I bussen skrev vi os paa sedlen med skydives. Vi havde snakket om at goere det siden vi startede vores rejse i Australien, saa nu skulle det simpelthen vaere! Vores chauffoer opmuntrede os virkelig ogsaa til det, og sagde at vejret var perfekt, og at det ville vaere saa smukt ud over Lake Taupo og bjergene. Nu var der (naesten) ingen vej tilbage - vores navne var paa sedlen, og vi fik at vide at vi skulle afsted allerede en halv time efter vores ankomst til Taupo. Vi blev hentet paa vores hostel. Vi var 11 i alt fra kiwi der skulle af sted sammen, og mens vi ventede fik vi vidst koert hinanden lidt op. Paa skydive-stedet saa vi en video om det frie fald - saa var vi da lidt forberedte paa hvad der skulle ske. Vi fik smarte roede dragter paa, fine flyve-hatte, 'seletoej' og smaa briller. Saa var vi klar! Vi ventede lidt tid, og saa andre faldskaermsudspringere komme ned. Saa blev det endelig vores tur. Vi moedte alle den person vi skulle spaendes fast til og springe sammen med, og saa var det op i flyet.

Det var saadan en fantastisk oplevelse at I lige faar en beretning fra os hver:

Vi sad helt klemt sammen i det lille fly, og stemningen var lidt spaendt. Jeg var i hvert fald rigtig spaendt! Jeg skulle hoppe sammen med Amos, og han var rigtig soed, saa jeg foelte mig faktisk ikke saa nervoes, som jeg troede jeg ville vaere. Turen op varede ca 20 min. Paa et tidspunkt skulle vi have nogle masker paa og traekke vejret igennem, og jeg tror at alle taenkte: 'Hvad daelen sker der lige her!?' Men saadan var det aabentbart - der var intet at vaere nervoes for der. Jeg noed turen op. Udsigten ud over Lake Taupo var fantastisk, og man kunne ogsaa se nogle bjerge ned ad vestkysten. Samtidig med at jeg noed udsigten fulgte jeg med i hoejde-taelleren paa Amos' haand; 5000, 9000, 11000 - og pludselig begyndte alle at goere sig klar. 15000 fod! Uhhh, saa var det snart. Jeg skulle saette mig op paa Amos, saa jeg kunne blive spaendt ordentlig fast. Vi gennemgik hurtig hvordan jeg skulle goere naar vi hoppede. Benene op bagud, holde fast i selen med haenderne og hovedet tilbage. Pludselig blev doeren aabnet, og jeg hoerte et hoejt skrig. Saa skete det. Alle sprang ud en efter en, og til sidst var det kun mig der sad tilbage. Jeg var faktisk ikke saa nervoes som jeg troede - jeg var helt parat, og pludselig var det mig der sad i doeraabningen. Det er lidt svaert at beskrive den foelelse der gik igennem kroppen da vi sprang. Mine oejne var nok lukkede i et par sekunder, og jeg kunne bare maerke vi lavede en kolboette-agtig-ting. Det gik saa forfaerdeligt hurtigt (200 km/t). Det var vildt bare at falde - helt frit. Jeg aabnede oejnene og bredte armene ud, og lavede nogle moves for kameraet. Jeg havde skrevet paa mine haender, men lige pludseligt var det svaert at huske, men det endte da vidst med at jeg fik det vist til kameraet alligevel. Vi faldt og faldt. Det gik saa hurtigt - virkelig hurtigere end jeg havde troet! Det var SAA fedt! Det knap saa fede var trykket i oerene - det var faktisk naesten ikke til at holde ud. Aldrig har jeg proevet at have saa ondt i oerene. Jeg kunne faktisk ikke hoere paa hoejre flere timer efter og det var ogsaa lidt svaert at falde i soevn, da man stadig var lidt omtumlet og helt oppe at koere - og saa selvfoelgelig oerene. Paa vejen ned kunne man maerke vinden i kinderne og dragten der blafrede, og efter et minut, i en hoejde af 5000 fod, var det paa tide at folde faldskarmen ud. Den rev bare en op - og det blev ved - bare op, op og op. Det var lidt sygt, men da vi endelig svaevede kunne man slappe af igen. Amos loesnede selerne lidt, saa jeg sad bedre, og sagde at jeg bare kunne slappe af. Det var herligt bare at svaeve ned mod jorden, og jeg fik endda lov til at styre faldskaermen (det var jeg den eneste der gjorde!) og det var lidt sjovt. Naar man hev haardt i den ene side, gik det hurtigt og man svaevede ned ad til den ene side - uh det var sejt! Saa naermede jorden sig og jeg skulle traekke benene op, og saa lanede vi ellers ligesaa fint paa vores skoenne jord. Det var en virkelig fed oplevelse, og jeg er stadig helt oppe at koere over det. Det fedeste var helt klart det frie fald - det er virkeligt svaert at beskrive den foelelse der gaar igennem ens krop. Jeg tror at man bliver noedt til at proeve det selv for at kunne forstaa hvordan det er. Det her var i hvert fald ikke sidste gang for mit vedkommende! Det var SWEET AS! Camilla

Turen op med flyet ville tage omkring 25 min, og jeg havde nok troet at jeg ville blive meget nervoes paa det tidspunkt, men det var slet ikke saa galt. Det var rigtig flot at kigge ud mens vi bare kom hoejere og hoejere op. Ham jeg skulle springe med fortalte mig da vi var halvvejs og jeg taenkte om det virkelig kunne passe at vi skulle dobbelt saa hoejt op! For vi var virkelig hoejt oppe - helt oppe over nogle af skyerne. Pludselig skulle vi have en iltmaske paa og jeg fik oejenkontakt med en af de andre piger og vi kiggede nervoest paa hinanden, for det havde vi ikke faaet noget at vide om. Men det er aabenbart bare noget man skal. Saa var vi ved at vaere oppe i 15000 fods hoejde og doeren blev aabnet. Jeg sad som nr. to og en af de to englaendere sad lige ved siden af doeren. Hun begyndte at skrige for hun sad jo lige ved doeren - som var aaben! Jeg kunne kigge ud og saa alle de hvide skyer og taenkte over om hvad det var vi dog havde rodet os ud i. Hehe ej.. Jeg var selvfoelgelig virkelig spaendt paa hvordan det ville vaere at falde frit ned med 200 km i timen! Saa skulle englaenderen ud og hun skreg som jeg ved ikke hvad! Det var paa det tidspunkt jeg blev mest nervoes, men pludselig var det min tur og saa var der jo ikke andet at goere end at saette sig klar i doeren, laegge hovedet tilbage og saa bare vente paa at vi skulle vaelte ud. Og det gjorde vi pludselig. WOW MAND! Det var vildt! De foerste par sekunder er det helt frit fald og det var en rigtig maerkelig og vild foelelse hvor jeg ikke kunne lade vaere med at lukke oejnene. Saa kom der en lille "faldskaerm" op som var der for at fotografen kunne naa at tage billeder og filme. Det var saa ubeskriveligt og fantastisk at laegge der i luften med armene strakt ud. Det var sjovt at goere alt muligt til kameraet, for vi havde set en video hvor de havde gjort alt muligt sjovt. Saa jeg fik da baade leget supermand, svoemmet en tur i luften og lavet et hjerte med fingrene :-) Det var sjovt at maerke luften der maste paa ens arme og knap saa sjovt at maerke i oererne at lufttrykket aendrede sig hele tiden - det gjorde lidt ondt. Pludselig saa jeg at hende som filmede/tog billeder af mig, fik naeseblod! Det var altsaa lidt uhyggeligt og jeg kunne ikke lade vaere med at stirre paa blodet der loeb ned under hendes naese. Pludselig kom vi taet paa hende og jeg skulle tage hende i haanden. Hun snurrede mig rundt og slap mig pludseligt - det var sjovt! Jeg maerkede hvordan jeg begyndte at staa mere vandret i luften og taenkte: "Hvad sker der!?" og pludselig floej vi med fuld fart op i luften. Faldskaermen var blevet slaaet ud - aha! Av mine oerer gjorde ondt, saa jeg fik hurtigt udlignet lufttrykket ved at holde mig for naese og mund - plop plop sagde det - ahh :-) Og saa kunne de sidste svaevende 3-4 minutter ellers bare nydes. Der var den flotteste udsigt over Lake Taupo og over bjergene laengere ude. Solen skinnede ned i vandet og ja det var vildt fantastisk! Saa var vi pludselig klar til at lande - jeg trak benene op og landede lige paa rumpen. Tak for den fede oplevelse, som ikke er den sidste af den slags! "I believe I can fly" - Rikke

Glaed jer til at se vores video!