Hejsa alle! Efter halvanden times forsinkelse, ”Indonesian time”, tog vi med en speedbåd fra Gili Trawangan til Amed, Bali. Turen var ret ubehagelig, da der var store bølger, og båden gav hårde stød efter hver eneste bølge. Men vi kom i land, og blev glade da vi fandt ud af, at vores homestay lå i gåafstand, så vi kunne undgå forskellige ”taxitouts”. Da vi ankom, kunne vi straks mærke at, kulturen var skiftet fra muslimsk til Hinduistisk. Små offergaver lå overalt på vejene, i form af en lille flettet bambuskurv med blomster samt en røgelsespind i. Hver morgen og aften ofrer de hinduistiske balinesere sådan en kurv, og derfor lå de overalt, og fyldte næsten gadebilledet mere end plastikaffald. Ejeren af vores homestay var klæt i et farverigt tørklæde rundt om livet, en mønstret skjorte samt en turbanlignende hat. Amed lå rigtig flot ud til kysten, mellem rismarker og med grøntbeklædte bjerge i baggrunden. Udover udsigten var byen ikke så spændende, så næste dag tog vi videre til Tulamben 30 km længere oppe af nordkysten. I Tulamben havde vi flottet os. Signe ville rigtig gerne bare prøve én nat på et luksushotel, så vi havde booket os ind på et 4-stjernet hotel. Hotellet lå bogstaveligtalt ved havet, så tæt på at når vi lå på liggestolene ved poolen, blev vi nogengange ramt af sprøjt fra havet. Dette var vildt luksus, dog var værelset, maden og servicen utrolig elendig. Faktisk blev vi ret hurtig enig om at det var det ringeste mad vi havde fået på hele turen. Så det 4-stjernede forstod vi ikke. Hovedattraktionen ved Tulamben var et koraldækket vrag fra 1942 af et Amerikansk krigsfragtskib, USS Liberty, skudt ned af en torpedo fra en Japansk ubåd. Den lå 100 m fra hotellet og 50 m fra kysten. Den lå så tæt på overfladen, at man kunne snorkle omkring den, og halvt svømme ind i den. Det var virkelig imponerende og spændende at se. Samtidig var fiskelivet stort omkring båden, og man kunne næsten ikke undgå at svømme ind i flere forbigående fisk. Efter mange snorkleture tog vi videre til sidste stop ved nordkysten, Lovina. Hovedformålet i Lovina var delfiner, og hver morgen kl. 06 gik der ture ud for at se delfinerne. Så indtil da tog vi på eventyr på nogle cykler, vi lånte af vores homestay. Cyklerne var skod og trafikken slem, men det var en rigtig flot tur, hvor vi så flotte rismarker, templer, frugtmarkeder og en underlig men hyggelig lille forlystelsespark. Herudover fandt vi en sjov bygning kaldet Krishna, som vi gik ind i, og pludselig befandt vi os i et kæmpe lokalt marked som solgte alt fra penisoplukkere til kunstværker. Vi gik lidt shop-amok og købte en del, men det kostede os ingenting! Næste morgen vågnede vi kl. 05:30 trætte men spændte. Vores båd var en traditionel indonesisk båd, som er en forvokset kano med motor og to flydere på hver side. Vi begyndte vores delfinjagt og var lidt overraskede over hvor mange både, der skulle på samme færd. Efter lidt venten med synet af solopgangen, begyndte folk at råbe og pege et sted ud i horisonten, og bådene sejlede alle mod det punkt i en stor motorstøj. Lige på nær vores båd og få andre. Vi var lidt frustrerede over sikkert, at have gået glip af delfiner, men så gav det mening. Pludselig så vi delfinfinner stikkende op fra havoverfladen, og vores båd samt få andre fulgte dem. Det var sådan en fantastisk oplevelse med flotte delfiner springende op med solopgangen i baggrunden. Vi havde frygtet lidt, at delfinerne tog skade af motorlarmen og de jagtende både, men det var stille og roligt (hvert fald der hvor vi var…). Vi tog omkring 300 billeder, og sejlede glade og tilfredse hjem. Efter Lovina bevæger vi os nu op i bjergene til landsbyen Munduk. See you!