Info: Paa grund af vores begraensede tid vaelger vi ikke at skrive saa mange deltajer i selve bloggen, men har forsoegt at tilfoeje nogle af de vigtigere ting til de uploadede billeder (Se Photogallery).

Loerdag den 12. marts: Efter den 6 timer lange koeretur,med laekkert hul-i-jorden-toilet (se billeder) fra Bikaner, ankom vi til brandvarme Jaisalmer. Jaisalmer er en oerkenby, der ligger i Vestindien taet paa den parkistanske graense. Den har tidligere vaeret en vigtig brik paa handelsruten mellem Indien og Central Asien. Nu er Jaisalmer ikke af samme vigtighed laengere, men det flotte fort og de mange smalle gader og hyggelige markeder goer stadig den lille by et besoeg vaerd.
Paa grund af de 40+ grader blev vi glaedeligt overraskede over at finde en swimmingpool paa hotellet + internetadgang, hvor vi slappede godt og grundigt af i de varmeste timer af doegnet. Om aftenen blev vi inviteret med hen paa et andet hotels roof-top-restaurant af vores driver, der er en god ven af hotelbestyreren. Her fik vi adgang til deres koekken og laerte at lave en laekker, og MEGET staerk, indisk ret kaldet Mutton Masala (Mutton = Ged, Masala = krydderier), hvor klart stoerstedelen af krydderiblandingen bestod af roed chili. Vi glaeder os til at lave denne ret til jer - dog med en begraenset maenge roed chili.

Soendag den 13. marts: Vi vaagnede med lidt paavirkede maver fra gaarsdagens Mutton Masala, men vandrede alligevel ud i byens smalle gader. Vi gik til Jaisalmer Fort, der er et smukt syn - men lidt for turistet - saa vi proevede at snige os vaek fra de store horder af mennesker, men faldt i stedet i ved synet af fortets mange boder. Pengepungen blev brugt flittigt og vi blev nogle flotte bukser, laeder-boeger og toerklaeder rigere. En masse lokale gadesaelgere var ellevilde for at lege guider uden at kraeve andet for det end et besoeg i deres butik. Det laerte os en masse om Jaisalmers opdeling (Se billedtekst). Vi gik tilbage til hotellet, og Mathilde maatte laegges i seng og havde det rigtig skidt. Simone slappede lidt af og begav sig senere ud i byen til markedet, hvor hun koebte flere spaendene ting og faldt i snak med mange flinke indere, blandt andet vores nye indiske ven, Roop, der havde en masse spaendene ting at fortaelle om baade Indien og sig selv. Senere aften boed ikke paa meget andet end dum mave og tidligt godnat.

Mandag den 14. marts: Nyd dag og Simone er ramt af sygdom - Hurra! Mathilde var stadig ikke tip-top og folk var utrolig flinke og opvartede os. Vi fik lemon-vand, piller, te, bananer + en masse, tiltraengt, gratis toiletpapir! Isaer hotelbestyreren og hans kone var meget hjaelpsomme og gaestfrie, og inviterede os op i deres bolig over hotellet, hvor vi fik serveret hjemmelavet ris og groentsager, curd (youghurt) og banener. Vi snakkede i lang tid med konen, der tidligere har boet i travle Mumbai (Indiens anden stoerste by), men har slaaet sig ned her i Jaisalmer med sin mand og sine to doetre. Hun var MEGET inspirerende, intelligent og spaendende at tale med, og var den foerste kvinde, vi har moedt, der havde en saa moderne og vigtig rolle i arbejdslivet og virkelig havde sine egne holdninger. Mathilde ordnede vores indiske sim-kort i byen og moedte en masse flinke mennesker, der alle var klar til at hjaelpe. Ellers slappede vi bare af og haabede paa, at vores maver ville have det bedre den foelgende dag, hvor kamel-safari var i vente. (Den skulle have foregaaet denne dag, men vi maatte udskyde den til tirsdag og haabe paa, at vores maver var i bedring..)

Tirsdag den 15. marts: Formiddagen stod paa at pleje vores maver og pakke vores ting, saa vi var klar til afgang kl. 16. De sidste smaating skulle ordnes i byen (Vores sim-kort virkede ikke!), og vi endte med at bruge meget af dagen paa at faa det fikset, shoppet lidt mere og snakke med vores ven, Roop, om alverdens ting. Han var en meget spaendende gut med mere vestlig tankegang (bl.a. ang. arrangeret aegteskab, som han ikke var fan af), end andre indiske unge, som vi har talt med. Han havde nemlig selv fundet en koreansk kaerste, han haabede paa, at familien ville acceptere en dag (Selvom han var sikker paa, at han altid ville bo hjemme for at forsoerge familien - Han var den eneste dreng).
Kamel-safari var en times koersel fra Jaisalmer, endnu laengere mod vest, ude i Thar-oerkenen og varmen steg os for alvor til hovedet ved ankomsten. Vi skulle afsted med en del andre folk med boellehatte, kasketter og toerklaeder - og selv syntes vi, at vi lignede at beduin-par, da vi red afsted paa vores kameler. Billederne taler for sig selv. Det var en fantastisk tur - specielt overnatningen under stjernerne.