Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 7.7.2010, Christine:
Dagen gik lidt så som så…jeg havde fået en ordentlig omgang med maven som så småt startede mandag efter rengøringen mv. Så herligt at vi havde nået alt det vi ville mandag således, at tirsdag formiddag blev tilbragt enten vandret i Vera eller på toilettet for mit vedkommende…hmmm! Vi skulle jo også hente Laurits i Lyon og der er en køretur dertil i bilen på 2½ time. Den skulle Stig ikke tage alene…så heldigvis stilnede toiletbesøgene så meget af at jeg havde mulighed for at tage med.
Og heldigvis for det - for den motorvej op til lufthavnen ved Lyon var i den grad befærdet så det var mere end rart at være to om den køretur. Laurits's fly var selvfølgelig forsinket. Så kunne vi jo passende sms'e med Jonas i mellemtiden: Han fik kæmpet sig frem til teglværket selvom Holbæk Station som var brændt ned og der dermed var indsat en togbus bl.a. til Knabstrup St. Han stod så af i Tølløse, handlede ind i Brugsen dér og fik derefter fat i en taxa fra Tølløse der kørte ham ud til teglværket (det er ikke en nem sag ude på landet…) alt mens han stadig havde influenza. Og blev så mødt ude på teglværket af tidsler større end ham selv, en hæk der var vokset helt indover stien ind i huset samt en flok edderkopper der havde overtaget huset mens vi var væk…
Det var bare så hyggeligt at se Laurits igen efter så lang tid fra hinanden. Og snakken gik dels hjem i bilen, dels derhjemme til langt ud på den lune nat…han kan ligeså godt vænne sig til varmen hernede først som sidst…han mener ikke selv dét er et problem lige ovenpå at han har været til Roskilde Festival ;o)
Torsdag d. 8.7.2010, Christine:
Vi tog det med ro først på dagen - dels havde det været en varm nat, dels havde vi jo været sent oppe og dels var det bare rart at have god tid til hinanden ;o) Laurits tog en morgenløbetur, Stig cyklede hen efter morgenbrød…og jeg tog mig bare god tid til morgentoilettet…uhm!!! Så lavede jeg gymnastik senere på formiddagen - skulle ikke stå tilbage for de andres motionsinitiativer ;o) Over middag tog vi over og svømmede i svømmepølen - eller svømmede er nu så meget sagt. Der er bare et mylder af mennesker omkring pølen på sådan en solskinsdag så vi dyppede os mere end vi svømmede!
Hen på eftermiddagen tog vi over til Vogüé: Vi udforskede byen efter at have reserveret et bord i en restaurant med udsigt udover floden med de flotte bjerge på den anden side. Der var masser af folk der badede i floden og andre igen prøvede at sejle i kano. Det ser altså sjovt ud når de ikke er så øvede…ingen af vores selskab havde nu lyst til at afprøve dette i den hede. Så vi gik rundt i middelalderbyens mange stræder, så på de flotte huse, holdt os inde i skyggerne og nød bare i det hele taget at gå rundt i den meget smukke by.
Middagen var bare helt superb. 3 retter usædvanligt lækker mad og så i en tilfældig restaurant midt ude på bøh-landet. Hvor heldig kan man være… En masse herlige diskussioner. Så vi kom lidt sent af sted ift at vi skulle op til en jazz-koncert på pladsen udenfor slottet i Vogüé. Men det passede nu meget godt - vi kom lige som borgmesteren var ved at afslutte sin velkomsttale. Og den forstod vi jo ligesom ikke så meget af så…
Og så sad vi ellers der i den lune mørkning og så først diverse lokale: èn der prøvede at danse ballet til et par af EditPiaf's sange (!) og 5 unge kvinder der svingede med ild…meget stemningsfuldt. Men da jazzkvartetten så begyndte var vi HELT leveret. Laurits mener at han aldrig har hørt så flot en jazzkoncert - også selvom han har været hjælper mange gange i Holbæk Jazzklub! Vi andre nød den også utroligt meget - især da vores sidste jazz-oplevelse var så pinlig ;o) En fuldstændig fortryllet aften - det var bare så dejligt!!!
- comments