Dag 16-24 (vist nok). Skrevet d. Blackwell, Oklahoma d. 16. marts kl. 20.20.

Las Vegas continued...

Den anden dag i LV bestod i, at vi tog en lokal dobbeltdaekkerbus ind til The Strip for at se de ting, som LV er verdenskendt for. Her startede vi med, at gaa ind i et shoppingcenter. Og nej, de er ikke som Danmarks kedelige centre. Det var ligesom at traede ind paa et utroligt flot udsmykket hotel, hvor man naesten foelte sig for fattig til at gaa ind. Man blev moedt af et stort springvand midt paa gulvet med store graeske gudefiguerer rundt omkring og guldskinnende messing overalt - paa butiksfacaderne, rulletrapperne og skraldespandende. Dette overvaeldende shoppingmall var placeret i "Ceasars Palace", men mon ikke det har set nogenlunde saadan ud i alle de andre hoteller/kasinoer.
I forhold til den foerste dag, hvor der kun blev brugt én dollar (og ikke vundet noget), blev der nu brugt en smule mere paa kasinoerne. Man blev paa nul-komma-fem ludomaner af at gaa rundt derinde. Der er saa mange spillemaskiner og spilleborde at man naesten ikke kan overskue at finde sig selv lige praecis en lykkemaskine, men men.. Sofie maa have en utrolig god intuition, for hun forstod at spille sig til $18, hvilket begge parter var godt oppe at koere over. Vi var som to smaa boern i cirkus, og fik da ogsaa et blik eller to af et par forbipasserende, som nok var mere rutinerede gamblere. Men efter den lille gevinst forstod vi ikke at finde flere lykkemaskiner, og fik nok brugt alle de vundne penge paa enarmede tyveknaegte igen.

D. 9 marts koerte vi mod Zion Nationalpark, men da det var skyet i og omkring parken ventede vi med at tage derind til naeste dag og gik i stedet rundt i byen, Springdale, som laa lige paa graensen til parken. Her fik vi kigget paa lidt forskellige lokale kunsteriske butikker, hvor de bl.a. lavede og solgte haandlavede smykker, vaser, billeder osv. Vi var ogsaa inde i en "indianer" butik, med en masse sten og krystaller, droemmefangere og hvad der ellers maatte hoere til indianerverdenen. Derudover kom vi til at koebe for 120 kr. i salatbaren i det lokale supermarked, da der var nogle misforstaaelser mht. hvor meget et pund var i kg. Efter lidt snak med chefen fik vi den til 75 kr. Ja, meget lokalt siden man kan det, kan I nok hoere. :)

Dagen efter koerte vi saa ind i parken (south-entrance) paa trods af vejret, der stadig var ret daarligt med meget sne og mange skyer, men saadan er det nu engang, og som de kloge siger; "der er ikke noget der hedder daarligt vejr, kun daarlig paaklaedning," saa vi trak i vores ih saa flotte regntoej, fleecetroejer, tykke sokker, huer osv., og tog afsted. Inde paa Visitorcenteret fik vi at vide, at en del af de mange "walking trails" var lukket pga. sne, hvilket var ret aergeligt, men han udpegede 4 steder som ville vaere okay at gaa. Vi startede med at koere hen til et sted kaldet "The Narrows" - her blev dalen meget smal og der var kun plads til en flod - ingen gaastier osv.. Under bedre vejrforhold ville man have kunne gaa op ad denne flod (da den ikke var mere end et par cm. dyb), men pga. store regnskyld dage forinden var der advarsler om "flashfloods" og at man ikke skulle begynde at vandre op ad floden. Af andre steder i Zion var bl.a. en kaempe klippe, "Weeping Rock", hvor det dryppede ned med vand (sikkert DERFOR den hedder det den hedder), The Great Arch og Lower/Upper Trail.

D. 11 satte vi kursen mod Grand Canyon, som var et af de steder vi havde set mest frem til. Og selvfoelgelig var det endnu engang vildt godt vejr den dag, hvor vi bare skulle sidde i en bil. Men vi fik dog alligevel udnyttet det gode vejr lidt, da vi koerte ud af Zion (east entrance) paa vejen videre og stoppede nogle steder for at faa taget et par billeder. Vi fandt en lille by, Tusayan, til overnatning og fik set en IMAX-film om Grand Canyon inden dagen gik paa haeld.
Vi stod tidigt op naeste dag for at faa saa meget ud af dagen og dermed ogsaa godt med tid til at faa set GC. Vi havde glaedet os rigtig meget til at se Grand Canyon inden vi tog afsted, og man blev bestemt ikke skuffet, da man kom derud. Det var, naar man stod paa kanten og kiggede ud over omraadet, utroligt enormt og at kigge ned i kloeften til Coloradofloden var en stor oplevelse - men ogsaa tanken om hvor mange aar dette verdensvidunder har vaeret under udvikling, 2 milliarder aar, er meget overvaeldende. At vejret var rigtig skoent med solskin fra en skyfri himmel var en ekstra bonus, da stedet maa vaere saa meget flottere i godt vejr end trist og skyet. Vi startede med at tage en shuttlebus ud til nogle forskelllige "udsigtsposter," hvor vi gang paa gang daanede over den fantastiske udsigt. Derefter tog vi bussen ud til nogle forskellige walking trails, hvor vi ville gaa en tur ned i kloeften paa 1-2 timer retur. Pga. et mindre aandssvagt skaenderi endte det med at Thore gik afsted selv, mens Sofie blev paa en klippe og saa udsigten derfra. Efter at have haft problemer med at finde hinanden igen, tog vi nu turen ned i kloeften sammen til et utroligt flot sted med god udsigt. Samtidig var solen ved at gaa ned, saa lyset fra ret specielt paa de roed/gule klippeformationer. Vi endte med at blive der til solnedgang og var foerst hjemme omkring kl. 20, saa det var en hel dagsudflugt til Grand Canyon - hvis vi havde vaeret der i 3-4 dage mere, kunne vi godt have taenkt os at gaa helt ned til bunden af kloeften og overnatte dernede... men det maa blive en anden gang. Grand Canyon er helt sikkert en uforglemmelig oplevelse og vi har allerede et par gange snakket om, at det er noget naer den bedste oplevelse i USA - paa lige fod med Yosemite NP, da det ogsaa var helt uovertruffent.

Efter Grand Canyonoplevelsen tog vi videre mod naeste stop paa rejsen: Santa Fe.
Koereturen fra Grand Canyon til Santa Fe har indtil videre vaeret det laengste straek med sine omkring 800 lange motorvejskilometre. Foerst til Flagstaff, derefter videre til Holbrook, Gallup og Albuquerque for til sidst at ende i New Mexicos hovedstad, Santa Fe. For lige at give Jer et hurtigt praj om hvad Santa Fe er for en by, saa har den fra tidlig tids "foedsel" vaeret beboet af spaniere, hvilket man ogsaa kunne se paa byggestilen af husene, bl.a. byens gamle hotel "La Fonda", som stadig virkede som hotel, men nu ogsaa havde en masse butikker i bygningen. Derudover var der kunst rundt i hele byen, specielt i centrum. Rundt omkring i gaderne saa man mange specielle og unikke ting saasom vaser, smykker, malierier, skulpturer (her var der bl.a. en hel gade, Canyon Road, der havde det som deres ting), antikviteter og hvad der ellers er indenfor kunstnerverdenen. En gammel spansk/italiensk katedral var ogsaa opfoert taet paa byens centrum, "La Plaza", og var til dagens soendagsmesse helt fyldt op. Lidt laengere nede ad en anden gade laa et kapel hvor en tysker havde bygget en meget specielt rund trappe - vi har lige glemt det danske ord for det, men engelsk var det en "staircase" - hvor der ikke var brugt nogen pael i midten af trappen, i stedet holdt den sig selv staaende ved hjaelp af sin konstruktion. I kapellet var der foroevrigt "holy water". For 20 dKr kunne man faa noget holy water for hvad der svarer til et fingerboel. Mon ikke det bare er vand fra tap bag paa kapellet? MUST BUY, MUST BUY (not).
Vi boede paa et billigt hostel med masser af supergratis morgen-, middags- og aftensmad. Men hvor der var fordele var der ogsaa lempet paa andre ting - der var ikke ansat nogen form for rengoeringsdame, saa alle gaester hjalp til med at holde hostellet rent ved at lave en "chore/gerning" hver morgen. Hvis man stod tidligt op kunne man tage de lette kort saasom at toerre computerbord + computerskaerm af. Hvis man sov for laenge kunne man ende med det daarlige "goer-toiletter-rene"-kortet. Det var dog ikke saa galt, som det kunne lyde og tog da ogsaa hoejest 5-10 min. Hostellet hed foroevrigt "International Hostel - Santa Fe" og var drevet af en flok aeldre "could-have-been-hippies"-personer.
Efter at have set en masse af disse forskellige og spaendende kunstbutikker d. 14. tog vi hjem med lokalbussen og allerede her begyndte det at sne ret voldsomt. Det blev ved hele aftenen og sikkert ogsaa det meste af natten for da vi stod op naeste dag var der et 20 cm lag tungt sne paa bilen og rundt omkring overalt i Santa Fe. Koereturen mandag d. 15. fra byen og videre mod Oklahoma var efter den foerste lette times koersel ikke specielt morsom, da der laa et uvenligt lag is/sne/sjap paa vejen. Saa 2. times koersel den dag gik med 40 km. i timen. Sofie var en smule nervoes vist nok... men men men. Det gik jo som I kan se. Mange var dog smuttet en tur i groeften.

Nu er vi saa i en mindre by der hedder Blackwell i Oklahoma. Det er dog bare indtil imorgen, hvor turen gaar videre mod Kansas for at se en koncert med Biffy.