Så er der endnu en opdatering parat, og denne ligeledes en hel del forsinket (sådan ca omkring 2 måneder) sorry. Men vi har lavet en helvedes masse fede ting og oplevet så meget på de to måneder, at vi synes, vi er undskyldt. Desuden er kvalitetrn af internet hernede meget ringe. Udaipur siges at v ære Indiens mest romantiske by, og der er mange honeymoon-besøgende, par generelt og folk der vil se Indiens dyreste hotel, der befinder sig i "Lake Picola" i Udaipur. Men vi var her nu mest af alt for at opleve det afslappede miljø og slappe af i nogle dage efter en noget intensiv rundrejse - som efter Udaipur fortsatte. De første par dage nød vi bare den stille og rolige by med søen som udsigt, uanset hvor vi var. Vi gik rundt i de smalle gader med små boder overalt, mødte andre turister, farede vild i Udaipurs White City Palace, slappede af med nykøbte bøger i en frodig park, hvorfra vi så solnedgangen med små bjerge i baggrunden. Ja, det lyder meget idyllisk ogg måske lidt kliche, men det var virkelig smukt og vi nød hver dag. Den 19. Marts viste sig at blive en speciel dag, da Holi-festivallen startede. Denne er en festival for at fejre forårets kommen, og den 19. om aftenen var der en stor ceremoni, både religiøs for de lokale, specielt de ældre, og meget kommercielt for turisterne med scene, Shakira-musik og danseshows. Vi fejrende denne festival med to piger fra Tyskland og et fransk søskendepar, og vi havde en super aften. Der blev brændt bål af og fyret en masse fyrværkeri af, der nær havde futtet os af. Men vi lever endnu. Dagen efter, dvs. Den 20. marts, er der tradition for en colour-festival, hvor alle smider med farver på hinanden - som vist skal symbolisere forårets mange farver og frodighed - og denne oplevelse delte vi med de to tyskere, de to franskmænd, en masse turister og en masse masse lokale folk (hvoraf de nærgående mænd blev lidt for nærgående). Men denne oplevelse er svær at skrive om, da ikke engang billeder vil kunne beskrive den. Vi svømmede i søen efter, ogs pr. tradition, og tog et laangt bad, før vi tog en øl på vores tagteresse med andre stadig-farverige backpackere, der ligeledes havde fejret Holi. Farven forsvandt først rigtigt en uge senere. Dagen efter forlod vi skønne, stille, og prægtige Udaipur.