Her faar i historien om vores sidste tids travle rejsedage, hvor vi baade har koert med hovedet forest ned ad stejle sandbanker og set vandvittig mange fugle.

Efter 11 timer i bus kom vi en time for tidligt(!?!) til Ica, hvor vi blev hentet og transporteret til vores hotel i Huacachina. Huacachina er en lille oase, klemt inde mellem kaempe sandbanker. Her boede vi paa et trestjernet hotel, hvor der var rent og laekkert. Indtil klokken 16 slappede vi af, men saa var freden slut, da vi skulle ud og lege i en kaempe sandkasse, med en special designet bil og sandboards. Vi blev spaendt godt fast og saa gik det ellers i fuld fart ned, op og henover de store stejle sandbanker. Det var skaegt! Det var lidt ligesom at koere i rutschebane bare vildere, da vi ikke vidste hvor chauffoeren koerte os hen, eller hvad der ventede os paa den anden side af sandbakkernes toppe. Undervejs stoppede vi nogle gange, her blev vi udstyrrede med nogle sandboards og skulle rutsche, liggende paa maven med hovedet foerst, ned ad sandbankerne. Det var ogsaa vildt sjovt, men man skulle huske at lukke munden! Efter et par timer og endnu en smuk solnedgang, blev vi koert tilbage til hotellet, hvor vi fik vasket alt sandet af os.

Onsdag stod paa afslapning ved poolens tegn, foer vi blev hentet og skulle til vinsmagning paa 3 bodegaer. En bodega i Peru er en vingaard. Vi startede paa den stoerste, der hed Tacama. Da Rikke var paa piller smagte hun kun paa meget lidt, men Louise fik fulde glas af hvid-, rosé- og roedvin. Der skulle drikkes op, da det samme glas blev brugt til alle vinene. Ud over at "smage" paa vinene fik vi en knap saa interessant rundvisning, hvor vi ikke forstod en brik pga. guidens tvivlsomme engelskkundskaber. Det naeste sted "el Catador" var rundvisningen bedre og her saa vi, hvordan de tidligere havde lavet vin og hvordan de stadig producerede pisco. Vi blev udstyrrede med et snapseglas ogsaa blev der ellers koert forskellige slags piscoshots ned, med alkoholprocenter paa mellem 15 og 45... Det var ikke laengere vinsmagning men vintylning. Alt imens humoeret blev hoejere blandt de deltagene, noed Rikke synet af de smaafulde deltagere. Vi fik desuden lov til at smage schokolade og mamelade. Det sidste sted var meget gammelt, over 200 aar. Her blev vinen og piscoen serveret direkte fra lagringskrukkerne. Hele stedet havde en kraftig duft af vin. Efter den sidste bodega blev vi koert til bussen og en time senere var vi i Paracas.

Naeste morgen skulle vi paa turisttur til islas Ballestas, der ogsaa kaldes for fattigmands galapagos. Her saa vi utallige fugle. Vi saa pelikaner, soeloever, smaa pingviner og en enkelt delfin. Om eftermiddagen gik turen ud i Paracas nationalpark, vi var ikke saa imponerede da den for os bare lignede endnu en oerken. Vi spiste frokost i en lille fiskeflaekke, hvor vi fik frisk fisk, det var dejligt endelig at faa fisk, efter at have vaeret vaek fra havet i halvanden maaned. Om aftenen noed vi at vi kunne gaa tidligt i seng og ikke mindst at vi kunne sove laenge naeste morgen.

Nu gaar turen igen tilbage til Lima, hvor rundrejsen i Sydamerika bliver afsluttet. Den sidste uge i Sydamerika skal vi shoppe, slappe af og holde storbyferie.