Bare rolig! Jeg optog ingen videoer af danseshowet i Killarney i går. Det måtte man nemlig ikke. De var bestemt dygtige, men jeg kunne nu bedre lide det show, jeg så i Dublin. Det i går var mere formelt, og med en noget højttravende konferencier. Der var ligesom mere liv i kludene i Dublin, så nu har jeg nok fået styret min lyst på denne tur.

Der så ikke ud til at være nogen tømmermænd i selskabet, da vi kørte fra Killarney kl. 8.30 i morges. Så det var ikke blevet til den helt store pub crawling i går. Dagens hovedudflugtsmål var Dingle Peninsula, som er en halvø nordvest for Killarney. Dér har befolkningen irsk gælisk som deres førstesprog. Det kom jeg nu ikke rigtig til at høre..... Ét af vores stop var Coumeennole Beach, en lille sandstrand. Ifølge legenden mister man lidt af sin sjæl, hvis man stikker sine fødder i vandet dér. Hvis man ikke vender tilbage inden for 20 år, har man mistet det for evigt. Så vi soppede! Vandet var faktisk ikke særligt koldt - det er jo bogstaveligt talt Golfstrømmen, man bader i. Folk på halvøen har også palmer i deres haver, så der bliver næppe særligt ofte frost her, om overhovedet.

Vi gjorde også stop ved en lille stenhytte fra ca. 2000 f.Kr. Kim advarede os mod damen, på hvis grund hytten ligger. Hun er 90 år gammel og kommer farende og opkræver to euro, hvis man kommer for tæt på hytten. Så vi kiggede nede fra vejen. Damen spillede i øvrigt Tom Cruises mor i filmen Far and Away.... Ifølge Kim bruger hun i øvrigt nærmest hytten som affaldsrum. Respekt!?! Vi fik også fornøjelsen at komme helt ud på spidsen af halvøen, som samtidig er øen Irlands vestligste punkt.

Dingle by er blevet kendt for delfinen Fungie. Den har nu i 30 år holdt til i bugten ud for Dingle. Den interesserer sig ikke for andre delfiner, kun mennesker. Og derfor er den blevet en turistattraktion, fordi den ALTID viser sig, når man sejler ud. Den kan lide at svømme langs bådene. Vi fik en times tur på bugten og fik set meget til Fungie. Jeg fik endda taget et par billeder, selv om man skulle være hurtig. Da vi sejlede tilbage og var kommet lidt på afstand, kunne vi se den lave det helt store show med rigtige maveplaskere. Typisk!

Så kørte vi ellers mod Ennis, som er kendt for at være byen, hvor folkemusikere mødes. Det regnede, mens vi kørte - godt timet! Jeg bor her på Banners Lodge, som har store grimme og udtjente værelser, men det er billigt og sengen er OK. Internettet er håbløst, så det er ikke sikkert, jeg har tålmodighed til at uploade billeder i aften.