De største oplevelser på flyturen var, at der var rigtigt stålbestik til maden, og at der var en passager, der var på vej op ad midtergangen på vej til udgangen, mens vi stadig kørte på landingsbanen. I Cairo skulle vi købe visum, hvilket gik let. I den dér værende sikkerhedskontrol bippede vi begge i gaten, og vi havde også begge to vandflasker i vores tasker, men ingen af delene gav anledning til inspektion. Kun fars chokolade-bonbons kom under mistanke, men vi slap gennem 'nåleøjet'. Vi ankom til Luxor næsten til tiden. Vi var ventede på hotellet, hvor vi blev mødt med nogle meget mærkeligt smagende velkomstdrinks i receptionen.

Vi sagde hurtigt 'godnat' - det var jo blevet sent, og vi trængte til søvn. Min indtraf desværre lidt rigeligt sent. Og så vågnede vi op til den mest fantastiske udsigt over Nilen. Vi har begge værelser med niludsigt, og det er alle pengene værd! På den anden side af floden er der de goldeste, men alligevel smukke bjerge. Haven mellem hotellet og Nilen er frodig og velholdt. Selve værelserne lever ikke op til europæisk deluxe, men de er rummelige, og der er, hvad der skal være. Morgenbuffeten var overdådig, men vi nøjedes med at spise moderat.

Efter morgenmad begav vi os til fods langs Nilen ind mod centrum. Vi passerede snart resterne af Luxor-templet, som vi dog ikke egentlig besøgte, da det er inkluderet i vores tur på lørdag. Men fascinerende så det ud. Herefter tilbragte vi et par timer i Luxors centrum. Der var mange steder en infernalsk larm, en blanding af bilhorn, råben og beden, men andre mindre gader lå næsten øde hen, og specielt dér var der meget fattigt. Der var heste, geder og kyllinger i gaderne. Markedet, som ikke specielt er et turistmarked, var arabisk efter alle kunstens regler.... Vi købte ikke noget, men det lykkedes os at blive taget på en uautoriseret drikkepengemotiveret rundvisning i en ejendom, som var ved at blive sat i stand. Manden kunne ikke andet end nogle få engelske ord, men vi forstod da en smule af, hvad han mente. Jeg fik lov til at tage et billede af ham, og han fik sine 'drikkepenge'.

Et helt kapitel for sig selv var naturligvis alle tilbuddene om båd, taxa, hestevogn og sightseeing, som vi fik fra start til slut på turen. Det må være blevet til mindst halvtreds. Ligesom i Gambia tager ægypterne ikke et nej for et nej - de er meget insisterende. Vi var også ret oplagte ofre, for der var ikke mange andre vesterlændinge i Luxor centrum. Vi var enige om, at man blev lidt træt i hovedet af det til sidst. Når det så er sagt, så er de på den anden side meget venlige, ægypterne.

Efter fem timer på gaden var vi tilbage på vores hotel, lidt trætte og sultne. Så vi spise noget frokost på en café, der ligger ved siden af poolen, faktisk helt ude på Nilen. Vi snakker meget om denne udsigt, fordi den er helt enestående. Og så blev det pooltid. Afslapning, læsning, - måske en lille lur ;-) - og for mit vedkommende en svømmetur. Skønt! I skrivende stund er det kun sidst på eftermiddagen, men aftenen skal vist ikke byde på så meget andet end noget at spise.

Vi glæder os til bl.a. Kongernes Dal i morgen.