Jeg har valgt at bosætte mig i forskellige kvarterer i Rio for at se lidt forskellige steder, og jeg havde derfor booket et hostel på Leblon stranden, men da jeg kom dagen før jeg havde planlagt, så fik jeg også lige en overnatning på et skod hostel i Botafogo(det var hvad der var at få med en booking dagen forinden). Hostelet der nok er det dårligste, som jeg har booket på i flere måneder blev heller ikke hjulpet af at jeg havde lidt problemer med maven, men vejret er fortsat håbløst, så det gjorde ikke så meget at jeg ikke kunne lave det store.

Jeg fik dog set lidt til området, der er nabo området til Flamengo. Botafogo har en god beliggenhed i forhold til både Sukkertoppen og Christus statuen, der nok er byens to største seværdigheder.

Jeg gik en tur nedenfor Sukkertoppen, der ligger centralt i Rio, og alligevel var der noget regnskovsagtigt bevoksning i det centrale Rio. Det er altså imponerende så grønt her er, og det må også være derfor det åbenbart skal regne lige nu, selvom man tænker at januar burde være sol og sommer. Derefter rykkede jeg ud til Lemon Hostel, som jeg havde booket forlænge siden. Det var et fedt hostel i fashionable Leblon, der huser masser af dyre butikker, barer og restauranter. Generelt er Leblon ret hyggelig. Ellers byder området på en af byens bedste strande, men den var ret tom, da vejret stadigvæk ikke klassisk brasiliansk strandvejr. Endelig ligger den store saltvandslagune Rodrigo de Freitas også i dette område, hvorfra man kan se op til Christus statuen på toppen af Corcovado, der er et smukt syn om aftenen, når statuen er oplyst. Det er faktisk denne store lagune, der mere elle mindre skiller Leblon fra Ipanema kvarteret.

Jeg havde efterhånden kun få dage tilbage i Rio inden jeg skulle flyve hjem, og der var fortsat meget jeg gerne ville, men jeg havde brug for godt vejr for ellers var der ikke megen ide i at tage op til enten Sukkertoppen eller op til Corcovado for at se Jesusfiguren.

Cristo Redentor

Det lignede godt vejr dagen efter, så jeg sprang på bussen til Cosme Velho, hvorfra man tager et lille tog op til toppen af Corcovado, men da bussen kom tæt på statuen, så var vejret så dårligt at jeg ikke kunne se den på toppen af bjerget, så jeg valgte at fortsætte med bussen for derefter at skifte til metroen og tage til Maracana.

På det klassiske fodboldstadion var museet åben og kan kunne se en Walk of Fame med de mange fodboldlegender, som Brasilien har fostret gennem tidernes løb. Interessant nok kunne man godt se at der var en spiller, der lige var lidt mere betydningsfuld end de andre. Således havde Pele en helt speciel signatur ved aftrykket af hans fødder, og skriften var tydeligvis anderledes udfor Peles fodaftryk. Der var ikke tvivl om, hvem der var landets største fodboldspiller gennem tiderne. Alle fodaftrykkene er originale, og de er skøbt udfra originale fodaftryk fra de respektive spillere. Ellers kunne det lille museum byde på bolden, som Pele lavede sit mål nr. 1000 med, og ellers var der et hav af billeder fra 1950, hvor der var 200.000 mennesker til åbningskampen på Maracana.

Der var ikke så meget at se på selve stadionet, da det er under ombygning så det kan stå klart til VM finalen i 2014, men man kunne virkelig mærkede fodboldfeberen i området bl.a. i form af den yderst engagerede kvindelige guide.

På vejen tilbage mod Leblon så det ud til at vejret var blevet bedre, så jeg sprang af metroen, og tog tilbage til det stod, hvor man tager toget op til Christus figuren. Der fik jeg dog at vide at der var faldet et træ ned over skinnerne, så man kunne ikke køre der op i toget alligevel, men der gik dog ikke mange minutter før der var en gut, der tilbød mig en plads på hans minibus, der ville køre op til statuen indenfor få minutter. Jeg tog mod tilbuddet, og kom op til den store massive statue, som vi dog ikke rigtig kunne se i starten, hvor det stadigvæk var meget skyet, og skyerne tillod kun "2 sekunders view" af statuen og Rio, der ligger nedenfor Corcovado, når skyerne meget kortvarigt gled til side. Jeg følte mig lidt snydt der, men heldigvis blev det bedre, så man godt kunne tage nogle billeder af både den storslåede udsigt udover Rio(som dog havde været bedre i helt klart vejr), hvor jeg kunne se alle de bydele, som jeg efterhånden har lært at kende, de mange kendte strande, Sukkertoppen og den berømte Christus statue.

Tid til Favela

Dagen efter var min sidste dag i herlige Rio. Jeg skulle tjekke ud kl 10, men først flyve hjem 5 minutter i midnat, så der var masser af tid til at udforske de sidste ting i byen. Jeg havde håbet vejret var bedre, så det havde været muligt at tage op til Sukkertoppen, men nok engang var det gråvejr og trist. Så jeg skyndte mig at booke en favela-tur igennem mit hostel, og fik betalt for den, men jeg endte med at blive brændt af. For efter længere tids venten, så måtte de fortælle mig at de havde lavet en fejl, og at der ikke var plads på Favela turen, men de kunne tilbyde en plads dagen efter, men det kunne jeg jo ligesom ikke bruge til noget…nå men jeg fandt noget internet, og fandt nogle andre selskaber, som jeg måtte ringe til, og høre om de havde plads på deres eftermiddags favela-turer. Det havde de, og så blev jeg samlet op sammen med to andre fra hostlet, og vi satte kursen mod Rocinha Favela'en, der er den største favela i Rio. Der er i alt 950 Favelaer i byen, men det er kun de 19, som politiet har kontrol over. De andre er fortrinsvis styret af narkokarteller. Dog er de fleste indbyggere i favelaer almindelige hårdtarbejdende personer, der ypisk arbejde i lavtlønsjob i f.eks. servicesektoren. Rocinha er som nævnt den største i Rio, og der skulle bo over 120.000 personer der. Vores første stop på turen var ved et handikraft marked, hvor de solgte noget håndlavede kunst. Ellers havde der nok også været en fænomenal udsigt, hvis ikke vejret var så ringe. Det næste stop var ved en terrasse, hvor vi havde udsigt over 80% af favelaen. Derefter var der et stop på hovedgaden, hvor vi også gik en tur. Vi kunne se nogle skudhuller, der stammede fra en politioperation, der havde været få måneder forinden, hvor det endelig lykkedes at få kontrol over Rocinha, som havde været styret af en narkoleder, der havde været eftersøgt i mange, mange år, men han er også blevet fundet.

Endelig stoppede vi ved en lille skole, hvor en stor del af pengene fra disse favela tours, går til. Så vi kunne se hvordan vi var med til at støtte favela'en, så der bl.a. var blevet råd til internet og computere. Vi fik at vide at vi støttede 47 børn, der dermed kunne få en bedre skolegang.

Det sidste stop var ved Vila Canoas Favela'en, hvor vi gik en lille tur, så vi kunne komme lidt dybere ind i de snævre gader i favela'en. Det havde været fedt at komme lidt længere ind i favela'en, og se de mange snævre gader, der ofte bærer gadenavne.

Senere samme aften satte jeg kursen mod lufthavnen, så jeg dermed kunne returnerer til Danmark.