Hej igen.

Så nærmer vi os enden på 3 fantastiske dage i den spændende travle by, Yogyakarta. I går, den tredje august, dykkede vi længere ned i den indonesiske kultur, og besøgte først et palads som har tilhørt flere generationer af sultaner, med den sidste siddende i 1989. Det var spændende at se, men det havde svært ved at leve op til Parambanan templet. Herefter tog vi spontant i en lokal Zoo, som vi var de eneste turister der havde fundet frem til. Fremfor dyrene blev vi lige pludselig fokuspunkter for de lokale, der gerne ville have billeder med os. Herudover var parken både smuk og havde et bredt udvalg af eksotiske dyr, men forekom lidt som en spøgelsesby ift. besøgende. Sidst på dagen fandt vi ud i udkanten af byen, til slumkvartererne, idet vi havde hørt, at de var berømte for deres sølvsmykker. Efter lang tids faren rundt mellem scootere på trafikerede veje, fandt vi en sølvsmykkefabrik, hvor man kunne se hvordan de lavede smykkerne. Her blev der da også tid til lidt shopping.
Hen af dagen fik vi et andet syn på det indonesiske folk, end hvad vi havde fået i løbet af de første par dage. I centrum havde vi ikke mødt mange med venlige intentioner, og de fleste der ville snakke med os var for at sælge. Men idet vi tog ud i udkanten af byen, fandt vi os i meget fattige kvarterer, og her var deres attitude helt anderledes. Alle hilste og smilte og var interesseret i hvor vi kom fra samt at hjælpe os, eller have et billede sammen med os. Det var god oplevelse. Håber i har det godt derhjemme!