Torsdag d. 1.7.2010, Stig:

Endnu en dag med sol og udsigt til over 30°C.

Vi pakkede sammen og kørte af sted med det hele kun en halv time senere end vi havde planlagt onsdagaften, men sådan er det når temperaturen når over de 30° så er man nødt til at sætte tempoet ned.

Alt andet lige var vi kommet af sted i god tid og tog motorvejen fra Avignon nordpå, uden om Montélimar, kørte fra og vestpå ind i Ardeche. Vi havde ringet til Camping Cros d'Auzon ved en landsby som hedder

Vogüé, og jeg havde på rent fransk fået en aftale mente jeg om, at de havde plads. Vi havde udset os pladsen fordi den lå strategisk i forhold til på en rimelig tid at skulle køre Laurits hjem fra lufthavnen i Lyon og samtidig fornuftigt placeret i forhold til seværdigheder i Ardeche-området og uden at skulle slæbe Vera gennem små stejle bjergpas.

Vi kom til campingpladsen kort før kl. 12 (der er siesta mellem 12 og 14) og de havde en plads hvor vi kunne blive, men kun til den 10. juli, derfra var alle pladser optaget. Vi var kommet fra Avignons internationalt besøgte campingplads til en landlig plads, hvor receptionen kun kunne tale fransk og hvor alle gæsterne bortset fra os og så en belgisk nabo var franske familier. Følgelig var intet lagt an på at servicere fremmed­sprogede, men igen er jeg overrasket over, hvor langt vi kunne klare os med mit skolefransk. Det er også min oplevelse, at franskmænd er flinke til at tale langsommere og tydeligt når jeg forsøger mig overfor dem i modsætning til italienere, som ikke kan tale langsommere, men kun råbe højere til folk der ikke kan tale italiensk som om man er tunghør.

Receptionisten var den kniv, som havde det største overblik i skuffen, så vi besluttede at vende tilbage efter siestaen for at høre, om der ikke var plads til en lille bitte campingvogn et eller andet sted på pladsen.

Da vi var kommet tidligt og havde fået os installeret ved middagstid, var der tid til at frekventere det lokale post- og turistkontor som havde åbent til kl. 16. Det var meget begrænset, hvad vi havde med hjemmefra om Ardeche området, så vi var generelt interesseret, ud over at vi havde brug for nogle gode turistkort.

På turistkontoret talte man ikke engelsk, men kunne tilbyde at kommunikere på tysk (sjovt og ganske nyt at høre tysk udtalt med tydelig fransk accent), så vi fik igen brug for lidt uventet at skulle slå over i de tyske verber.

Vogüé viste sig at være arketypen på en umådelig smuk lille fransk landsby med slot, kirke og snirklede gader med huse bygget i natursten i den lokale bjergart. Vi besøgte det lille slot, som en overgang indtil 1960 var blevet drevet af nonner som grundskole, men nu var overtaget af kommunen og blev forsøgt bevaret og drevet som bl.a. udstillingssted. Ikke fordi vi havde den store interesse i australsk aboriginal kunst, men vi betalte for at komme rundt og se slottet og den hængende have.

Så snart man ikke var i bilen, blev man ristet i solen, så vi drev hjemad til campingpladsen. Lederen sad i receptionen (stadig kun fransktalende), alt var optaget efter den 10., men vi fik gratis adgang til hotellets svømmepøl, hvad vi straks benyttede os af.

Natten var varm, et godt stykke over 20°C og ikke en vind rørte sig. Igen igen reddede vores lille tjekkiske Bauhaus blæser os igennem natten.