Hermed overstået er vor skolegang i denne omgang. Fire ugers intensiv spanskkursus på Acedemica Latinoamericano tilendebragt, og fredag fik vi begge stukket et certifikat i hånden af vor lærer fra både første og sidste skoleuge, Liz. Sammen med 30-årige Sinje fra Leipzig, kandiderende til verdens kedeligste kvinde, afholdt vi på skift vor (vel-)forberedte tale på spansk. Her følger et kort uddrag af Emils smukke og dybfølte tale sidste skoledag: "… Cerveza, cerveza(...), cerveza(...), dos cerveza. Gracias! " Om aftenen stod den på byen, hvor vi første gang oplevede nogle af de store diskoteker på og omkring Plaza de Armas. Første del af aftenen blev brugt på indtagelse af lidt chifa(fantastisk velsmagende peruviansk kinamad); herefter hoppede vi på Indigo til tepotter og drinks, inden vi altså kiggede ind til de store disko-daskoer, hvor der både var lokale og udlændinge. Det var selvfølgelig fedt, men det lækreste var næsten inden vi mødtes med de andre fra skolen. I supermarkedet havde vi købt to billige flasker rødvin, og da solen badede på vores terrasse, ja så flyttede vi simpelthen stole og højtalere udenfor, hoppede i shorts og satte os til at høre Benny Andersen og Povl Dissing, mens vi vendte verdenssituationen og nød livet.

Ellers er vi kommet lidt tættere ind på livet af familien hen over den sidste uge. Forrige søndag aften blev brugt ved spisebordet, i selskab med far, mor og deres to døtre, alt imens vi så den meget maskuline film Titanic - på spansk. Hvilket var meget hyggeligt, selvom vi ikke forstod et kvidder og Emil ikke forstod, hvorfor Rose ikke bare 'høgged' en balle' for Jack, mens de lå i det iskolde vand. Søndagen efter var far Ronal og mor Maria Luisa løbet tør for madidéer(søndag er nemlig fridag for deres hushjælp). Det betød at vi til frokost kørte ud af Cuzco, ud på landet, til den lille flække Saylla, der udmærker sig ved at tilbyde en syndflod af såkaldte chicharonarias; steder der sælger gris. Her fik vi en kæmpe tallerken med kød, kartofler og majs, og så var det ellers bare at gå i gang. Bestik var der nemlig intet af. Til føden blev der delt to store øl mellem alle os fire, og efter måltidet, hvor der af resterne alene var nok til at brødføde en afrikansk landsby, blev 'maven sat på plads' af en snapslignende likør, lavet på anis. Pt. står den på læsning(vi er begge på tredje bog); Emil med Milan Kunderas 'Tilværelsens ulidelige lethed', mens Frede i øjeblikket kigger i Leif Davidsens 'Den russiske sangerinde', suppleret med Tom Waits' sprøde stemme i baggrunden. Så jo jo, både finkulturel og sofistikeret kan vi sku' også godt være i Peru.

Som forrige uge har vi yndet at bruge tiden på kortspil(stadig samme spil), men ellers var vejret så fint både tirsdag og torsdag at vi igen spillede fodbold mod de lokale. Mandag var ugens eventyr-dag, hvor vi i følgeskab med de tre amerikanere Joe, Erik og Claire forcerede en junglelignende sti, en helvedes masse trapper og nogle temmelig aggressive hunde for at nå toppen af et af byens omkringliggende bjerge, hvor Cristo Blanco, Cuzcos svar på Christ the Redeemer fra Rio de Janiero, tårner sig op. Kort sagt en hvid statue af Jesus, der med udstrakte arme forkynder hele Cuzco-dalen. Udsigten var selvfølgelig fænomenal fra bjergtoppen, hvor en flot regnbue gav et forvarsel om regn. Det betød dog ikke en ski' for så seje personer som os, så på det endog meget ujævne plateau bag White Jesus fandt vi vores fodbold frem og begyndte at spille og jonglere; en stor prøve for folkets teknik, for sparkes bolden for langt væk, så er den, ja, væk. I øvrigt foregik boldlegen som nabo til nogle alpacaer (Perus lamaer) og en af Cuzco's flotte inkaseværdigheder, Sachsaywaman(udtales som "sexy woman"), en ældgammel slagmark for inkaernes kamp mod de spanske conquistadores. Bagefter stod den - naturligvis - på kortspil og et par øl, bare lige for at genoprette verdensordenen.

Foran os står første dag som frivillige arbejdere. Vi er tilknyttet programmet ASVIN Nursery and Primary School, som er stiftet af vor egen skoles inspektør, som skole og børnehave for børn fra byens økonomisk udsatte områder, i alderen 4-13 år. Vores fornemste opgave er lektiehjælp, undervisning af de ældste og generel at tilbringe hyggelig tid med børnene. Mandag morgen møder vi på skolen til briefing og så er vi ellers på den.

Det var det i denne omgang!

Herlige hilsener fra Peru

/Simon & Emil

PS: Til orientering er vores tur til den sagnomspundne 'lost city of the inca's', Machu Picchu, booket og betalt. Det bliver os, Erik og Joe(selvfølgelig), samt den 18-årige Matt, fra Cambridge. Vi har, for at bruge Erik's frase, bestilt et adventure-trip. Fire dage, tre nætter, hvor første dag foregår udelukkende på mountainbike, andendagen er på gåben i junglen, kun afbrudt af en rafting-tur i Rio Urubamba(ja, det hedder den), mens tredjedagen er et kort stræk til Aguas Calientes, byen, der ligger just nedenfor Machu Picchu og som er kendt for sine varme kilder. Fjerde og sidste dag er dedikeret turen til - ifølge UNESCO - ét af verdens syv vidundere, hvorefter vi returnerer til Cuzco omkring kl. 21. Det hele går ned fra søndag d. 9. oktober til og med onsdag d. 12. oktober.s