I selvsamme stund der knokles på asfalterede veje i Rudersdal og København om den regnbuestribede trikot, der symboliserer verdensmester i cykling, blev der ligeledes trampet rigeligt med watt i Perus Andesbjerge for d'herrer Simon, Emil, Joe og Erik. Vi brugte således hele vores lørdag på at mountainbike i Cuzcos bjergrige sceneri.

Vi fik udleveret vores cykler(og hjelme!) om morgenen, og cyklede derefter gennem den tætte morgentrafik, der vækkede os, der stadig måtte være lidt weekend-trætte(punkt 1: I Peru kører de af helv… til, og punkt 2: Der er ingen cykelstier - dette hænger nok sammen med at der ingen cykiler er). Herefter hoppede vi på bussen og af igen lidt efter den lille flække, Chincero, in the middle of nowhere, bogstaveligt talt.Herfra begyndte vores rejse op og ned af grusveje, -bjerge, -bakker og -stier; vores eneste selskab var hinanden, vores quecha-talende guide og Andesbjergene. Det var hårdt på den fede måde at kæmpe sig frem i landskabet, og som en del af turen oplevede vi inka-ruinerne i Moray, der viste hvordan det svundne folkefærd såede og dyrkede deres jord. Herefter kæmpede vi os igennem den lille landsby, Maras, og nåede Salinero, hvor der dyrkes salt i store mængder, og på lidt mere old school-vis end i Mariager. To store og flotte seværdigheder. Efter at Erik her havde opnået sin anden punktering(og derudover to styrt), måtte vores guide, i mangel på flere slanger, forcere den resterende del af turen til fods(noget han i øvrigt havde gjort det meste af dagen, da hans skrotbunke af en cykel havde 'kæde'-problemer), indtil vi nåede bunden af dalen og Río Urubamba, hvorfra vi hoppede på den lokale bus tilbage til Cuzco end kæmpe oplevelse rigere. Da vi kom tilbage, møre, slidte og utrolig sultne, endte vi aftenen med drinks og et par timer kortspil på Indigo, alt imens byen summede af liv.

Akkompagneret dette indlæg er flere billeder fra den fantastiske tur!

Sidste weekend blev for Fredes vedkommende primært tilbragt på lokum, sekundært i sengen. Fredagens vegetarfoder inkluderede et spejlæg, der katalyserede en endog meget, meget skidt(haha, fik I den?) mavesituation for Frede. "Det må ha' været en syg høne, der lagde det æg!"

Emil benyttede den vundne frihed til at gå på opdagelse med vore amerikanske venner lørdag aften, hvilket selvfølgelig også udviklede sig overraskende. Således har 22-årige Erik scoret sig en sød peruvianer. På 33 år, med barn og på vej til London, for at arbejde. Joe og Emil blev således præsenteret for hendes familie, som Erik dagen forinden havde været til bjerg-ofring med. Jo jo, den er go' nok!

Pt. siler regnen ned i dalen, hvilket ligeledes gjorde sig gældende ugens tre-fire første dage. Torsdag morgen oplevede vi endda den 'fornøjelse' at gå i skole i regnvejr(ellers begrænser vandmængden sig mest til at ramme omkring middag). I sidste uge troede vejrgud i hvert fald at det var regntid - de dumme inkaer havde nok glemt at bede til bjergene, som er hellige ifølge gammel inkakultur. Heldigvis blev vores cykeltur forskånet for regn.

For os står sidste 'skole-uge'(i denne omgang) for døren, inden det frivillige arbejde begynder. Vi gruer allerede for fredag, hvor det er kutyme at afgående elever holder en afskedstale foran skolen… på spansk! Sidste uge havde vi for første gang en mandlig lærer; den fromme Cesár. Han yndede at afslutte hver skoledag med en lille historie om Peru og kulturen, hvilket var meget læreridt. Han kom bl.a. ind på at journalister i Peru kun arbejdede i fem år(ugens quiz handler om at gætte hvorfor?), samt at Cuzco-centrum huser nogle af de dyreste kvadratmeter i hele landet. På byens hovedplads, den flotte Plaza de Armas, stikker frenchaises som McDonald's og Kentucky Fried Chicken selvfølgelig deres populistiske friturehoved frem, men det skræmmende faktum er faktisk at end ikke disse verdensomspændende kæder, har købt pladsen de bor på. Næ, de har i stedet lejet sig ind hos ejeren; den katolske kirke!

Ellers fandt sidste uges fritidsaktiviteter mest sted i tagdækkede konstruktioner, hvor der blev indtaget alkohol og spillet kort(det multinationale spil President, der lyder det smukke, danske navn Røvhul). Torsdagens store festdag i Irland, Guiness Day, blev også i Cuzco fejret, og vi tilbragte således størstedelen af aftenen i selskab med stort set alle fra skolen(ledet af irske Groenje) på først Paddy's Pub og senere i San Blas, hvor lokal live-musik og alkohol blev suppleret af en über-cool (over-god) poet, der reciterede sine digte. Fedt!

Det var alt for denne gang. Håber det står forrygende til og at AaB tager tre point i morgen.

Danmark; I må ha' det som i ser ud!

Hyggehejsa

/Simon & Emil