Jeg havde laenge gaaet at overvejet om jeg skulle bungy jumpe, men kunne ikke helt bestemme mig. Vi var jo kommet med en ny bus, saa jeg kendte ikke rigtig nogen af dem der skulle goere det og jeg ville helst ikke afsted selv uden at kende nogen. Da vi kom til Queenstown snakkede jeg med nogle forskellige om det og jeg fandt ud af at to fra min 'gamle' bus skulle bungy jumpe om fredagen. Hmm - saa ville jeg ogsaa! Alle fortalte hele tiden hvor fedt det var, saa det ville jeg da helst ikke gaa glip af :-)

Fredag morgen vaagnede jeg og havde lidt ondt i maven. Puha. Men jeg havde taenkt det igennem mange gange i hovedet og var faktisk ret spaendt, men selvfoelgelig ogsaa nervoes. Nevis Bungy er New Zealands hoejeste Bungy jump - 134 m! Neil, Alex og jeg tog afsted med en bus sammen med en del andre som ogsaa skulle hoppe. Det var rigtig rart at foelges ad med dem, for de vidste godt at jeg var lidt nervoes og spurgte hvordan jeg havde det og sagde at det nok skulle gaa. Da vi kom hen til Nevis Bungy fik vi en sele paa og fik forklaret lidt, foer vi blev sendt afsted i en lille 'vogn' der koerte hen de staal'reb' der holder hele 'bungyhuset' oppe. Jeg var en af de mindste der og det var de tungeste der skulle springe foerst. Saa jeg stod i omkring en halv time og kiggede paa alle der sprang hurtigt ud fra den lille platform, 134 meter ned mod jorden. Jeg troede at jeg var klar, saadan foelte jeg mig, men da jeg skulle ud at staa paa den lille platform, var det lidt mere skraemmende end jeg havde troet! Manden talte: "3-2-1-JUMP!" og jeg sagde: "No, no, no, no..!" Jeg foelte mig ikke helt klar der. Manden sagde til mig at jeg skulle traekke vejret og kigge op paa kameraet foran mig. Pludselig sagde han igen: "3-2-1-JUMP!" og saa sprang jeg sgu. Det foeltes helt rigtigt at springe paa det tidspunkt - ved virkelig ikke hvor alt nervoesiteten blev af! Det frie fald ville vare i 8 sekunder, men det foeltes det overhovedet ikke som om. Det gik saa sindssygt hurtigt og pludselig kunne jeg maerke at jeg var ved bunden og at elastikken trak mig opad igen. Det var en ret sjov foelelse. Anden gang den trak mig op, skulle jeg hive i en snor ved mine ben, saa jeg kunne sidde i selen istedet for at haenge med hovedet nedad hele vejen op. Men mine arme rystede lidt og jeg kunne ikke faa trukket ordentligt i den snor. Saa jeg hang med hovedet nedad i et minut og endelig var jeg oppe igen. Det hele skete saa hurtigt at jeg knap kan huske hvad jeg taenkte. Det var rigtig fedt at proeve og jeg vil helt klart goere det igen! Da jeg kom op var jeg helt roed i hovedet, men glad og stolt af min praestation :-) Alex roste mig ogsaa og sagde at jeg skulle vaere stolt af mig selv og at jeg havde gjort det rigtig godt. Det var virkelig rart at have to med til at stoette en naar man er nervoes og jeg havde aldrig gjort hvis det kun havde vaeret mig selv.

Glaed jer til at se videoen - den er virkelig sjov fordi jeg er nervoes! :-D