Den 2. november tog vi fra Iguigue i Chile til Arequipa i Peru. Turen var umiddelbart lidt uoverskuelig da vi skulle skifte transportmiddel et par gange for at krydse graensen og komme til Arequipa. Den blev dog mere uoverskuelig da vores foerste bus gik i stykker faa kilometer fra Iquique. Heldigvis stoppede en forbipasserende lokal bus, der skulle samme vej til Arica, vi skyndte os at koebe plads paa den og kom et par timer forsinkede til Arica. I Arica fandt vi hurtigt et bureau, hvor vi koebte turen til Arequipa. Turen var i to dele, foerst med taxa over graensen og saa bus resten af vejen. Damen der solgte os billetterne sagde at det ikke var noget problem, at komme til Tacna paa halvanden time. Taxachauffoeren var dog ikke helt enig og paapegede at hans taxa var en bil og ikke et fly... Ikke desto mindre lykkedes det ham at faa os frem og med hans hjaelp kom vi ogsaa med bussen, kun fem minutter for sent. Seks timer senere var vi Arequipa og chekkede meget traette ind paa vores hostel.

Vores foerste dag i Arequipa blev brugt paa at booke vores tur, til den foelgende dag, til Colca canyon, samt aktiviteter, busbilletter og overnatninger til det naeste stykke tid. Arequipa er den anden stoerste by i Peru. De dage vi var i byen, var der blaa himmel, sol og dejligt varmt. Vi kunne godt lide Arequipa, stemningen i byen var god og gaderne paene og rene. Den aften gik vi tidligt i seng, da vi skulle op klokken 2.30, for at komme afsted paa vores to dages trekkingtur i Colca canyon.

Alt for tidligt naeste morgen ringede vaekkeuret og vi satte os ind i en minibus. Efter smaa fire timer fik vi "morgenmad" dvs. hvidt broed kun bestaaende af skorpe, the smoer og mamelade (vi savner dansk morgenmad rigtig meget!). Efter endnu en times koersel kom vi til Cruz del Condor, et udsigtspunkt, hvorfra mange store kondorer letter om morgenen. Det var meget imponerende at se dem flyve, isaer i betragtning af at de kan have et vingefang paa op til 3 meter. Klokken 10 begyndte vores trekkingtur. De foerste fire timer gik det 1000 hoejdemeter ned paa kun 7 kilometer. Det var rigtig haardt og det gjorde det ikke bedre at solen bagte. Vi noed ikke rigtig turen, da vi var for traette og sultne. Hvis der er en ting vi har laert, saa er det at vi ikke fungerer uden mad og soevn. Efter frokost gik det lidt bedre og vi noed nogle af de flotte syn fra bunden af canyonen. Da vi naermede os vores lodge, der laa i en lille oase i bunden af canyonen, var vi traette og ret enige om at vi var faerdige med at trekke i bjerge. Vi gad ikke mere. Naeste morgen var vi lidt mere optimistiske, paa trods af at vi blev vaekkede klokken lidt i 5. Dagens trekking gik opad i 3 timer. Vi tog det stille og roligt og saa var turen opad slet ikke saa slem som vi havde frygtet. Resten af dagen blev brugt i bussen mod Arequipa, med smaa stop undervejs.

Den foelgende dag havde vi booket en lille ridetur uden for Arequipa. Midt i et villakvarter fik vi hver tildelt en hest. Rideturen startede med at vi skulle krydse en stor trafikkeret vej, hestene tog det mere roligt end vi gjorde. Efter 20 minutter paa hestene kom Louises og guidens heste i cambolage, den ene sparkede og den anden stejlede, Rikkes hest var paa vej over et gaerde, for at spise graes, og da var vi faerdige med at ride. Vi fortalte guiden at vi ikke gad mere og trak hestene tilbage. Det var hyggeligere at gaa tur med hestene end at ride paa dem. Saa vores ridetur var ikke ligefrem en succes. Om eftermiddagen havde Rikke det daarligt og gik i seng, mens Louise gik rundt i Arequipa og saa paa butikker. Om aftenen tilkaldte vi langt om laenge en laege, der tog nogle proever og sagde at Rikke skulle drikke noget herre klamt "saftevand", da hun ikke havde spist hele dagen.

Morgenen efter kom doctor Hector med svarende paa proeverne og det viste sig at Rikke baede havde en bakterie og en parasit. Nedtur! Hun fik naaet medicin og det skulle gerne loese problemet. Det gik hurtigt lidt bedre og vi brugte dagen paa at gaa rundt i Arequipa indtil vi om aftenen skulle med bussen mod Ica og Huacachina.

Arequipa er vores sidste stop i bjergene og vi glaeder os til at komme ned og se noget andet end bjerge og tynd luft.