Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag den 10. marts: Denne dag koerte vi mange timer (7-8 timer) til den mindre landsby Mandawa. Trafikken paa vores tur var sjov at opleve. Biler, busser (turist saavel som lokale - flotte saavel som faldefaerdige), cykler, tuk-tuks, rickshaws, aesler og cameler traekkende paa et stort laes midt paa vejen med koer som passive tilskuere i midterrabatten (eller vandrende over vejen). Lastbiler udsmykkede saa farverigt og sygt, at kun Lena kunne have gjort det bedre. Motorcykler med en mand bag rattet, og gerne med en kvinde i damesaddel og en lille unge som faste accessories. FARLIGT - taget den sindssyge trafik i betragtning. Eller naermere faerdsel! Alle koerer, der hvor der er plads (og der, hvor der ikke er), og folk dytter gerne en enkelt gang (eller holder hornet nede), saa deres medtrafikanter ved, at de kommer koerende. Dette er noedvendigt, fik vi fortalt af vores driver, fordi lastbilchauffoerne ofte drikker sig meget fulde om aftenen og koerer videre tidlig morgen, og derfor glemmer at orientere sig. Faktisk er det ulovligt at dytte meget iflg. regeringen, hvilket de nok har glemt at fortaelle samtlige billister og tuk-tuk-drivere. Hvis man skulle goere noget ulovligt, og man bliver taget af politiet, er de alligevel saa korrupte, at de let kan bestikkes. Overhalinger ses ofte og faerdiggoeres paa et haengende haar. Afstribninger ignoreres, og der koeres gerne i den forkerte side (her koerer de i venstre side) af vejen, hvis denne har faerre bump og huller, end den rigtige. Ofte kommer man en tur ud i gruset (rabatten), hvis der koerer 3 biler paa en vej beregnet til 2. Huller i vejen synes at vaere obligatoriske og fartgraensen mellem Delhi og Mandawa er ligegyldig, da man alligevel koerer med en gennemsnitsfart paa 40 km/t pga. bump og modkoerende, eller langsomme firbenede medtrafikanter. For at vaere en god chauffoer i specielt stoerre byer, skal man have 3 ting, fik vi fortalt: Good horn, good breaks and good luck!
Landskabet blev i loebet af de mange timer mere og mere goldt og endte, som sagt, i Mandawa paa et meget overvaeldende hotel (se billeder), der ogsaa er en tidligere havelis. En havelis er en gammel, smukt udsmykket og dekoreret bolig for de rige Rajputs (rigmaend), som englaenderne og franskmaendede ogsaa har sat deres praeg paa. Nu fungerer de som boligere og turistattraktioner paa samme tid. Smukt udsmykket med mange malerier og aabent fra nederste etaage op til den klare stjernehimmel! Wauw! Mandawa saa vi kun fra aften-syn og det var meget moerkt, saa svaert at danne os et indtryk. Men vi kunne allerede maerke, at det var en meget roligere landsby, og det noed vi godt af.
Fredag den 11. marts: Vi stod tidligt op for at se solopgangen fra taget. Smuk og fredelig oplevelse! Hotellets ansatte er utrolig venlige og meget obs paa, at vi har alt, hvad vi har brug for. Vi bliver virkelig vartet op her, om det saa er er smukt og dyrt havelis-hotel eller et knapt saa luksurioest vaerelse i Old Delhi. Vi maa ikke roere en finger selv. (Det kan vi nu alligevel ikke helt lade vaere med). Denne morgen gik vi selv paa opdagelse og saa byen vaegne. Vi moedte mange blikke, som et "Namaste" (Venlig hilsen paa indisk) kunne forvandle til et imoedekommende smil. Vi tog paa en spaendende tur med en lokal, der viste os mange smukke havelis'er, der nu benyttes som huse. Folk har intet imod, at turister kommer ind i deres hjem og bliver vist rundt. Det mest spaendende var at moede familierne og se, hvordan deres hverdag fungerer og hoere om livet i Mandawa nu og for flere hundrede aar siden. Vi har desuden faaet en helvedes masse "good luck" i form af roed prik i panden og at dele slik ud til boernene (der for oevrigt tigger som sindssyge). Selvom Havelis'erne og de andre mindre monoumenter er impornerende, er det mest impornerende for os at opleve byen og miljoet. De havde en broend i byen, der stortset var tom, og de glaeder sig vist til monsoonen kommer om nogle maaneder. Koerne og mundene gaar rundt i gaderne uden andet at gnave i end et stykke pap og en pakke plastic. Det er fascinerende, hvor forskelligt vi lever..
- comments