Det var dejligt at vågne uden at have hovedpine i dag! Så var det til gengæld Steffens tur, men den kunne klares med nogle almindelige hovedpinepiller. Hotellet stod for at køre os i lufthavnen, så det gik nemt. Det gjorde selve flyveturen også, selv om vi fik nogle lidt sparsomme måltider.... Morgenmad bestående af frugt og nogle mikroskopiske kiks med ost og så et stykke chokolade. Frokosten var en pose kartoffelchips med løgsmag, som ifølge teksten på posen ville få én til at forestille sig, at man gik på en hvid sandstrand og hørte bølgernes brusen. Missionen lykkedes ikke!

Vi landede i skyet vejr i Honolulu kl. 11.40 - efter knap seks timer i luften. Vi blev hentet af Tina for $ 25 - hun kørte os til vores hus på Olu Street. Huset har set bedre dage, men det indeholder alt, hvad vi har brug for: to soveværelser, bad, køkken, opholdsstue og en god internetforbindelse. Ikke at forglemme en vaskemaskine, som jeg får brug for i morgen. Vi startede med at finde os en sandwich til at spæde flymaden op mad, og så fouragerede vi, så vi i hvert fald kan lave morgenmad de kommende dage.

Efter lidt afslapning gik vi ned mod Waikiki Beach. Det er nok det største trækplaster for turister her. Vi havde hørt meget dårligt om stranden, men så slemt var der nu heller ikke. Det er en strand midt i byen, og som sådan tjener den vel sit formål... Vejret har skiftet hele tiden mellem skyer og sol og også en smule regn. Med 28 grader fryser man dog ikke! Efter stranden gik vi lidt på må og få. Honolulu er ikke nogen flot by! Den har sine oaser, men er ret så præget af overdimensionerede hoteller og megen trafik. Vi er enige om, at vi ikke skal bruge al vores tid på Oahu her, selv om vi skal have vores base her.

Vi ville gerne have fundet et bykort og en busplan, men vi fandt ingen af delene. Vi gik derfor tilbage til vores hus ad en anden vej ved hjælp af GPS'en i min telefon. Vi blev lidt trætte af det. Vi har trods alt mistet tre timer i forhold til Seattle. Så nu er det ved at være sengetid....