Denne tid er en ganske saerlig tid; verden over fejres foedslen af Jesus Kristus, mens man i Nordkorea er gaaet i tvungen landesorg som foelge af den kommunistiske diktator Kim Jong-Ils doed. Som traditionen byder efterlader han sig ikke blot et undertrykt og udsultet rige, men bliver udstillet i glaskiste saa befolkningen kan staa i koe for at begraede den store leders bortgang.
Naa, men nok om Kim. I denne julestund befinder vi os stadig i Thailand, hvor kommunisterne traditionelt har gemt sig i den taette jungle for skiftende militaerstyrer, saae her har vi soegt dem, fra Chiang Mais jungle til bjergbyen Pai. Men vi foregriber historiens gang.

Vi forlod jer paa tersklen til vores cooking course i Chiang Mai, som vores kulinariske entutiast Noenne saa frem til med baeven og sine saedvanlige spaendte hvin. Da dagen endelig oprandt blev vi i saedvanlig Thaistil hentet i en slags aaben jeep der nok nemt havde rummet 16 thailaendere men som bare ved synet af 8 blegfede tyskere maatte sande at havde set bedre dage. Transportforhold til side, tilbage til et altid, altid yderst relevant emne, nemlig mad, der er genstand for naesten alle vores ret begraensede bekymringer. "Hvornaar skal vi spise?", "Hvor skal vi spise?", "Hvad skal vi spise?", og maaske det mest brugte "Kan vi nu naa at spise (nok!) inden vi skal..."(oftest sagt af Mean med bekymring i stemmen.) Det eneste spoergsmaal vi aldrig stiller hinanden er "Hvorfor spiser vi nu igen?" men det er jo ikke vores skyld, det hele er saa satans billigt, og ja vi har maaske tendens til overspisning som, kombineret med et ualmindeligt daarligt stofskifte, nok betyder at det bliver til en overvaegt paa en 30-40 kilo, men vi har selvfoelig ogsaa begge investeret i saet spisepinde.

Tilbage til vores cooking class, hvor vi hver isaer fremtryllede seks thai-klassikere: Pad thai, Karrypasta + -ret, foraarsruller(den ene halvdel af bloggens rulle skills var paa alle maader usammenlignlig med den anden halvdel, ja vel nok hele cooking class'ens), suppe og dessert. Konklusionen efter at havde brugt det meste af en dag storsvedende i udendoers koekken paa at fremtrylle laekkerier maa vaere, at thailaenderne formaer at lave den mest udsoegte mad ud fra en grundstamme af ingredienserne: kokosmaelk, smagloese groentsager og fiskesovs.

Saaledes klogere paa det thailandske folk var vi parat til at udforske andre kulturer, og hvordan goer man det bedre end med en Chang beer i haanden, og et ualmindeligt hyggeligt guesthouse* som base. Allerede paa vores foerste dag paa Little Bird Guesthouse i Chiang Mai lagde vi maerke til denne mildesttalt spoejst udseende ungersvend (han var i hvertfald ung, maaske ikke Svend). Med sin hippieish stil, haar der var opsat i et springvand midt paa hovedet og fjogede smil var associationerne naermere paa en pige fra boernehaven end paa en noget andet. Der gik dog ikke mange timer foer at vi maatte sande at fyren med den smarte fritz aka Pat og hans australske slaeng er blant de sjoveste og mest foruroligende mennesker vi laenge har moedt! Aftenerne flyver afsted naar man tilbringer dem med drenge, der specialiserer sig i at overgaa hinanden i roeverhistorier fra down-under, doede-baby-jokes o.lign., mens man overvejer om den mindste del af deres historier er sandt.Her gik man og troede man ikke var hel vel i hovedet, men vi har paa alle maader fundet vores overmaend, og er nu gaaet i gang med at laerer af mestrerne, forhaabentlig kommer vi langt mere forskruede hjem.

En anden der var knap saa forskruet, men tilgengaeld havde ualmindelig svaert ved det engelske sprogs mange finurligheder, var vores kaere trekking guide som hentede den os den efterfoelgende dag og satte kurs mod to dages eventyr i junglen. Den kaere mand som vi udvidende om hans ringe engelskkundskaber og ualmindeligt hurtige ben lagde vores liv i haenderne paa. Det var vidst mere held end forstand at vi paa denne tur ikke mistede Sofie, der som den frygtloese bypige hun nu engang er, gladeligt tog posten som tropfoerer. I hvertfald de foerste 5 minutter indtil hun maatte se sig besejret af intet mindre end en ordentlig gang knaehoej mudder. Nogen ville undres over at en pige fra ydre Valby oejensyngligt ingen ide har om at man skal gaa udenom en mudderpoel, og ikke vade direkte igennem den. Skaebnen ville dog at staklen maatte trekke resten af turen skiftevis i drivvaade loebesko og, ak og ve, sokker i sandalerne. Her kunne man maaske forvente bare en smule hjaelp og medfoelsele fra sin turguide og saerligt sin kaere rejsekammerat, men begge var alt for travlt optaget med skiftevis at undertrykke voldsomme latterudbrud og tage billeder. Udover denne noget uheldige start paa trekking turen for halvdelen af bloggens vedkommende var det en fantastisk tur. Vi brugte det meste af foerste dag paa bestige junglen, det var serioes bjergbestigning, og en sikkerhedsline havde mere end en gang vaeret paa sin plads, mens vores primaert thaitalende thaiguide loeb foran os et sted i hoejderne og raabte "Is easy easy easy! Its an experience!"

Vi overnattede i en bambushytte midt ude i junglen med intet andet end en enkelt lille familie i naerheden, som underholdte os med to vidunderlige smaaboern der frygtloest rendte rundt i hoejderne. Efter at vaere blevet vaekket af hanegal** blev vi trukket videre gennem diverse trekkingturistattraktioner inden vi kunne vende hjem til endnu en aften i australske roeverhistoriers tegn.

Med taarervaeddede loefter om at moedes igen tog vi afsked med gruppen (undtagen gruppens stoerste hippie Ollie som rejste med os nordpaa) og satte kurs mod Pai, en gammel hippieby i de nordthailandske bjerge. Og bjerge fik vi set! Efter tre timers koersel gennem skarpe sving hvor vi primaert var beskaeftiget med vores overlevelseschancer hvis bilen styrtede ned af en af de talrige skraenter, naaede vi frem til Pai, en backpacker by der tilfoejer en hel ny dimension til det at chille. Her bestaar en aktiv dag i at rejse sig fra sin seng og kravle op i en af hostellets haengekoejer, maaske suppleret af en fem minutters tur paa scooteren ind til byen for at hente mad. Folk er saa afslappede at man fristes til at tro de gaar omkring i en konstant taage af svampe og andre sjove substanser, men det er tilsyneladende Pais helt egen rytme. Her, omgivet af groenne bjergsider og et soundtrack af guitarjammen og diverse dyrelyde, fejrer vi jul, og vi ser frem til faellesmiddag d. 24., naturligvis omkring baalet. Inden julefreden saenker sig har vi dog kastet os ud i scooterkoersel i Pai og omegn og tilbagelagt kilometervis af bjerge med vind i haaret men kun sjaeldent rockstarbriller paa med Ollie ved vores side som kyndig stifinder. Men vi er ikke uansvarlige, naturligvis, vi koerer gerne to paa en scooter uden at kende vejen, trafikregler eller have faaet de mest fundamentale lektioner, men vi har da hjelm paa.

Den 25. bevaeger vi os mod Laos og Luang Prabang, hvor vi gerne skulle naa frem efter et uvist antal timer i bus. Herefter gaar turen til et andet men knapt saa chill backpacker paradis, det berygtede Vang Vieng aka Sunny Beach moeder Roskilde Festival paa Christiania gange 1000, hvor vi skal byde det nye aar velkommen med buckets langs Mekong-floden og omgivet af folk i badetoej. Haaber ikke de mere sarte laesere hellere havde vaeret denne information foruden, men nu har vi da forberedt jer paa, at hvis I nogensinde hoerer fra os igen bliver det nok foerst i det herrens aar 2012!!

PS!! Vi saetter virkelig meget pris paa jeres soede kommentarer og laeser alt fra lille DK med stor glaede, om end vi er for store spader til altid at faa svaret jer. <3

God jul, godt nytaar og knaehoejt mudder!

Bikerbabe 1 og 2

*Fungerer de fleste steder som et hostel
** True story.