Hej Hej! Så blev det tid til Gili’øerne, som er tre små paradisøer beliggende ud for Lomboks vestkyst. På alle øerne gælder det, at der ikke må være motoriserede køretøjer, så det var et utroligt dejligt afbræk for den konstante støj af motorcykler vi var vant til fra Java og resten af Lombok. Det eneste der forstyrrede var et par hestevogne, som i ny og næ skulle forbi. Den første ø vi tog til, var Gili Air. Vi ankom med en overfyldt båd, som mindede os lidt om de billeder man ser i fjernsynet med overfyldte flygtningebåde. Samtidig læste vi at, bådene op til flere gange også er kæntret, men over skulle vi jo, og det gik fint. Øen var rigtig hyggelig, og der var en meget afslappet stemning. På øen kunne man ikke rigtig andet end at svømme, snorkle, drikke drinks og slappe af med en bog under palmerne samt diverse små shoppingboder langs gaderne så det brugte vi dagene på, og det var virkeligt rart! Vi tog med ud på en snorkletur med båd, hvor vi så tusindvis af farverige fisk svømmende rundt mellem koraler samt et par store havskildpadder. Det var en vild fed oplevelse at skildpadderne svømmede lige under en. Vi prøvede at svømme efter dem men deg var for hurtige for os. Efter Gili Air tog vi videre, igen med en overfyldt båd, til Gili Meno. Indoneserne må have et eller andet koncept der hedder: ”Lad os få så mange som mulige i bådene også selvom vi sidder ovenpå hinanden” ;) Gili Meno lignede Gili Air på flere måder men Meno var mere præget af en Robinson Crusoe stemning. Her var næsten mennesketomt, og kun få barer og restauranter var placeret ved stranden. Hvis vi følte at Gili Air var afstressende, kan Gili Meno beskrives som mediterende. Snorklingen var suveræn og få meter fra kysten var der det flotteste koralrev, hvor vi så omkring 100 forskellige fisk inklusiv en rokke og en sværdfisk. Nogle meter længere ude støder man på ”Meno Wall”, som er en væg af koraller der forsvinder lodret ned i dybet. Her så vi et par havskildpadder, som vi forfulgte et stykke tid. Udover at snorkle besøgte vi et ”turtle sanctuary”, som tog sig af havskildpadder fra æg til de blev otte måneder gamle, hvorefter de var sikre på at de kunne klare sig selv. Vi var derudover så heldige at denne dag, var netop den dag vi var her, og det sker det kun én gang om året. Folk fik lov til at bære dem ud i vandet, men vi kom desværre lidt for sent, så vi ikke kunne nå at få en. Dog fik Signe lov at røre én, og vi besluttede hurtigt at trække i snorkelgrejet og svømme med dem ud. Vi valgte en havskildpadde som vi fulgte helt ud på det dybe hav, hvor den til sidst svømmede fra os. Det var en virkelig god og ubeskrivelig oplevelse at se dem begive sig ud på store eventyr i det store hav. Og for dælen hvor var de søde! Efter to overnatninger i en hyggelig bungalow lavet af næsten 100% bambus, tog vi videre til sidste ø, men kun som et hurtigt mellemstop til Bali. Den sidste ø, Gili Trawangan, er kendt som ”party øen” og er overturistet. Det valgte vi at undvære, og i stedet tage et par ekstra dage på Bali. Vi ses næste gang!