Grundet natten med de larmende mennesker på hotellet i Ubud, var det ikke meget af det balinesiske landskab vi fik set på busturen mod Gili-båden. Ind i bussen - forbi en plads hvor alle Ubuds gade-madsælgere fik dagens forsyninger fra store ladvogne - og så godnat. Da vi vågnede var vi ankommet til Padangbai, hvorfra vi skulle med båden 'Marlin' til Gili Trawangan - den 'største' (3*2 km) og mest turistede af de tre Gili-øer. 'Mest turistede' skal her læses som: mere end to restauranter og mulighed for at hæve penge i en hæveautomat :) Efter to timers sejlads, en masse snakken og ipod-lytning, lagde vi til midt på stranden på Gili T (vores fantastiske forkortelse). Dér var ikke noget med en lille bådebro nej, det var ned ad en lille stige, ned i vandet. Én efter én blev rygsække og kufferter læsset af båden, og da vi begge stod med vores af slagsen, var det tid til at udvælge én af de mange mænd, der skubbende og masende havde prøvet at få os til at vælge netop deres hotel. Valget faldt på en lille, sød mand, der forsikrede om 'Good price for you' og 'Special price' (som alle de andre). Da han dernæst hørte at vi var danske, fortalte han stolt, at hotellet var ejet af en dansker - her svarede vi 'Then we need a VERY good price'.

Hotellet viste sig at være rigtig lækkert, og grundet det danske islæt, var der masser af danske (og engelske) bøger at vælge imellem! Bjarne Reuter og 'Drengene fra Sankt Petri' går man aldrig galt i byen med ;) Hotellet bød også på en imponerende filmsamling, så første aften var der dømt hygge med film og lidt snacks. At vi så mistede den sidste halve time af den valgte film pga. at filmen hakkede vildsomt meget, at billedet var af så dårlig kvalitet at det sejlede rundt på skærmen og at de engelske undertekster (filmen var kun delvist engelsksproget) kun dækkede filmen sporadisk, betød ikke så meget :) Vi hyggede os!

Gili adskiller sig fra Bali på mange måder; det mest bemærkelsesværdig e er, at man på Gili ikke finder ét eneste motordrevet køretøj. Der er til gengæld masser af cykler og vil man transporteres rundt, kan man tage én af de mange hestevogne, hvor en enkelt hest er spændt for. Er der så ikke hestepærer over det hele? Nixen bixen Karen Blixen - hestevognen er nemlig udstyret med en lille pose ved hestens bagdel (gæt hvad den indeholder) :) En anden ting er, at hvor Bali er overvejende buddhistisk, er Gili T muslimsk. Den lille forskel gav os hver dag gratis 'underholdning' - tak til Minaretsangeren. Der var faktisk to - den ene var fin nok, men den anden blev ved i så lang tid, at vi konkluderede, at han har fået alt for lidt opmærksomhed da han var lille!

I de to hele dage vi havde på Gili T, var der dømt strand og afslapning! Det var planen, og sådan blev det. Det var simpelthen så lækkert bare at ligge på stranden og nyde det turkis og mørkeblå vand, de små både der lå i vandkanten og sejlede forbi og bjergene på øen Lombok som vi havde lige 'overfor' os. På stranden legede små børn, nogle spillede strandtennis og ude i vandet stak snorkler op over det hele. Enkelte sælgere gik rundt med dvd'er og smykker, og en gang imellem hørtes den tivoliinspirerede melodi der varslede om iscyklens tilstedeværelse. De gange solen blev for varm trak vi op i de små åbne 'sofahytter' der var placeret langs stranden, hvor en vellavet lemonjuice satte prikken over i'et.
Om aftenen forvandledes en lille plads til et madmekka med små madboder der alle solgte lækker indonesisk mad - færdige retter eller vælg-selv. Små pavilloner dækkede nogle steder de borde og bænke, hvor man kunne side og spise, og farvede lanterner gav lige et ekstra stemningsløft. To af aftenerne spiste vi med en rigtig sød fyr fra Danmark - Jonathan - som er på Bali for at blive fridykkerinstruktør. Han var rigtig spændende at tale med, og vi havde nogle super hyggelige aftener!

Inden vi skulle tilbage til Bali, skulle vi have vasket tøj - sikke en oplevelse. Stedet vi havde udset os så rimelig lukket ud, men på opfordring fra nabo-butiksejeren bankede vi alligevel på den faldefærdige trædør med skiltet 'Laundry'. Efter lidt tid åbnede døren, og ud kiggede en lille ældre mand - jo han ville da gerne vaske vores tøj. Igennem dørsprækken kunne vi ane de vaskemaskiner, der skulle udrette mirakler - de var så rimelig støvede på låget, men hvad søren - der var jo ikke dér tøjet skulle ligge. Da vi gik derfra var vores eneste forhåbning, at han havde forstået at det skulle være en skånevask :) Da vi dagen efter hentede vores tøj og fik det ud af vaskeposen, blev vi glædeligt overraskede! Alt var fint, intet var krympet, og Lærkes hvide shorts og Sofies hvide sokker, som siden turen ved Ayers Rock i Australien har haft et rødligt skær fra det røde jord, var nærmest helt hvide :) Vaskemanden og hans kvindelige hjælpere havde udført deres job til UG!

Bådturen fra Gili T tilbage til Bali var lige ved at ende ud i søsyge. Det er ellers ikke noget vi gør os i, men den tunge varme og de vedvarende bølger gjorde sit til at hjælpe os på vej. Om det stykke banankage vi havde købt på Gili T afværgede søsygen er ikke til at sige, men lækkert var det i hvert fald!
Tilbage i Kuta fandt vi et lille hotel, som vi indlogerede os på for den sidste nat på Bali. Dagen gik derefter med hygge i byen og i poolen, og aftenen gik med rygsækspakning og afslapning. Dagen efter, som var dagen hvor vi skulle flyve fra Bali, var vi i standby-mode. Det var svært at rigtig slappe af, så vi skulle egentlig bare have tiden til at gå, inden vi ved 16-tiden skulle have en taxa mod lufthavnen. Sofie fik dog købt solbriller, og vi fik set mindesmærket for dem der døde under et terrorangreb i 2002.

Ude i lufthavnen blev vi standset af en vagt, som ikke ville lade os passere, før han havde set vores flybilletter - lidt svært når det ligger elektronisk i passet. Det forstod han ikke rigtig, men lod os dog komme forbi efter at have set vores rejseplan. Det viste sig senere, at der er flere ting de kære balinesere ikke forstår! Sofie kunne uden problemer tage en vandflaske med ind i lufthavnsområdet, men den uåbnede vand vi købte lige foran gaten (plastikken sad stadig rundt om proppen) måtte vi ikke tage tage med i flyet. De har jo misforstået 'væskeforbudet'. Ja ja - vi kom op i flyet, og efter 3 timer landede vi i Kuala Lumpur, hvor vi kunne se frem til 12 timers lufthavnsophold. Vi fandt hurtigt nogle stole hvor vi kunne have benene oppe. Her slog vi lejer for natten, men det var ligesom lidt svært at sove, da en dame 'valgte' at snorke så højt, at lufthavnen rystede! Ellers bød Kuala Lumpurs lufthavn på Burger King kl. 7.00 og lidt kiggen i butikker, før vi ved 10-tiden skulle borde flyet til Vietnam. Og det er så der vi er nu - højt over Malaysia med kurs mod noget nyt og spændende :) Vi glæder os til Hanoi og til hele Vietnam som nu skal udforskes :)