Vi havde en sidste aften sammen i Rio som Gap-gruppe. V i blev indlogeret på et fornemt hotel i Catete. På Windsor Florida var der folk til at åbne dørene for en, når man skulle ind og ud. Vi brugte aftenen i Lapa, der er kendt for at være en bydel med et godt natteliv, og vi havde også en god afslutningsfest i den bydel, som jeg havde valgt at jeg ville bo i de næste par dage.

Inden jeg rykkede ud til mit hostel i Lapa brugte jeg dog lidt tid på at tjekke Flamengo og Catete området ud. Det mest interessante var nok den store park, der ligger i Flamengo, hvor der også er et museum, samt et krigsmonument foruden et slot, som jeg aldrig helt fandt ud af, hvad var. Derudover har de naturligvis også en fin sandstrand i Flamengo.

Jeg fangede derefter metro'en til Cinelandia, hvorfra jeg skulle gå til Books Hostel, og via lidt forskellige omveje, så fandt jeg endelig frem til dette herlige hostel. Om aftenen røg jeg til street party i Lapa med mine nye venner. Det var fredag aften, og der er hver fredag en kæmpe udendørs gadefest, hvor de lukker vejen af, og så er der ellers en masse madboder og boder der sælger Caprifruta, der er mikset drinks med friskpresset frugt og alkohol, hvilket ikke er helt ringe. Lapa er et bohemisk område med mange gamle huse og barer, selvom jeg nu synes at gadefesterne er ret fede, og det vil jeg egentlig hellere end at stå inde på en bar og svede. Jeg fandt nemlig ud af dagen forinden at det var en stor fejl at tage jeans på for at gå i byen. Det er simpelthen alt for varmt, selvom vi kun står på gaden og drikker i de små billige boder!

Lommetyve i Lapa

Det er meget lunt om natten, og det er fedt bare at gå ud i en t-shirt og klip-klapper. Dress-code bruger de vist ikke rigtigt på barer her, så det fungerer perfekt med påklædningen. Det eneste problem her i Lapa er at de hugger med arme og ben - ikke mindst hvis man står under Lapa Buen, erfarede jeg lynhurtigt. Dagen forinden havde jeg ikke problemer med uvelkomne lange fingre i mine lommer. Den dag stod vi oppe mellem drikke-boderne, mens vi denne fredag var rykket ned under akvædukten, hvor der var live musik og glade dage - og altså også lommetyve!

Først var der en ung gut, der bare åbenlyst forsøgte at hive min pung op af lommen uden at skjule det. Derefter fandt jeg ud af at jeg nok havde for mange penge i pungen og værdier, som jeg ikke havde lyst til at miste, så jeg driblede tilbage til hostlet og smed det som jeg ikke ville kunne tåle at miste inden jeg vendte tilbage med lidt kontanter, så vi kunne fortsætte festen. Det er ikke løgn, når jeg siger at de unge knægte minimum 10 gange forsøgte at hugge min pung. Nok engang kunne jeg ikke skjule at jeg var udlænding, så jeg blev hurtigt et interessant offer. Vi fik faktisk optaget en video af en af gut, der forsøger at negle det jeg har i lommen - det sjove er så også, at det han forsøgte at hugge var det overdimensionerede bykort over Rio, som man fik udleveret på turistkontoret!

Der var en af englænderne, der havde et kamera med til gadefesten, og det endte nærmest i slagsmål, da de lykkedes de unge teenagedrenge at hugge det, og smed det rundt mellem hinanden inden det havne på jorden, og Carl bare skyndt at smide sig ned over det, inden han var ved at ryge i totterne på en af tyveknægtene, men de var generelt ligeglade med at vi vidste hvad de lavede. Når vi opdagede deres forsøg på at hugge noget, så gik de bare to meter væk, og så stod hans kammerat i nakken på os 10 minutter efter, og å vidste vi igen, hvad der var på færde!

Dagen efter var jeg ude og kigge lidt på Lapa - der er ganske fredelig i dagstimerne. Bydelen har flere interessante ting at byde på. Det mest kendte er Lapa trinene, der er en stor farvestrålende trappe, som den chilenske kunstner Selaron har skabt. Han arbejde faktisk slev på trappen, da vi besøgte den. Der er flere forskellige interessante motiver fra forskellige steder i verden, og således også en, hvor der stod "god jul", så det var meget sjovt. Derefter svingede vi forbi den spøjse og kegleformede katedral, der kun have et stort rum indvendig. Man er jo normalt vant til at kirker har masser af korridorer, søjler og store stenpiller, men det var ikke tilfældet her. Derimod havde katedralen nogle store mosaikker i loftet. Vi passerede også en gammel mansion, som vi lige skulle kigge lidt nærmere på, og til vores store overraskelse, så var det i dag et hospital. Ellers så vi den store Arco de Lapa, som vi havde festet under dagen forinden, hvor vi skulle passe på vores værdier. Ellers bev der taget nogle billeder af de gamle og farvestrålende bygninger, der er en del af i dette mere kreative kvarter, der også er fyldt med graffiti. Dog kunne disse gamle huse godt have behov for at blive restaureret, da meget af det ser noget faldefærdigt ud.

Fodbold i Rio

Den brasilianske fodboldsæson starter først i næste måned, så jeg havde egentlig begravet ønsket om at se noget brasiliansk fodbold, men pludselig opstod muligheden, da Carl(ham der måtte kæmpe for sit kamera den anden dag) havde fået opsnuset at der var en kamp samme aften, så vi fik lynhurtigt samlet en kæmpe flok - hovedsageligt europæer - der ville se noget sambabold. Vi fangede bussen ud til Engenhao Stadion, hvor storklubben Flamengo skulle møde andendivisionsholdet Bonsucesso. Det var ulideligt varmt selvom det var en aftenskamp, og vi havde 37 grader, da vi ankom til stadion, og det er altså ret varmt, når de ikke sælger øl på stadion(kun letøl). I stedet måtte vi nøjes med en omgang aftensmad, som blev en burger fra Bob's Burgers, der er Brasiliens svar på McDonald's, og kvaliteten af burgeren stod vist meget godt mål med, hvad den amerikanske konkurrent kan levere.

Desværre havde Flamengo ikke Ronaldinho i kamp, hvilket var spilleren vi alle havde håbet at se, men vi måtte nøjes med deres unge stortalent, Lucas. Stemningen var ganske god, selvom det store stadion slet ikke var fyldt op. Hjemmeholdets fans sang i 90 minutter, selvom brasiliansk fankultur er lidt underlig, da der vel var 4 forskellige Flamengo fraktioner af fans, der stod fire forskellige steder på samme tribune, og sang 4 forskellige sange - og de sang naturligvis forskellige sange på lige præcis samme tid!

Dog havde Flamengo fans'ne grund til at synge, da de vandt kampen i Carioca cup 2012(Som er Rio de Janeiro statsmesterskaberne, der åbenbart skulle være en prestigefyldt pokalturnering) med 4-0. På vejen tilbage til Lapa passerede vi i øvrigt Flamengos normale hjemmebane, Maracana, der er lukket i øjeblikket, da der er under ombygning, så Flamengo må spille sine hjemmekampe på Botafogos hjemmebane.

Lørdag aften blev brugt til en ny gadefest i Lapa. Dog rykkede vi denne dag over mellem boderne, hvor vi kunne stå mere i fred. Senere på aftenen røg vi på en fesen bar i Lapa, hvor de ville have en ganske pæn entre-pris, selvom de kun kunne byde på et halvtomt og trist dansk provins-diskotek. Det var bestemt ikke det store sus, og jeg fandt ud af, at jeg er mere til gadefesterne.

Store mansions i Santa Teresa

Lapas nabobydel er Santa Teresa, der også er kendt for at være et bohemisk kvarter med store mansions. Ligefrem sammenligner min guidebog området med Montmartre i Paris store. Det er et interessant kvarter, der ligger på en bakketop, og derfor er der en storslåede udsigt over resten af byen. Vi fandt en gammel mansion ved navn Parque das Ruinas, hvor den brasilianske elite holdt til i fortiden. Udsigten var kanon, og derfra fortsatte vi vores vandring op mod toppen af Santa Teresa, hvor vi passerede flere store farvestrålende kæmpe villaer langs den brostensbelagte vej. Derefter røg jeg en tur forbi Cinelandia-området, der byder på bl.a. Nationalbiblioteket og et stort teater.