Her er jo alt for fantastisk! Jeg er blevet saa forelsket i det her land og dets beboere at det naesten goer ondt. Efter en tid hvor en ny dag var en ny udfordring der kraevede en dyb vejrtraekning og lidt skittles kan jeg virkelig ikke vente med at komme ud af sengen om morgenen. Det har helt klart noget at sige at jeg fatter en del mere af hvad der foregaar omkring mig, men det at jeg nu endelig toer rigtig at aabne op har bevist at de her mennesker har hjerter af guld. Vores kulturer er paa mange maader meget forskellige men der er ved at gaa op for mig at de ikke ligger saa alen lang fra hinanden. Der er saa uendelig meget vi kan laere af hinanden. Planlaegningen af afskedsfesten for Rebekka har vaeret lidt af en oejenaabner i forhold til tidens dimention og hastighed. At hun rejser, nu hvor det endelig koerer paa skinner, virker saa ondt og jeg priser mig lykkelig over at det ikke er mig der har en afgang den 27. april, men den 25 maj istedet. Et lille glaedes udbrud herfra - over and out