Jeg kom slet ikke til koncert i aftes, for jeg fik hovedpine. Ikke sådan rigtig meget, men nok til at jeg ikke havde lyst til at skulle nogen steder. Det var ærgerligt, men den slags er man jo ikke herre over.

Straks jeg vågnede i dag, besluttede jeg, at jeg ville ud i naturen i dag. Faktisk var jeg så ivrig, at jeg rent glemte, at jeg havde billet til en rundvisning i operaen kl. 9! Det kom jeg først i tanke om, da jeg sad i toget.... Nå, men pyt med det - man kan jo sige, at naturen kaldte, selv om det vist mest bruges i en anden sammenhæng....

Toget gik mod det såkaldte Sächische Schweiz, hvis navn er en mild overdrivelse, men det bliver området jo ikke mindre smukt af. Det er en nationalpark, som begynder ca. 25 km sydøst for Dresden og fortsætter til den tjekkiske grænse. Som toget kørte ud af Dresden, kunne jeg godt se, at det ret hurtigt blev 'udkantstyskland' - det var slut med de flotte og istandsatte bygninger, faktisk så der mange steder ligefrem fattigt ud. Men det glemte jeg igen, da vi kom til bjergene langs Elben.

Jeg steg af toget i Kurort Rathen, hvor jeg så trissede ned til floden, hvor en lille wire-trukken færge bragte mig og to andre passagerer over på den anden side. Mit mål var Bastei, som er en 300 m høj klippeformation - og jeg nåede målet. Det tog ca. en time at gå derop, og der var en smuk udsigt undervejs! Jeg belønnede mig selv med en stor Cola Zero på udsigtsrestauranten på toppen.

Nede igen tog jeg færgen tilbage og toget videre til Königstein, som ligger ca. 7 km længere oppe ad floden. Der findes en borgruin fra 1200-tallet på en bjergtop, som er den højeste i Sächische Schweiz. Jeg ville først have noget at spise, men kunne simpelthen ikke finde et åbent spisested, eller for den sags skyld forretning. Jeg kunne godt finde stoppestedet for bussen til borgruinen, men der var ingen information om, hvornår den kørte. Jeg kom aldrig derop, for nu vendte hovedpinen tilbage, og denne gang blev den voldsom og med kvalme. Jeg måtte kaste op i toget tilbage og igen ved sporvognens stoppested i Dresden. Puh, det var en hård tur hjem!

Jeg har det godt igen nu - det har hjulpet at tage smertestillende medicin, og det er sågar lykkedes mig at holde en currywurst i mig. Så nu er jeg lykkelig og uden flere planer i Dresden og omegn. Min bus til København kører i morgen kl. 9. Jeg har været glad for turen trods skavanker. Dresden og Sachsen var helt klart et besøg værd!