Jeg betaler her på hotellet for at have en trådløs internetforbindelse. Jeg har godt nok fået det til halv pris, men det er alligevel en 350 kr. for seks dage. I går besluttede jeg mig for, at jeg ville spørge, om jeg kunne få et andet værelse, fordi jeg boede for langt fra hotspottet, hvilket indebar, at jeg næsten ikke kunne få det til at funke (det er min skæbne). Det kunne jeg ikke. Så var farmand så ridderlig at tilbyde, at vi kunne bytte værelser, da han boede meget tæt ved et hotspot, som han ikke brugte. Og jeg var så egoistisk at tage imod hans tilbud. Så vi holdt flyttedag. Det tog så heller ikke mere end et kvarters tid. Så nu fungerer det fint for mig, og jeg har bukket og skrabet for far, så jeg fremstår som en ordentlig søn.... Far bilder sig ind, at han så nu har fået værelset med niludsigt, og at jeg ikke har..... :-)

Kl. 7 var vi vaskede og havde spist morgenmad, og Abdel med chauffør holdt klar uden for hotellet. Dagens udflugtsmål var Luxor-templet og Karnak-templet. Luxor-templet ligger kun nogle minutters gang fra vores hotel, mens Karnak-templet ligger nogle få kilometer væk. Vi kørte dog rundt. Begge templer er ganske velbevarede, ikke mindst fordi de langt op i tiden var begravet i et op til 15 meter tykt siltlag, som betød, at kun det øverste af søjler, obelisker osv. ragede op. På den måde har nogle faraostatuer bevaret deres hoved, mens andre ikke har, alt efter om de ragede op over siltlaget, aflejret ved Nilens oversvømmelser. Templerne var bemalet, men farverne er kun sporadisk bevaret. Det var fascinerende at gå rundt i de kolossale søjlehaller, at kigge på hieroglyffer og relieffer, obelisker og statuer. Karnak-templet er enormt, 4.000 m2 udgøres alene af søjlehallerne! Abdel fortalte overivrigt, hvilket det meste af tiden var OK. Jeg har taget et hav af billeder, som muligvis ikke er så interessante, hvis man ikke selv har været her, men det er de for mig!

[silt er ifølge Wikipedia en jordtype med jordpartikler af en kornstørrelse mellem 0,002 og 0,063 mm. Materialet er så finkornet, at man kun lige med nød og næppe kan føle partiklerne ved at gnide lidt af silten mellem fingrene. Silt er et besværligt stof at have med at gøre. Hvis en siltrig jord behandles som sandjord (forårspløjning), klumper den og bliver stenhård, men hvis man behandler den som lerjord (efterårspløjning), så bliver den til pulver og fyger i forårstiden.]

Bagefter blev vi kørt til det statslige papyrus-institut, hvor Abdel forlod os, mens chaufføren ventede på os. Dér fik vi først en personlig demonstration af Muhammed. Han fortalte om planten papyrus og viste os, hvordan man laver det indre af stænglen om til det papyrus, man kan skrive og male på. Meget interessant! Kort fortalt skrælles stænglen, hvorefter det indre af stænglen skæres i tynde skiver, som er ca. 1/2 cm brede. Skiverne bankes og rulles for at presse saften ud, hvorefter de lægges i vand i nogle dage. Jo længere tid i vandet, des mørkere bliver det færdige papyrus. Herefter lægges de side om side med overlap, både diagonalt og horisontalt, og til sidst lægges de i pres i nogle dage. Instituttet havde et stort udvalg af håndlavet papyrus. Jeg købte et lille stykke bemalet med en scene fra en grav i Memphis i det nordlige Ægypten, formedelst 200 kr. Men så er det altså også slut med at købe håndgribelige rejseminder.... :-)

Vi var allerede tilbage ved hotellet kl. 10.20, så vi havde stadig dagen foran os. Vi spiste spaghetti til frokost på cafeen ved poolen, hvor vi i øvrigt også har tilbragt det meste af eftermiddagen. Det blæser en del i dag, men her er alligevel skønt, og jeg skriver kun iført våde badeshorts.... I aften er det vores plan at finde et spisested uden for hotellet. Det har indtil nu været lidt uoverskueligt, men nu vover vi at gøre det.