Profile
Blog
Photos
Videos
Næste stop på turen var Bonito(betyder smuk på både spansk og portugisisk), der er en lille flække, der er blevet kendt for at have nogle afsindigt klare og rene floder og søer, hvor sigtbarheden er helt fantastisk, så det er ligesom at dykke i et akvarium, når man snorkler i disse floder.
Den første dag i Bonito skulle vi bare slappe af efter endnu nat, der var blevet brugt ombord på en bus. Vi ville ud til Balneario Municipal, der er en flod, hvor man kan svømme med fisk, men da vi kom derud, så fik vi at vide at vi ikke kunne komme ind, da der var for mange mennesker, men i stedet for så tilbød en nabo sin lille hyggelige private baghave. Vi slog til, og slog os ned her. Stedet kunne byde på tæt jungleagtig bevoksning omkring den klare flod med de små vandfald og de mange fisk, som vi kunne bade med. Stedet var bl.a. omgivet af limetræer, så vi kunne let snuppe lime fra træerne til vores salat, så vi kunne få os en god barbecue i den lille hyggelige baghave, som vi måtte slippe 15 reales for at besøge.
Om aftenen skulle vi på en eksotisk restaurant, hvor de var specialister i at tilberede kød fra lokalområdet. Nogle af de andre fik bl.a. grillet caiman, mens jeg smagte Capybara med bacon, som vel smagte lidt som kylling eller kanin, og måske med en bismag af gris, men desværre var kødet overstegt. Det har sw desværre for vane at gøre i denne del af verdenen, hvilket medfører at det taber noget af smagen.
En dag i et ferskvandsakvarium
Den anden dag i Bonito skulle ud til en privat farm, hvor vi kunne snorkle i deres utroligt klare floder. Det må være som at svømme rundt i et ferskvandsakvarium med den grønne bund og de farvestrålende fisk. Floden var vel kun få meter fra top til bund, og nogle steder måske kun 30-40 cm, så det føltes som om vi bevægede os rundt i et lille akvarium. Vi så nogle dourado'er og en anden meget stor ferskvandsfisk, så det var ganske interessant, men det mest imponerende er at vandet er så klart, og det er så rent pga. vandet på en eller anden måde bliver renset i de underjordiske vandhulesystemer, som løber under Bonito. Vi passerede også en fed sektion, hvor vi skulle flyde med strømmen, og derfor kom der god fart på, men ellers var der generelt en svag strøm i floden, der førte os ned ad floden, så vi skulle generelt ikke gøre det store udover at holde øje med fiskene. Det var dog ikke det eneste dyreliv vi så, for på vejen tilbage til Bonito så vi en emu i vejkanten.
Næste morgen skal vi med en bus ud til en stor farm i Pantanal, der er et stort vådområde, som skulle være et af de bedste steder i Sydamerika, hvis man gerne vil se dyreliv.
- comments