Efter fire dages isolation fra omverdenen er vi nu tilbage paa LOKI for en kort stund, inden nye eventyr venter. Den klassiske inka trail fra km 82, er en 43 km lang sti der bugter sig op over et 4200 meter hoejt pas og ned i dale med groen taageskov. Flere tusinde stentrappetrin har vi klatret op og ned ad inden vi naaede til et af verdens 7 nye vidunder, Machu Picchu.

Vores foerste dag paa inka trailen startede meget tidligt, da vi skulle vaere klar til afhentning kl. 5:20. Efter 4 timers busrejse ankom vi til startstedet ved km 82. Med 10 kg i rygsaekken begyndte vi vores vandring. Denne foerste dag viste sig at blive ekstra haard, paa trods af at det blot skulle vaere en traeningsdag, de ekstra kilo og den tynde luft gjorde det haarde end forventet.

Vores 13 mand store gruppe var en god blanding af folk fra New Zealand, Australien, Irland, Sverige, Frankrig og os fra Danmark. Vi var de yngste, den aeldste var 40 og resten fordelte sig derimellem. Fra starten var stemningen god i gruppen og den blev kun endnu bedre og tanken om at fire af vores holdkammerater var laegere var meget beroligende. Undervejs den foerste dag saa vi de foerste inkaruiner. Efter 13 HAARDE km ankom vi, omkring moerkets frembrud, til vores lejrplads. Vores staerke porterer havde allerede stillet telte op og forberedt aftensmad. Efter den haardeste dag i vores liv kravlede vi ind i vores telt og ned i vores soveposer. Inden vi lagde os til at sove skulle vi lige udfoere vores aftenritual, der bestaar i et antal maveboejninger der stiger med en om dagen. Da lyset fra vores pandelamper ramte teltets loft, saa vi den stoerste behaarede sort-graastripede edderkop nogensinde! Inklusiv ben havde den en diameter paa 6 cm! Og det var altsaa ikke et stankelben. Rikke sprang skrigende ud af teltet og landede paa maven udenfor kun ifoert skiundertoej. Louise var mere modig og holdt oeje med kryppet indtil Steve fra naboteltet reddede os.

Dagen efter blev vi vaekket kl. 5:00 med ordene "Coca te?" Porterne vaekkede os paa denne maade hver morgen og det gjorde de tidlige tidspunkter knap saa umenneskelige. Efter pandekage til morgenmad satte vi afsted paa turens anden dag, som alle sagde ville blive den haardeste. Vi havde betalt nogle af porterne for at baere vores rygsaekke de naeste to dage. Uden rygsaekkene var anden dagen slet ikke saa slem. Inden frokost skulle vi bevaege os 1000 hoejdemeter op og 700 hoejdemeter ned, over et 4200 meter hoejt pas. Louise lagde sig i spidsen med laegerne og Kristina fra Sverige. Efter 4,5 time var Louise og Kristina de foerste til at naa frokoststedet, hvilket de var meget stolte af. I den anden ende af feltet begyndte team Lento at forme sig. Team Lento bestod af en smaasyg Rikke, to irere, en australier og en svensker. Team Lento (=langsom) lagde ud i et mere moderat tempo med plads til pauser, chokoladepauser, tekninskefejlpauser, m.m. 2,5 time efter Louise og Kristina ankom Team Lento til frokoststedet. Da vi naermede os toppen af de 4200 meter, var luften saa tynd at smaapauser var en noedvendighed. Det var meget sjovt at opleve hvor meget den tynde luft paavirkede os. Efter frokost havde vi yderligere 500 hoejdemeter der skulle forceres inden turen gik ned til vores lejrplads i 3600 meters hoejde. Denne aften havde vi den smukkeste stjernehimmel med bjergtinderne i moerk silhuet. Det var en meget kold nat kun Michael, Rikke og guiden Freddy, der havde drukket rom, kunne holde varmen.

Tredje dagen var en nem sag, der kunne overstaaes paa en formiddag. Saa vi fik lov til at sove helt til kl. 6. Efter 5,5 times vandring ned ad trapper ankom vi til vores sidste lejrplads kun 6 km fra Machu Picchu. Fra lejrpladsen kunne vi se bjerget Machu Picchu, der havde et inkaflag paa toppen. Eftermiddagen havde vi fri til at sove eller tage et koldt bad. Vi valgte at gaa hen til et naerliggende vandfald og bade der. Det loed som en meget sjovere ide end at bade alene. Det var sjovt og vandet var meget forfriskende og slet ikke saa koldt som man kunne have frygtet. Om aftenen var der afskeds ceremoni med porterne. Porterne der havde baaret alle vores ting var i mellem 19 og 60 aar og vi krympede os lidt ved tanken om, at det var den 60-aarige porter, der havde baaret de ekstra kilo fra vores tasker.

Alt for tidligt, kl. 4!, blev vi vaekket den 4. dag i regnvejr. Heldigvis skulle vi kun gaa 6 km inden vi naaede solporten til Machu Picchu. Det var overskyet, saa vi fik kun faa glimt af Machu Picchu gennem skyerne. Vi gik derfor ned og spiste vores medbragte morgenmad. Det klarede op og vi havde to timers guidet rundtur i byen Machu Picchu. Machu Picchu er en stor ruinby paa toppen af en bjergkam. Det var meget imponerende at se, hvor praecis stenene passede sammen i nogle af bygningerne. Her var templer, terrasser til dyrkning af afgroedere og huse til almindelig beboelse. Efter rundturen gik vi op og tog de klassiske postkortbilleder og kiggede paa lamaer. Om eftermiddagen moedtes vi alle sammen nede i byen Aguas Caliente og spiste frokost og sagde farvel.

Vi ankom til LOKI meget traette kl. 22:30 og gik direkte i seng. Dagen i dag er gaaet med at sove laenge, faa nogen til at vaske vores toej, spise og tulle lidt rundt i Cusco. Nu vil vi gaa ned og pakke til vores naeste eventyr, der er en tre dages rafting tur. Saa skal vi lave vores nu 45 maveboejninger og ikke mindst sove.