Saa blev der endelig en ledig stund til at skrive bare lidt om den tossede tur jeg har vaeret paa indtil nu. Jeg beklager at der har vaeret ret saa stille fra min side, men for at sige det mildt har det vaeret ret saa hektisk.

Alt startede super fint med bustur til KBH og overnatning i storbyen. Efter at have taget et ensomt tog til Kastrup alt for tidligt om morgenen fandt jeg resten af mine rejsefaeller. Men allerede mens vi ventede paa at blive cheket ind kunne vi se at vores fly var mere forsinket end hvad godt var, hvis vi skulle naa at komme med det naeste fly i New York. Da vi saa kom frem til skranken fik vi afvide at det naeste mulighed for at komme til Houston og dernaest El Salvador foerst ville blive den 7. Vi ville derfor vaere strandet 2 doegn i NY, men vi blev beroliget med at hotel og transport ventede paa i den anden ende. Med frisk mod pressede jeg mig ned mellem 2 velpolstrede fyre i flyet for at begive mig ud paa verdens laegste flytur. Da vi endelig landede stod der bestemt ikke nogen som helst klar med noget der lignede hjaelp. Tvaertimod fik vi afvide af vores flyselskab at det var ikke deres skyld at det havde vaeret modvind og at de derfor ikke ville financiere vores mini storbyferie. Men efter et par opkald til Gouda fik de medlidenhed med os og vi satte kurs mod Mahattens centrum. Efter at have tjekket ind og pakket os saa godt ind det var muligt i vores sommerkluns, trissede vi ned paa Time Square hvor vi med kaerberne helt nede paa brystet trykkede os sammen og betragtede det stoerste energifraadseri jeg nogensinde har set.

Naaste dag tog saa ud til de obligatoriske NY attraktioner: Central Park, Friheds Gudinden, Empire State, Macys, China Town og Brokelyn B.

Det var lidt af en dag, mest fordi vi alle sammen var klar til at tage ned i varmen og bestem ikke 0 graders storbyferie. Paa trods af det var det en ret fed oplevelse og totalt overvaeldende. Men jeg maa nu sige at byen paa ingen maade har tryllebundet mig og at jeg derfor nok ikke tager dertil efter mit frivillig arbejde.

Og nu sidder jeg saa her med latter, sikader og hanegal i luften og foeler mig som den heldigste person i verden. At det lykkeds at komme frem og at her er skonnere end jeg kunne droemme om.

Vi var ovre paa vores spanskskole idag for at moede vores laerer for den naeste mdr. To og to er vi blevet givet en laere hver, saa det var ret saa intenst. Efter at Martha, min og Lars`s laere havde sukket lidt, sikkert forundret over hvor lidt vi kunne, begyndte det endelig og koere og jeg laerte mere spansk i eftermiddags end hvad jeg har gjort det sidste halve aar paa hf. Jeg kan naesten ikke vente til paa mandag hvor vi skal derover igen.

Det er begraenset hvad jeg har faeet set af byen endnu, men hvad jeg har set er noget af det mest romantiske og idylliske, med huse i alle farver, en vidundelig udsigt over soeen og brostensgader. Platformen er af ret saa hoej standart og vi lever godt

Men nu vil jeg slutte af for skal ind og se til film med resten af holdet.

Haaber i har det godt derhjemme og er kommet vel ud af snedriverne.