge og havde held til at finde et marked ørdag den 20 og et loppemarked søndag den 21. Vi fik slappet rigtig godt af i Nelson og jeg slap næsten helt af med den forkølelse jeg har haft et stykke tid nu. Ø er dog stadig ret påvirket af sin irriterende, løbende næse.

Søndag den 21 tog vi med Stray-bussen kl 3 og tog mod Abel Tasman, som er en nationalpark. Her ankom vi kl 18 og så kom der ellers en rigtig god omgang grill op at stå for hele bussen og så spiste vi til det stod os ud af ørerne. Vi bor her i små hytter hvor der kun er senge i og vi har bjergene og nationalparken som vores tætte naboer. Området her er virkelig smukt og det kunne vi rigtig sætte pris på i dag, den 22, da vi var oppe at hangglide. At vi gerne ville ud at hangglide var en ret spontan beslutning som vi tog i går, da vi fik præsenteret de forskellige aktivitetsmuligheder. Vi var dog lidt nervøse her i morges for om det overhovedet ville kunne lykkes, for det må ikke blæse for meget eller regne når man skal gøre det, men vi blev hentet kl 10 med besked på at der altså ikke var nogen garantier. Da vi kom frem til hangaren var piloterne dog helt klar på at gøre det, men det skulle bare være hurtigst muligt så vejret ikke nåede at blive værre.

Ø og jeg slog sten, saks, papir om hvem der skulle få lov til at være den første og det blev mig (dog efter rigtig mange forsøg hvor vi havde valgt det samme). Jeg blev hægtet fast i en sele og jeg lå nærmest og hang i en puppe hen over ryggen på min flyve-pilot-hangglider-mand. Vi blev trukket op i luften af et lille miniput enmandsfly og da vi var omkring 2500 fod oppe blev forbindelsen afbrudt og vi svævede selv. Udsigten var fantastisk smuk og det føltes virkelig som om man fløj. Vi blev trukket efter flyet i 6-8 minutter og svævede selv i over 10 minutter (sagde piloten til mig). Jeg havde endda mit eget kamera med deroppe, så jeg fik taget en masse vildt fede billeder der oppe fra. Jeg havde slet ikke lyst til at lande igen, men ned skulle vi jo på et tidspunkt og det kom vi også. Landningen var meget blødere end jeg troede det var muligt og jeg havde et kæmpegrin på da jeg kom ned på jorden igen. Så var det Ø´s tur og det gik også i fin stil. Vi tog billeder fra jorden af hinandens flyvninger og det var ret spændende at kunne følge den andens tur i luften. Nu er vi kommet tilbage fra det og tager os lidt en slappet ovenpå al adrenalinen fra flyvningen.

Håber I har det godt derhjemme, I er som altid mere end velkomne til at smide en eller kommentar eller email og fortælle om hvordan I har det!

Kærlig hilsen Stine