KIA ORA (= HEJ paa maori)

Graesset ER groennere paa den anden side, og som Rikke sagde: " Det maa godt nok vaere fedt at vaere faar her!" (Og her kan jeg ikke andet end at give hende ret (-: )

Vi ankom til Paihia d. 14. marts, og dagen efter tog vi paa en guidet tur til Cape Reinga, som er New Zealands nordligste punkt. Foerste stop paa vores vej var Manginangina Kauri Walk. Her gik vi en tur i den flotte regnskov, som var fyldt med KAEMPE kauri-traeer. Det regnede lidt, men det er vidst ikke helt unormalt her, for det har faktisk regnet lidt alle dage siden vi ankom her til New Zealand. Turen gik videre mod vores maal, Cape Reinga. Paa et tidspunkt stoppede vi et sted hvor man kunne koebe kaempe is - og naar jeg skriver kaempe is, saa mener jeg virkelig KAEMPE IS, og det var til naesten ingen penge. En kugle var tre kugler, saa en var nok for os! Vi guffede denne gigantiske is med stor glaede (kl. 11 om formiddagen), og da vi var faerdige var ens ellers saa nyvaskede toej helt smurt ind i chokoladeis - mums! Men den var daelme god den is!!

I bussen fortalte vores guide Spike myter og historier om dette indtil videre saa fantastiske land. Han fortalte om hvordan det hele var blevet til for mange tusind aar siden. Drengen Maui maatte ikke fiske, fordi han var for lille, men en dag tog han en af sine brodres fiskestaenger og tog ud i kanoen for at proeve lykken som fisker. Han fik bid, og det var en kaempe fisk! Det siges at nordoeen er fisken og sydoeen er kanoen.

Endelig var vi fremme ved Cape Reinga. Vi gik ned til det lille fyrtaarn paa spidsen, hvor mange kunne kigge ud over det store hav. Det er her Stillehavet og Det Tasmanske Hav moedes. Det var rigtig smukt her, og vejret var blevet rigtig godt, saa denne lange tur var det hele vaerd. Det var SWEET AS! (= kiwi-slang for SKOENT) Vi koerte videre i bussen, og stoppede paa en lille strand, hvor vi spiste vores madpakker og nogle badede. Vi koerte videre igen efter en dejlig slapper, og da vi stoppede igen, var det ved nogle kaempe sandbakker. Her skulle vi sandboarde. Det saa lidt sygt naar man stod nede for enden af bakken og kiggede op. Bakken var stor og stejl og endnu glattere pga regnen. Vi var lidt nervoese, men begav os alligevel op paa bakken med godt mod. Uh der var langt ned, og Spike havde fortalt at vi skulle passe paa ikke at koere over nogle bump der var, for saa kunne man braekke ribbenene (det havde han gjort paa et tidspunkt). Rikke koerte foer mig, og hun klarede det godt og det saa faktisk ret sjovt ud. Jeg proevede ogsaa, og det var faktisk ret sjovt. Godt nok borede jeg mine taeer ned i sandet - lidt af skraek for ribbenhistorien, saa det gik ikke lige saa hurtigt som for nogle af de andre, men det var sjovt og jeg overlevede!

Paa vej tilbage til Paihia koerte vi ad 90-mile Beach, hvor vi saa en doed hval der var skyllet op. Da vi kom op paa rigtig vej igen kom vi til Kauri Kingdom, som er et sted hvor de laver alt muligt ud af 45.000 aar gammelt trae. Det var nogle vildt flotte ting lavet ud af disse kaempe traeer. Der var endda et trae som var lavet til trappe, som man kunne gaa inde i. Det var da meget sejt! Sidste stop foer vi var tilbage, var Mangonui, hvor vi fik New Zealands bedste fish and chips. Laekkert!!

Vi kom tilbage til Paihia - lidt smadrede efter en fantastisk dag, og saa fik vi at vide at vi skulle flytte vaerelse fordi de havde fundet nogle 'bedbugs' i vores rum. AD! Men vi flyttede, og brugte vidst nok resten af aftenen foran fjersynet, hvor vi saa Vild med Mary, og graed af grin...