Det har været den vildeste weekend ever, med de voldsomste kontraster, smukkeste solnedgange og hårdeste vulkansklatning.

Vi havde havde få dage forinden planlagt hvad vi skulle bruge den ene af vores to friweekender på. Først, som en del af undervisningen til Hovedstaden San Salvador, videre lørdag til El Tunco og søndag hiking op ad vulkanen Izalco.

San Salvador vidste jeg ville være en mindre smuk by, der ikke skulle overvælde mig med rene kantstene og folk i fine klæder, men da vi stoppede foran det første blikskur i et af byens slumkvartere vendte mit maveindhold sig en omgang. Skuret var ikke mere end 3*3 m og her boede og levede en familie så. Smilende tog slummens beboere imod os, men de må have bemærket at de smil de fik tilbage var ret så stive for mens jeg hoppede mellem lorterender og bildæk kunne jeg næsten ikke leve med mig slv og mit eget held. Medfølelse for disse folk er noget af en underdrivelse. 25000 mennesker havde ulovligt slået sig ned i dette kvarter og bygget deres hjem af hvad der var at finde på gaden. De havde rejst dertil fra landet i håb om et anstændigt liv, men var alle strandet i den her forgår til helvede. Deres forventninger til bylivet kunne ses i de malede stakitstænger og urtepotter med farverige blomster. For at gøre den dårlige smag i munden værre kørte vi videre til Mellemamerikas største shoppingmall. Der var få mennesker til at fylde mærkevareforretningerne op, men de tøser der var havde råd til slanke kroppe og drenge havde overskud til at kaste flabbede engelske bemærkninger efter os. Verden er ike et fair sted. På vores vej til stranden kørte vi forbi de såkaldte "gated communities", hvor ESs elite havde afskærmet sig den virkelige verden med elektrisk hegn og pigtråd. Så på bjergskråningen kunne de i sikkerhed skue ned over slummen og forsøge at leve med sig selv og deres overflod.

I mørke ankom vi til El Tunco - en verdenskendt surferstrand. Vores hjem for de næste 2 nætter var den skønneste bambushytte med airkondition, hvilket i den grad var nødvendig for den høje luftfugtighed trykkede luften ud af mig. Nede på stranden, 200 m fra vores hytte, lignede restauranter og bare en filmkulisse med fakler i sandet, pina colada i glassene og surfer dudes med boder. Nogle af os faldt i snak med 4 jurastuderende fra San Salvador og det var ret så spændende at høre hvordan de så deres liv og fremtid i landet. Så vi lavede lidt kulturudveksling. Solen stod højt på himlen kl 9 næste formiddag og vi drønnede ned på stranden. Bølgerne var perfekte til badning og begyndersurfning, så det gik hele lørdag med.

Middag søndag ankom vi til Izalco, hvor vi havde kørt gennem den smukkeste natur for at nå toppen af nabovulkanen. Vandreturen var konstrueret således at man først gik ned af den, op af Izalco og tilbage af samme vej. Nabovulkanen var ret så gammel og tætbevokset, mens den anden var ny og derfor helt gold. Trapperne ned var lige til at klare og vi var ved frisk mod da vi nåede skellet mellem jungle og ørkenlandskab ved foden af Izalco. Her var der ingen kære mor eller anden form for beskyttelse og med livet i behold fik stort set alle kæmpet sig op til toppen. Udsigten var fin, men der var ingen lava eller svovldampe så mine vulkanfantasier blev ikke til virkeighed i den her omgang. Nedstigningen var en rytsjetur på lavestøv og på trapperne op fik jeg forbrændt op til flere pupusas og pina coladaer. Trætte satte vi kursen hjem igen og efter 3 timer i klemt sammen i minibus og rokkende til 90er hits var vi endelig hjemme. Trætte tøffede vi i seng efter en fantastisk weekend, men det var synd at sige at vi ar friske og oplagte til spanskundervisningen idag.

Her i eftermiddag havde vi besøg af spansklærerne for at lave et lille rolleskift hvor vi nu skulle lære lidt engelsk fra os. Vi fik, efter en del diskussion, besluttet at vi skulle niveauinddele dem, hvilket ikke var helt optimalt for de to min gruppe skulle undervise og det var vist kun sundt at mærke lidt til de frustationer der venter ude i landbyerne.

I morgen får vi besøg af en tidligere immigrant der har flygtet til Staterne, risikeret livet og derefter er blevet sendt tilbage til det land hun ikke ser nogen fremtid i - det kan vist ikke blive andet end spændende.