Vi kom til Franz Josef den 2. april kl 13. Vi var alle sammen rigtig traette efter aftenens fest, saa vi sov lige nogle timer. Meget andet lavede vi vidst ikke, for vi skulle vaere klar til naeste dags gletchervandring.

Vi moedtes alle paa gletchercentret, hvor vi fik udleveret udstyr og saa var det ellers bare ind i bussen og af sted mod gletcheren. Vi skulle foerst gaa et godt stykke foer vi kom til isen, og imens fortalte guiderne om stedet. Franz Joseph Glacier og Fox glacier er to ud af tre gletchere i verden som moedes med regnskoven, saa det er ikke lige alle steder man kan se saadan noget. Og gletcheren som vi var oppe paa flytter sig en til to meter om dagen - det er faktisk lidt vildt. Da vi kom hen til starten af vores tur op paa isen blev vi delt ind i fire grupper. Vi ville egentlig helst have vaeret paa en af de 'hurtige' grupper, men i stedet gik vi paa den sidste gruppe sammen med pigerne fra bussen. Vi fuglte vores guide op, som huggede 'trappetrin' i isen, saa vi alle kunne gaa sikkert. Vi gik op og ned, igennem smalle spraekker og klatrede naermest op af stejle skraaninger. Nogle gange blev vi noedt til at vente paa at de andre grupper fik banet sig en vej igennem isen, og saa froes man godt nok lidt. Iskolde taeer! Men det var virkeligt helt fantastisk at gaa rundt oppe paa Franz Josef Glacier. Isen var blaa nogle steder, og man kunne se vandfald der loeb ned af klipperne rundt om en. Det var saa smukt! Det var en herlig dag, og da vi kom tilbage til byen igen var vi da ogsaa lidt smadrede efter dagens strabadser. Men det skulle ikke holde os fra at gaa paa baren om aftenen sammen med de andre. Vi havde det skideskaegt og dansede til en masse gammel musik!

I dag er vores gode bus koert videre, for vi har valgt at blive her en ekstra nat. Saa vi slapper bare af og glaeder os til at se de andre igen i Queenstown. I dag er ogsaa foerste dag med moegvejr, saa der er faktisk ikke lige saa meget at lave - andet end bare at slappe af. Dagene gaar hurtigt og tiden her paa New Zealand er snart forbi. Det er trist, for vi elsker dette skoenne land. Men ja, vi glaeder os selvfoelgelig ogsaa til at komme hjem og se jer alle sammen igen.