Efter en meget rolig og hurtig flyrejse tog jeg bus nr. 747 fra Dublins lufthavn til centrum (10 € retur). Det tog vel en halv times tid, men der var absolut ingen grund til at give mange penge for diverse andre transportformer! Det tog derefter ca. 10 minutter til fods til mit hotel The Grafton Guest House. Her har jeg et meget lille enkeltværelse med bad og morgenmad til lidt over 500 kr/nat. Jeg synes, det er dyrt, men det er til gengæld også centralt, og det var svært at finde noget billigere i Dublins centrum, medmindre det skulle være på sovesal. Og det skulle det ikke! Wifi virker perfekt, endda så godt, at jeg kan overføre billeder trådløst til min ipad fra mit nyerhvervede kamera, som til min store begejstring har den funktion.... ;-) Det ser nu også ud til at tage gode billeder, hvilket trods alt er vigtigere!

Da jeg lige havde fået mig tyve minutter på langs, begav jeg mig ud i byens gader på må og få. Mit formål var blot at få lidt fornemmelse af byen. Jeg tror, der er mere 'viking' i irerne end i danskerne. Temperaturen var ca. 13 grader i skyggen, og rigtig mange gik rundt i shorts, t-shirt og klipklappere.... Solen har godt nok skinnet, men alligevel! Når det så er sagt, synes jeg nu også, at jeg havde det for varmt i min frakke, selv om jeg lod den være åben. Det er ikke så nemt at klæde sig på om foråret, men mon ikke jeg bliver glad for min frakke, når jeg skal over på vestkysten?

Jeg krydsede floden Liffey og gik op ad O'Connell Street, som er en bred boulevard, til dels med dyre forretninger. Alle gader har både et engelsk og et irsk gælisk navn, og alle skilte står også på begge sprog. Jeg drejede ind ad Dublins gågade, som minder meget om Københavns på den måde forstået, at den er kedelig, når man ikke er født med et shopping-gen: det ene stormagasin efter det andet, og ellers mest mærkevareforretninger. Så var det sjovere at gå tilbage på sydbredden og kigge på bydelen Temple Bar. Den er præget af smalle gader og gamle huse. Der er masser af rigtige irske barer, og det er her, det sner, hvis man vil ud på de vilde våger i nattelivet. Det vil man ikke....!

Men man ville gerne ud og høre noget musik og se rigtig irsk folkedans. Så jeg tog til middag og show i kælderen på Arlington Hotel - Celtic Nights. Man blev bænket ved langborde og kunne så vælge tre retter fra menuen. Jeg fik bl.a. irsk stuvning - hvad ellers? Musikken begyndte kl. 20.30 og senere kom der så også dansere til. Det var en fornøjelse! Jeg var særligt betaget af fløjtenisten - han havde tjeppe fingre! Dansen er jo sådan lidt stiv i betrækket, hvilket er groft sagt, for det er jo meningen, at de skal danse ranke med armene ned langs siden, mens de spjætter med benene og hamrer skospidserne i gulvet. Det sidste larmede så meget, at amerikaneren, som sad over for mig, holdt sig for ørerne :-) Så showet var godt, maden et nødvendigt onde, var jeg lige ved at sige....

Sådan gik min første dag i Irland!