Næste morgen tog jeg færgen tilbage til fastlandet, og kom til Rio via speed connection, der var et selskab, der levede op til sit navn for chaufføren gav den gas i sådan en grad, da hele bussen vågnede op af morgen søvnen, da han hamrede henover et vejbump med så høj fart, at jeg også vil tro at han lige havde fået sig en lur under kørslen! Han præsterede faktisk at køre så stærkt at vi alle forlod sædderne og røg 20-30 cm op i vejret i den lille tætpakket minibus, og jeg fik smadret min skulder ind i en krog, der lige fik revet min t-shirt op. Så vi var mange der var glade, da vi endelig kom af bussen. For mit vedkommende blev det til et hurtigt busskifte på stationen i Rio inden jeg satte kursen mod Buzios, der skulle være en fashionabel ferieby på kysten nord for Rio. Byen går endda under tilnavnet Brasiliens St. Tropez, hvilket måske skyldes at byens berømmelse startede, da den franske skuespiller Birgitte Bardot begyndte at besøge byen.

Det er et dejligt sted med meget hyggelige brostensbelagte gader og en flot havnepromenade ved navn Orla Bardot, og som svinger sig rundt langs bugten. På denne strandpromenade finder man også en statue af Brigitte Bardot, der faldt for stedet for flere årtier siden, og det kan man egentlig sagtens forstå, da der er mange smukke og farvestrålende huse langs havnepromenaden, der er fyldt med restauranter, barer og butikker. Der er livligt på hovedgaden og strandpromenaden selv sent ud på aftenen, og der er en behagelig atmosfære. På mit hostel mødte jeg en lille gruppe, der var på tur med selskabet Cruz del Coast, som jeg tog i byen med, og vi fik et par øl på en bar, men vi måtte også erfare at det åbenbart er elitens by. Vi var i hvert fald ikke interesserede i at betale 100 rheis(315 kr!) for at komme ind på en af byens natklubber. Det var sikkert også byens førende klub, men vi kunne altså sagtens nøjes med en baggårdsfest med noget live musik. Generelt er nattelivet godt her i Buzios, der som nævnt kaldes Brasiliens St. Tropez, da mange kendte angiveligt skulle frekventere området. Man kunne også se to store cruise skibene ligger udenfor havnen, så der er nok ikke nogen tvivl om at byen er et populært sted. Dog ser man ikke mange store yachts, så på den front er der langt til St. Trop standarder.

Buzios er en strandby, og jeg kom egentlig for at slappe af et par dage på stranden, men vejret var desværre ikke ligefrem godt. Det pissede ofte ned, og det var langt fra samba og sommer. Dog blev der mulighed for at besøge nogle af området mange strande ind i mellem de massive regnskyl. Dog var det ikke rigtig vejr til at ligge på hverken Ossos stranden, Joao Fernandes stranden eller Joao Fernandinho stranden, som var dem jeg besøgte. Strandende er generelt ikke store, men sandkvaliteten er fin, og de minder vel en del om de små strande, som jeg så i de små bugter på Costa Verde.

Buzios var et meget hyggeligt sted, men jeg endte alligevel med at forlade dette strandparadis en dag før planlagt, da vejret simpelthen var for dårligt, og der er ikke så meget andet at lave i området, når det bare konstant regner, så derfor tog jeg tilbage til Rio, hvor der er lidt flere muligheder.