Vi landede præcis til tiden kl. 11.15 i Seattles lufthavn Tacoma. Det er da ret godt gået efter så lang en tur! Paskontrollen i Frankfurt var langsom og dårligt bemandet og endte med for vores vedkommende at blive lemfældig, da de måtte slippe os igennem, da vi ellers ikke kunne nå vores fly. Turen gik - sjovt nok - fra Frankfurt stik mod nord op over Jylland, videre til sydnorge, og først dér drejede vi af mod nordvest. Måske er det bare ruten....? Derefter op over Grønland, henover Baffin Island i det nordlige Canada. Dér blev vejret mere klart, og vi kunne kigge ned på is og arktisk ørken, og senere, da vi kom længere mod sydvest, talløse søer i det øde canadiske landskab.

Steffen sov nogle timer undervejs, - jeg fik kun blundet. Jeg syntes egentlig, at rejsen var absolut overkommelig, og tiden faldt mig ikke lang. Knap så kry kan man så være nu, hvor klokken i skrivende stund er tre om natten dansk tid, og der stadig er nogle timer, til man bør lægge sig til at sove.

Steffen blev taget i tolden, altså kun til kontrol selvfølgelig. Jeg derimod er uskyldigheden selv...! Vi tog Link Light Train ind til centrum af Seattle og kunne så ikke finde det tog, vi ville have været med videre til hotellet. Jeg har en anelse om, at det tog er et fantasifoster i min hjerne.... Så vi tog en taxa de sidste kilometer.

Hotellet - Inn at Queen Anne - ser hyggeligt ud udefra. Det har store, men uskønne værelser. Det er også kun to-stjernet, og så skal man ikke forvente sig mere. Vi slappede lidt af på værelserne. Nu var vi trætte! Lidt efter tre begav vi os dog på en mini-sightseeing, og med lidt slæbende skridt. Vi havnede oppe i Space Needle - et tårn bygget i forbindelse med verdensudstillingen i 1962. Overskyet var det, men alligevel en udsigt værd. Man kan håbe på lidt sol de næste dage, men Seattle har nu ofte mange skyer.

Efter tårnturen tog vi en monorail downtown, hvor vi straks kastede os over noget kinesisk mad i et cafeteria i et indkøbscenter. Det trængte vi vist begge til.... Trætheden overmandede mig bagefter, og jeg slæbte mig tilbage til hotellet, mens Steffen gik i Macy's.

Der er vist ingen fare for, at vi bliver 'søvnløse i Seattle' i nat! Forhåbentlig har vi så fået vendt vores døgnrytme, så vi kan overkomme lidt mere i morgen.

PS: Jeg har alligevel ikke fået et amerikansk telefonnummer, og af helt uventede grunde: Jeg kan ikke få udløst slæden til mit SIM-kort. Hmmmm..... måske kan jeg i morgen.