Kansas, dag 1. Foerste dag i Kansas var ret kaotisk. Vi ville foerst og fremmest finde det sted, hvor Biffy Clyro skulle spille for at koebe to billetter, men det var lettere sagt end gjort, selvom vi har den gode GPS til raadighed. Vi var kommet saa langt som til at finde vejen, hvor spillestedet laa, men det viste sig at den vej var enormt lang, saa vi skulle helt hen i en anden del af byen, hvor der var fyldt med groenne mennesker og politi, da det var irernes nationaldag, saa det tog sin tid at komme frem. Vi naaede dog alligevel hen til Beaumont Club, hvor vi kunne parkere bilen for $ 5 lige ved siden af. Klubben var ogsaa godt fyldt op med fulde irere, men vi fik snakket med en vagt, der fortalte at det ville vaere nemmere, hvis vi bestilte over ticketmaster.com og at vi kunne bruge Kansas City Librarys computere. Saa vi fik os mast igennem folkemaengden og ned mod biblioteket, hvor man skulle have en kode for at faa mulighed til dem. Vi fik dog heldigvis hjaelp af en dreng paa en 15-16 aar, der var meget hjaelpsom. Naeste problem kom da vi skulle oprette en bruger paa ticketmaster, og skrive vores stat, men da vi nu engang ikke er del op i stater som i USA, gik denne mulighed ogsaa i vasken. Vores sidste mulighed var at skrive til Beaumont Club om de kunne reservere to billetter til os, hvor vi derefter fik som svar at dette ikke var noget de normalt gjorde og at de ikke troede der ville blive udsolgt, saa vi kunne koebe i doeren. (Der desvaerre var $ 4 dyrere pr. mand,) men det var saadan det blev. Bagefter skulle vi finde et sted at overnatte, og det var ogsaa lidt problematisk, da vi gerne ville finde et sted der laa taet paa koncertstedet, men alle moteller osv. var ret dyre i det omraade, saa vi fandt det billigste af de dyre, hvor et rum kostede $ 60 pr. nat. Dog var det inkl. morgenmad. De naeste par dage i Kansas gik med at gaa lidt paa udkig efter nogle gaver til familiemedlemmer, og vi var ogsaa paa et Negro Baseball Museum og Jazz Museum. Derudover er der et rigtigt hyggeligt shoppingomraade, hvor vi begge fik ros for henholdvis Thores orange sko og Sofies top fra NZ af nogle medarbejdere i de forskellige butikker. Vi var ogsaa ude og spise frokost paa en hyggelig café - "Brio-et-eller-andet". Det var desvaerre omkring 2-3 tiden, saa vi havde ikke appetit til at gaa ud og spise en god boef om aftenen inden koncerten, som vi ellers havde planlagt og lovet Sofies familie. Men vi skal nok naa det! :b Vi varmede i stedet op inden koncerten med at spise to bagels hver uden for supermarkedet, og derefter koerte vi hen og parkerede bilen og smuttede ned til Beaumont Club. Paa hjemmesiden stod der at koncerten var for alle aldre, men Sofie fik alligevel placeret to store krydser paa hver haand og skulle derudover betale $ 2 i "charge," da hun "kun" er 20 aar. Aldergruppen til koncerten straekte sig fra 14-15 aarige teenagere til 40-50 aarige aeldre. Oppe foran herskede de yngre, hvor vi stod under de to foerste bands. Det foerste var o'brother, et band som ingen af os broed os specielt meget om, da der var en del raaben og lige paa graensen til metal. Bandet bestod af 5 medlemmer, hvor to af dem var langhaarede kinesere, der stort set headbangede under alle de 6 numre de spillede. Et ret sjovt syn. Derefter skulle de skifte instrumenter og goere klar til BIFFY! De kom gaaende ind paa scenen og fik en del skrig og ekstra blikke af isaer pigerne, da de alle havde smidt troejerne, saa alle deres tatoveringer kom til syne (trommeslageren havde endda valgt at sidde i underbukser). De spillede 6-7 sange, og gav den virkelig fuldt ud paa scenen med guitar solo liggende nede paa gulvet. Efter Biffy var ovre, gik The Features paa hvilke vi syntes okay om. Sofie ville i hvert fald gerne have lyttet lidt mere til dem, ligesom hun vil med det sidste band der ogsaa var hovednavnet. Manchester Orchestra, som de fleste nok var ankommet for, fik stor applaus under alle deres numre - vi hoerte dog ikke hele koncerten med MO, da Thore var meget traet og skulle vaere frisk til den lange koeretur dagen efter, men vi gik nok kun glip af et par numre, da vi allerede havde lyttet til dem i ca. en time. Alt i alt var det en rigtig god koncert som var koereturen vaerd.
Naeste dag, d. 20, skulle vi mod Little Rock, et stop paa ruten til New Orleans. Vi havde planlagt at koere tidligt, da der var en del timers koersel, og selvfoelgelig havde det taenkt sig at sne, ret meget endda. Det var startet som lidt regn om aftenen, men om morgenen var der saa endnu en gang en god del sne, hvilket ogsaa gjorde det foerste stykke ud af Kansas City og Missouri en smule vanskelig. Snevejret blev til regnvejrda vi koerte ind i Arkansas og man kunne saa smaat begynde at fornemme varmen og foraarets komme. Traeerne i Arkansas var saa smaat begynde at springe ud og nu naar man havde koert igennem saa meget fladt og oerkenagtigt landskab, var traeer, graa granitklipper og floder et dejligt syn. Vi endte med at koere forbi Little Rock og endte i en lille by kaldet Dumas da kl. var omkring 17. Ret kedelig by. Derfor var det dog ogsaa godt, at vi ikke havde taenkt os at vaere der i en uge, men i stedet tog afsted kl. meget tidligt naeste morgen.
Turen fra Dumas gik via. Hwy 65 South, I-20 East og I-55 South hvorefter vi var i New Orleans kl. tre - nu gik jagten ind paa at finde et hostel til de naeste dages overnatning, men dette skulle vaere en svaerere opgave end som saa - allerede nu var elevers springbreak startet og mange havde aabenbart valgt New Orleans som deres foretrukne tilholdssted. Derfor var det ogsaa foerst i tredje forsoeg at vi fandt et - Bourbon House. Et forholdsvis nyt hostel med kun 1 aar paa bagen hvilket man godt kunne se og fornemme. Staben bestaaende af to maend i 20'erne saa ud til at virke som dem der ejede det og virkede ogsaa til at have ret travlt med at rydde op, holde styr paa at checke folk ind og hente andre indlogerende fra lufthavnen. I koekkenet laa der masser af vaerktoej i skabene og i udehuset, der var noget nybygget halloej, var der problemer med oedelagte gulvfliser og toiletter - saa de havde vist deres at se til. Men ellers var det et rigtig godt hostel - og gode lave priser, som alle de andre kunne laere noget af. :)
Naeste dag fik vi set New Orleans med: Det Franske Kvarter, Det Franske Marked, Mississipi-dampere & en tur over floden, butikker paa Magazine St & ved Riverwalk, flotte gamle huse i Garden District & Uptown... og sidst men ikke mindst: at komme ud og hoere livemusik paa Bourbon St. Vi endte paa en bar hvor der stod et band bestaaende af ni medlemmer, 8 med afrikansk baggrund og en blondine, og spillede en form for funky blues. De var utroligt gode og der var da ogsaa godt proppet i baren. Man kunne bare vade ind fra gaden af - hvis man var over 18 (nogle steder 21 fandt Sofie ud af. ;)). Andre steder var det jazz og 80'er-musik der kunne hoeres ud paa gaden. Altid noget ikke at skulle vaere indlagt til Miley Cyrus eller Lady GaGa hvorend oererne vender hen. Der var utrolig meget gang i gaden med masser af mennesker, selv paa en kedelig mandag, og det var helt tydeligt, at det var Bourbon St. der var samlingspunktet for musik og mennesker, for gik man bare et par blokke laengere vaek var der ret stille med en del flere restauranter og enlige guitarspillere. Heldigvis saa vi intet til det man ellers havde hoert New Orleans skulle vaere berygtet for - hoej kriminalitet.

Nu er vi saa ankommet til Tallahassee, Florida og det har vaeret en lang koeretur i dag. For det foerste tog vi en lille omvej, da den var meget flottere, og derudover skulle vi saette uret en time frem, den sidste tidszone. Naa, men I hoerer mere fra os, naar vi faar skrevet noget mere blog om fantastiske Florida. :)