Så gik der endnu en uge her på platformen - selvfølgelig alt for hurtigt.

Som en lille forsmag på hvad der venter os overnattede vi ude i en lille comunidad, et af de små landsbysamfund, weekenden over. To og to blev vi sendt ud til de familier vi skulle overnatte hos. Mig og Tobias blev sendt ud til en familie hvis hus bestod af ikke andet et enkelt rum hvori hele familien, på 5, sov i. Et kar, også hjem for en stor grå fisk, et kakelakmareridt af et betonstøbet toilet var alt andet end indbydende og et helt andet spansk end hvad de taler på skolen skræmte livet ud af mig. De to døtre Blanca og Cecil tog ikke ligefrem varmt imod os og sprogbarrieren gjorde det svært at vide om det skyldtes generthed eller irritation. De havde en del husdyr, deriblandt en lille grøn kælepapegøje som jeg delte seng med begge nætter. Min nattesøvn blev lettere påvirket af frygten for at masse den lille fyr. Næste morgen hjalp vi til med de huslige pligter så godt vi formåede og lærte kunsten af lave en rund tortilia. Det var en super fin landsby der havde nogle gode projekter igang som vi var rundt at se lørdag. Eftermiddagen slappede vi af sammen med familierne og kortspil blev måden vi endelig fik brudt isen til teenagepigerne på. "Røvhul" er åbenbart universel morskab. Vi tog hjem søndag formiddag ret så kvæstede. Ikke alle havde levet under så kummerlige forhold, men alle var ret så klatøjedede. Det var sikkert meget sundt at få en smagsprøve, så chokket ikke bliver alt for stort på torsdag, når det virkeligt gælder.

I går havde vi besøg af Cynthia der fortalte lidt om hvad der venter os, men det var virkeligt meget lidt, så jeg ved stadig ikke en pokkers masse om hvad der venter mig derude. Men lidt ved jeg da: min værtsfamilie er ret så lille på kun 3 medlemmer, landsbyen jeg skal bo i ligger tæt på hovedvejen og jeg skal arbejde videre på de projekter tidligere voluntører i landbyen har sat igang + et kaffeprojekt. Vi har heldigvis 3 dage hos COMUS inden vi skal ud til familien så vi kan blive sat ind i hvordan organisationen fungere.

Det er nu sidste uge her på platformen og selv om der venter en hel masse spændende lige om hjørnet kan jeg ikke lade være med at synes det er pokkers trist at vi ikke har mere tid sammen her. Det har været bedre end hvad jeg turde håbe på og tiden er gået alt for hurtigt. Vi har levet i lidt af en osteklokke så det er vist også ved at være på tide at vi kommer ud og møder det virkelige og hårde El Salvador. Men bare en uge mere her havde ikke skadet..

Den kommende weekend skal bruges nede ved søen, på planlægning af vores farvel fiesta og afslapning så vi er klar til voluntørarbejdet.