Viva el Peru - Viva el Cuzco

Hermed stemningsrapport fra 3300 meter; hjemsted for inkaerne, Cusqueña-øllen og verdens højst beliggende irske pub! Vi er ankommet til en fantastisk by. Kontrasten til Limas slum og fattigdom er enorm, selvom hovedstaden i den grad også rummede charmerende sider. Come on, vi drak en øl i Miraflores, tog bussen med de lokale, så Lima Centro by night og oplevede Stillehavet - verdens ende.

- Og ugens quiz handler om at finde filmen bag replikken: "Do you know what they say about the Pacific? That it has no memory!"

Nå, tilbage til virkeligheden. Alene flyturen var en oplevelse. Vi steg op over Limas garúa(smog), og pludselig - i stedet for skyer - var det grønne bjergtoppe og indsøer, der lå under os. Fra gråvejret i den syv millioner store Lima, var det nu sol, der mødte os i Cuzco, en by på størrelse med Århus. I lufthavnen blev vi mødt af vores 'far', señor Ronal Mellado Martinez, der fulgte os til vores hjem de næste ti uger.

Familien tilhører den øvre klasse med flot bil, stor villa og hushjælp. De er umådeligt åbne og søde, og så snakker de et udmærket engelsk, modsat de fleste andre(hvilket af uransagelige årsager overraskede en midaldrende kvinde fra Liverpool!). Vi er blevet tildelt tredjesalen, hvor vi råder over eget bad, solterrasse og enorme senge. Generelt har modtagelsen også været fin; både af sportsinteresserede Ronal, samt hans venlige kone, Maria Luisa. Og så serverer de altså noget allerhelvedes god - og sund - føde.

Fra hjemmet i Huancaró-bydelen er der godt 35 minutters gang til skolen, som bliver gået frem og tilbage hver dag, hvilket var noget hårdt i starten grundet den tynde luft. I skolen udvikler vores spanske sig hele tiden, om end det poco y poco. Byens centrum - centreret omkring den flotte Plaza de Armas - er charmerende og levende; brostensgader overalt, inkakvinder i pygmæstørrelse, som bærer på coca-blade og en konstant duft af god mad og bilos!

Her i Peru er vi nærmest personiferingen af Dr. Hooks 'Millionare'. Prisniveauet er næsten latterlig lavt. En taxa fra centrum til vores hus(en gåtur på ca. en halv time) koster maksimalt 3 soles - gang det med to og du har prisen i danske kroner! Har mørket lagt sig over dalen stiger prisen til 4 soles.

Men selvom vi - og vores familie - tilhører den rige del af befolkningen, skoser vi ikke med vores knaster. Torsdag gik vi dog i minus, men på en muy bueno måde. Fra vores to-do-list i livet kan vi nemlig krydse ægte street-fodbold. De af jer, der har prøvet FIFA Street, ved hvad vi taler om! Fem mod fem på en bane i downtown Cuzco. Vi dannede et gringo-hold med vores amerikanske venner, Joe og Eric(der vel bedst kan beskrives som en irsk dværg, komplet med rødt skæg og briller, derudover også fodboldspillende, yogadyrkende, komikeraspirerende, hashrygende og musikudøvende) og mødte på skift de langt fra uefne lokale. Tre kampe blev tabt, hvilket kostede os én soles pr. gang. En kamp blev dog vundet(hurra!), begge mål af danske fødder. Først et fremragende gennemspillet angreb, hvor Emil gamebreakede bolden i stålnettet, mens Frede havde sidste fod på andet mål. En kæmpe oplevelse!

Den kommende tid byder først og fremmest på en bytur i det peruvianske natteliv, derudover en fodboldkamp mellem de lokale Ciencinaro og Sporting Cristal fra Lima, og så ellers spansk, spansk og mere spansk.

Håber alt er vel i det danske! Forresten godt at danerne slog fjeldaberne!

Hasta lluego

Simon & Emil