Sidste blogindlaeg fra rejsen, New York.

D. 3 var vi stadig i Miami inden vi om aftenen tog til lufthavnen. Dagen startede dog med at vi laaste vores bagage inde (efter vi havde tjekket ud fra vaerelset) og gik derefter paa stranden, da vi ikke rigtige havde nogen steder at gaa hen som "hjemloese." Det var rigtig varmt den dag, men alligevel blev vi paa stranden i ca. halvanden time, hvilket vi derefter har fundet ud af, at os europaerere slet ikke kan holde til, for om aftenen lignede vi begge nogle der havde gaaet rundt i bagende sol i flere uger. Thore var blevet rigtig rigtig solbraendt i hovedet, og turde naermest ikke kigge op paa folk. Sofie var blevet solbraendt stort set alle andre steder end hovedet, og det er foerst begyndt at holde op med at svige her 3 dage efter. Ellers sad vi ude paa hostellets terasse resten af eftermiddagen og smeltede naermest vaek i varmen, selvom vi havde placeret os i skyggen.

Inden vi skulle afsted mod lufthavnen gik vi (igen) ned paa Big Pink-restauranten og bestilte denne gang kun dessert efter det chokerende store maaltid Thore havde formaaet at bestille sidste gang. Derefter gik vi en sidste tur ned paa stranden inden vi gik tilbage og hentede vores bagage og tog en bybus op mod 17th st, hvor vi skulle med en Airport-flyer-bus. Ved busstopstedet kom vi i snak med en mand, der var meget imponeret over at vi havde vaeret saa mange steder og oplevet saa meget, som kun 20 og 21 aarige. Han kunne ogsaa godt taenke sig at bo paa et hostel, men vidste ikke rigtig hvad det gik ud paa. Thore svarede hertil at hostels for det meste kun var for unge. I bussen begyndte en mand at snakke til Sofie og begyndte at spoerge ind til rejsen (folk er aabenbart meget snaksagelige, naar de kan se man er turist med en kaempe rygsaek paa ryggen.) Paa 17th st var det ret svaert at fange airport busserne og de formaaede at koere forbi os to gange inden vi endelig fandt et sted, hvor den samlede folk op. Her kom vi ogsaa i snak med en mand, der var foedt i Puerto Rico, opvokset i New York og boede nu i Miami, da han ikke kunne klare kulden. Han var meget kunstinteresseret, og begyndte at snakke om Van Gogh og lidt andre kunstnere. Da vi kom ud i lufthavnen fandt vi et par stoleraekker, hvor Sofie lagde sig ned og sov paa gulvet i Thores sovepose, mens Thore havde et par vaagne timer som "nattevagt". Saadan skiftedes vi indtil vi kunne tjekke vores bagage ind kl. 4 om natten. Vi var begge ret traette, da man ikke lige kan kalde det for optimal nattesoevn, men vi fik da sovet paa hele flyveturen til New York.

D. 4: Transporten blev heldigvis en del lettere hen mod vores hostel end vi havde regnet med, da vi fik bestilt en super shuttle, der koerte os direkte til stedet for $ 35. Turen dertil tog en del tid, da der ogsaa var andre passagere der skulle saettes af nede i centrum, og med den trafik og de store folkemaengder i NY, var det ret svaert at komme til. Da vi endelig naaede frem (lidt uden for downtown-NY i det mondaene omraade Upper East Side) kunne vi ikke rigtig se noget det lignede et hostel, og vi blev i tvivl om vi havde faaet skrevet den rigtige adresse ned, men det var den rigtige. Det lignede mere et hostel da vi kom indenfor. Det var ret smaat og vi kunne ikke tjekke ind med det samme, saa vi satte os ud i baggaarden og snakkede lidt skype. Derefter kunne vi faa vores vaerelse (der igen var ret lille), og smuttede op i Central Park, der laa 2 blokke vaek fra hostellet, bagefter. Parken var enormt hyggeligt, og folk havde enten fundet sig godt tilrette paa graeset eller godt tilrette med en loebetur i det gode vejr.

D. 5. stod vi op og spiste gratis morgenmad (toastbroed med syltetoej), og tog derefter Subwayen mod Times Square. Her gik vi lidt rundt paa den store plads, hvor en stor del var lavet om fra veje til fodgaengeromraade. Vi gik lidt rundt paa Broadway og saa teatre og biografer. Derudover var vi et smut paa Madame Taussauds (staveplade) Voksmuseum, som boed paa de traditionelle personer som Brad Pitt, Elvis, Beatles, Michael Jackson, Jimi Hendrix, Bono, men ogsaa Obama, Britney Spears, Ghandi, Morgan Freeman, Robert Pattington osv. Efter og foer dette var det ogsaa lidt en "store shoppingdag" for Sofie. Thore fik ogsaa koebt et par ting.

D. 6. tjekkede vi ud fra Tone on Lex og begav os afsted med 2 rygsaekke, 1 kuffert og 2 "smaa" tasker mod undergrunden, der er den hurtigste maade at komme frem paa (selv med fuld oppakning.) Der var heldigvis ikke saa mange mennesker med, hvilket der ellers plejer at vaere, saa det var lidt en lettelse. Det tog os ca. 1 time at komme fra 94th st til 118th st, da vi skulle koere en omvej for at komme derop, oven i koebet med en del skift. Da vi kom derop stillede vi bagagen, da vi ikke kunne tjekke ind foer kl. 4 om eftermiddagen, og gik derefter lidt rundt i Harlem, som ogsaa er stedet vi boede. Harlem er de sortes kvarter om man saa maa sige og det var ikke mange hvide man saa gaa rundt omkring. Derefter tog vi til nogle af de andre kvarterer saasom Chelsea, East Village, SoHo. Man kunne godt se, at de ikke var lige saa mondaene, som Upper East Side, men bl.a. Chelseaomraadet var ret hyggeligt og virkede afslappet med mindre bygninger og flere caféer.

D. 7 tog vi undergrundsbanen ned til South Ferry st, hvor vi skulle med en baad ud til Frihedsgudinden, hvilket vi ikke var de eneste der skulle. Vi stod i koe i halvanden til to timer i bagende sol inden vi endelig kunne gaa ombord. Da vi naaede hen til oeen og kunne se statuen rigtig godt gik folk helt amok med kameraet, og det er ikke loegn, naar vi siger at baaden vippede til den ene side pga. uligevaegt. Ogsaa inde paa oeen havde folk travlt med at tage flere billeder (inkl. os selv.) Det var ret stort at se Frihedsgudinden, og vi tror begge at det er en af de mest fotograferede attraktioner verden over. Derefter tog vi med baaden igen og sejlede over paa Ellis Island, og saa en film om immigranterne fra Rusland, Italien, Irland, Graekenland osv., der kom til USA af oekonomiske aarsager og haabet om en bedre tilvaerelse. Mange af disse immigranter blev afvist pga. daarligt helbred og familier blev herved skilt. Nogle immigranter oenskede USA saa meget, at de ville have druknet dem selv, hvis de var blevet afvist. Det var ret spaendende at vaere paa oeen efter at have hoert en del om det i skolen. Tilbage i storbyen gik vi hen mod det sted, hvor World Trade Centre stod, og vi blev faktisk ret overraskede over, hvor lidt fremgang der var kommet. Stedet var nu en stor byggeplads, hvor de var ved at bygge et nyt WTC taarn og et museum. Der laa stadig blomster og breve omkring stedet, og man kunne sagtens fornemme at folk stadig var paavirkede. Paa brandstationen, der laa lige ved siden af, hang billeder af de brandmaend der var gaaet tabt D. 11. september og ogsaa af dem der havde gjort en indsats. Det var meget underligt at vaere paa det sted, hvor hele verden var i chok for 9 aar siden. D. 8 tog vi foerst hen for at se New York Yankees Stadium (baade det nye og gamle - det gamle var igang med at blive revet ned, da vi var der) og tog derefter hen for at se Empire State Building, hvor vi i samme omraade kiggede lidt butikker, bl.a. KAEMPE-butikken, Macy's. Her til aften har vi faaet koebt billetter til et broadway show - Chicago, som vi skal ind og se paa soendag, den sidste aften her i New York. Foroevrigt var det vist denne dag eller den foregaaende som skulle have vaeret den varmeste april-dag siden 1923 - hvilket man sagtens kunne maerke. Temp. var vist lige omkring 27-30 grader. I april. I NEW YORK!

D. 9. var museumdag, saa efter at have afleveret vores tasker paa vores sidste hostel, Spot Hostels Chelsea, tog vi hen til Central Park for at gaa paa Metropolitan Museum of Art (ogsaa kendt som MET), der havde nogle rigtig gode udstillinger fra overalt i verden, bl.a. var de graeske, romerske, japanske og egyptiske ret fantastiske. Derudover var der ogsaa en stor samling af kunstmalerier, bl.a. billedet af Socrates' doed, malet af franskmanden David, og en masse kendte Monet-billeder. Efter dette besoeg, som varede naermest hele dagen, gik vi tilbage til hostellet bare for at finde ud af, at vi ikke kunne bo der alligevel. Grunden var, at NYC Department-et-eller-andet havde lukket bygningen, da den ansaaes for ikke at vaere sikker at bo i. Paa et papir paa doeren stod der, "The Department of buildings has dertermined that conditions in this premises are immently perilous to life" sammen med lidt andre ord. Bl.a. at man kunne blive arresteret hvis man blev i bygningen. Saa vi maatte taenkte hurtigt, ligesom alle de andre gaester paa hostellet, der ogsaa proevede at finde nye overnatningsmuligheder. Vi fandt noget der laa ret taet paa Spot Hostels Chelsea og fik heldigvis booket tre naetter. Det var ellers ret svaert at finde noget, da det var lige op til weekenden, og mange steder allerede var fuldt booket op dage foer dette skete. Vi kom dog op til dette nye hostel, New York City's YMCA, og fik checket ind efter lidt mere boevl. Om aftenen smuttede vi ud for at spise paa en rigtig fin restaurant - man virkede lidt malplaceret blandt alle de folk i deres fineste toej. Vores tjener var italiensk med meget accent, som fortalte os lidt om retterne, da der var ret mange ting vi ikke vidste hvad var. Det var godt nok ikke alt man lige fik fat i, men vi fandt dog 2 retter vi synes om, og da de senere kom med maden stod tjeneren og krydrede maden ved bordet. Det var saa fornemt det hele og selv vandet kom i noget der lignede en vinflaske, og tjeneren var hele tiden opmaerksom paa om vi havde mere i glassene, for hvis vi ikke havde, kom han og haeldte mere op til os. Maden smagte godt, men det var ikke specielt store retter man fik på "Gabriel's". (Isaer ikke naar man taenker paa alt det Thore kunne spise paa Big Pink. :b )

D. 10. Baseball. New York Mets mod Washington Nationals. 2. spilledag. Den foerste var vist nok vundet af Mets. I dag tabte de dog 3-4. Vi maa lige foelge med i, hvad resultatet er blevet af denne kamp. Vi tog subway'en ud til deres stadion, CitiField, omkring middag og fik koebt vores billetter ved en af de mange skranker, der var forbeholdt telefon- eller onlinekoeb. Pladserne var de billige, men udsigten var dog alligevel rigtig god oppe fra "Promenade"-pladserne. Man sad lige bag "batteren", saa man kunne let foelge med i, hvor bolden var paa vej hen. I starten forstod vi ikke helt reglerne, men tror dog, at vi til sidst fik fat i dem (i hvert fald de fleste). Af stjerner paa Mets-holdet var der bl.a. Jose Reyes, David Wright, Jason Bay, men det virkede ikke som om, at de havde den bedste dag paa kontoret. I forhold til spaendingsniveauet i kampen, var det ikke saa hoejt - nogle gange kom publikum lidt op af stolene, naar der skulle slaaes et afgoerende slag, men ellers sad man for det meste bare og fulgte med - lidt tilbagelaenet i stolene. Fankulturen er slet ikke som i fodbold - her virker det mere som en "familie-hygge-sport", hvor man kommer og gaar som det passer én - mange var f.eks. hele tiden ude og koebe mad/drikke naar Nationals skulle batte. Sidste slag i kampen var ret afgoerende og her var der god stemning - det endte dog med, at en Nationalsspiller paa mirakuloes vis greb den. Ellers havde Mets nok faaet et par points eller to. Kampen i dag endte dog som skrevet 4-3 i Nationals-favoer. Bagefter var vi i deres TeamStore, hvor alt muligt merchandise kunne erhverves for en ret saa hoej pris (der var vist ikke "sale" i denne butik) - Thore endte med at koebe en baseball med Mets' logo paa. Kampen varede noget naer 4 timer, saa da vi naaede tilbage til 8th Av @ 63th St var kl. omkring 19 og vi havde faaet koebt os et par bagels + vindruer til aftensmad... og fik set Shrek d. 3. ;)

D. 11. var store Broadwayshow-dag. Sidste hele dag i New York paa hele rejsen, og det kunne man godt fornemme lidt paa den andens humoer. Vi gik lidt rundt i Central Park, da det var endnu en flot og varm foraarsdag. Der var fuld gang i den i parken og mange baseballkampe blev afviklet paa de store groenne baner i parken. Thore fandt sig en kaempe klippe og tog sig en lille lur ligesom en del andre, der ogsaa havde fundet vej til den varme store sten. Sofie gik rundt og tog lidt billeder af parken med soeer, traeer og store skyskrabere i baggrunden. Senere paa dagen hoppede vi i det fine toej for lige at smutte ud og spise inden vi tog i teater - endnu en ret fin restaurant. Og endnu en italiensk én af slagsen. Med live klaverspil. Omkring kl. 19. startede showet, Chicago, og der var naesten fyldt helt op med gaester som kom i deres fineste dress. Showet var rigtig godt, isaer 2. del, da der var lidt mere gang i det dér. I showet havde Michelle Williams (hende fra Destiny's Child) bl.a. rollen som Roxie Hart og hun gjorde det rigtig godt. En multikunstner om man maa sige. Efter showet proevede vi at finde en taxa hjem, men naar man bliver afvist fordi de ikke vil koere 13 gader op, saa maa man jo gaa, hvilket heller ikke var saa slemt da vejret var lunt og der var masser af lys og mennesker paa gaderne.

D. 12. Paa vej hjem til lille Danmark med en masse spaendende oplevelser i bagagen. Vi hopper paa flyet kl. 20.30 amerikansk tid og lander i Danmark tirsdag middag efter et mindre stop paa Island. Det har vaeret 3 fantastiske maaneder og det er stadig med lidt blandede foelser at vi skal tilbage. Men hvem ved, maaske bliver det ikke den sidste store rejse vi kommer paa. Men nu skal vi vist lige hjem og have tjent en god sjat penge sammen foerst. :b