Dag 7-9 i USA

D. 27. februar koerte vi mod en af de, siges det, flotteste nationalparker i USA - Yosemite National Park. Dagsudflugten startede fra Yosemite Bug omkring kl. 9.00 om morgenen og inden vi havde krydset bjerge med skarpe hjoerner og smaa haarnaalesving blev kl. 10.45 inden vi havde naaet endestationen i Yosemite Valley - dalen som er centrummet af parken (hvis I kigger paa et kort over Yosemite NP, saa er det omraade, hvor dalen er i, minimalt i forhold til resten af parken, saa der er virkelig noget natur at udforske, hvis man har et par uger eller mere at vandre rundt i). Vejret havde fra morgenen af vaeret virkelig daarligt med regnvejr og taage og det fortsatte saadan resten af dagen. Ikke lige hvad vi havde oensket, men vi tog alligevel af sted godt pakket ind i en masse lag varmt toej et godt saet regntoej. Inde i parken var der gratis busser, vist nok for ikke at have saa mange private biler koerende rundt i parken. Disse koerte rundt til en masse omraader i dalen, som var vaerd at se eller udforske. Der var noget for en hver smag i parken uanset om man var til den lette 30 minutters gaatur hen til Lower Yosemite Falls eller om man havde lyst til at faa gaaet nogle kilometer paa f.eks. en 8 timers vanskelig og udfordrende gaatur op til Upper Yosemite Falls. Vi besluttede os for at gaa nogle af de lette og en af de lidt mere vanskelige - den der gik mod Upper Yosemite Falls. Allerede paa starten af opstigningen gik det haardt for sig paa en slags brostenssti lavet for flere aartier siden. Ikke lige det bedste underlag i regn og sne. Vi TROR vi naaede vores maal for turen, nemlig Columbia Rock hvorfra man burde kunne se Yosemite Falls samt Half Dome i baggrunden - grundet de lavtliggende skyer var det dog slet ikke muligt at se noget, saa det var en enorm skuffelse at skulle vandre hele vejen ned igen uden rigtig at have faaet det ud af turen, som man havde haabet paa. Turen havde foroevrigt taget omkring 4 timer (2½ time op og 1½ time ned ca). Efter denne tur tog vi bussen ud til Mirror Lake, hvorfra man kunne se Half Dome spejle sig i soeen, hvis det ikke havde vaeret for regnen. Oev oev. Navnet Mirror Lake kom foroevrigt af at man for mange aar siden, inden man fredede parken, fyldte en masse sand i, hvilket skulle give en bedre form for genspejling. Vi koerte lidt slukoerede hjem fra parken og snakkede om at koere derud igen dagen efter, hvis det nu tilfaeldigvis skulle vaere bedre vejr - vejrudsigten sagde regn, regn, regn, saa vi havde ikke meget at have vores haab i - men hvis der er én ting, man ikke kan regne med her i Californien, saa er det aabenbart vejret, for naeste dag…

D. 28 var vejret blevet meget bedre. Denne dag var det solskin og klar blaa himmel, saa man fik et helt andet indtryk af stedet, pga. de taarnhoeje klipper som man nu kunne se til alle sider. I flot vejr som dette kom parken virkelig til sin ret, og man kunne ikke lade vaere med hele tiden at kigge op paa disse enorme granitklipper, der var rundt omkring én. I dalen var der foroevrigt en flod, der loeb igennem, Merced River, som nogle steder var spejlblank og rolig, mens den andre steder ramlede haardt sammen med klipper, mindre sten og traeer, der laa i floden. Udover floden var der ogsaa en stor eng - den havde nok vaeret flottere i groen i stedet for lysebrun overtrukket med hvid sne. Ogsaa nu kunne man fornemme hvorfor Mirror Lake havde faaet dets navn. Klipperne paa den ene side af soeen spejlede sig rigtig flot i det rolige roedlige vand. Efter en masse daaneri over den smukke natur koerte vi videre mod Sequoia.

D. 1. I gaar var vi saa i Sequoia nationalpark, som vi ikke havde specielt store forventninger til i forhold til Yosemite. Vores hovedmaal med Seqouia var at se sequpia traerne, som skulle vaere utroligt store. Det stoerste i verden (General Sherman) er 31 m i omkreds og 11 m i diameter. Det var kaempe stort, og man har taget et billede af det, hvor der stod 9 heste foran. Saa kan man selv forestille sig stoerelsen. Vi fik ogsaa gaaet en tur i Giant Forrest, hvor der laa virkelig meget sne. Ellers havde vi ogsaa faaet anbefalet Moro Rock, hvor der skulle vaare en god udsigt fra. Dog var vejen derhen lukket pga. sne, saa vi maatte parkere bilen og vandre 2 miles i endnu hoejere sne end i Giant Forrest. Det var sjovt i starten, men da man hele tiden traadte igennem sneen og til sidst fik gennembloedte bukser, sokker og sko, var det ikke sjovt laengere, og vejen bare fortsatte i en evighed. Men efter ca. halvanden time kom vi endelig derhen, og gik et stykke op ad klippen, indtil det ikke var ansvarligt at fortsaette videre pga. sneen. Udsigten var meget flot. - til den ene side kunne man se bjerge i horisonten med sne paa toppen, og til den anden side kunne man naermest kigge ned i en dal fyldt med traer og bjerge til alle sider. Alt i alt endte det med at vaere gaaturen vaerd… og hjemturen igennem sneen tog "kun" en time. Maaske paa grund af mindre brok. :b

Som I kan se, er vi kommet lidt bagud med skriverierne i forhold til billede-opdateringerne… men de manglende er paa vej.