Kl. 7:30 peruviansk tid dvs. kl. 8:15 blev vi hentet af vores rafting guider. Sammen med en blandet lokifolk bestaaende af fire australiere og en irer, blev vi smidt ind i en minibus, der havde kurs mod Apurimac floden. Efter en meget interessant bustur paa 5,5 time (guiden sagde 3,5 time - men det er igen peruviansk tid) kom vi frem til floden. Vi koerte paa meget smalle, snoede bjergveje, paa kanten af afgrunden, fra hoejtalerne loed der hoejt musik som der flittigt blev sunget med paa. Da vi endelig kunne se floden, fik vi at vide at der ville vaere en time til vi ville vaere fremme og fra deraf blev turen for alvor interessant... Bussen hoppede og bumlede og indimellem kunne vi hoere bunden skrabe mod vejen, en enkelt gang blev alle sendt ud af bussen og maatte gaa et stykke, fordi vi var for tunge. Turens sjoveste indslag var da der pludselig stod en ko midt paa vejen, paa begge sider af vejen var der stejle skraenter, saa den stakkels ko kunne ikke slippe vaek. Den endte derfor med at loebe foran os et godt stykke, inden panikken forvandlede den til en bjergko og den paa imponerende vis klatrede op ad de naesten lodrette skraenter. Turen boed ogsaa paa en enkelt punktering, men vi kom dog sikkert frem til vores begyndelsessted. Efter at have spist frokost og have ifoert os vores smarte raftingoutfit, bestaaende af foerst en vaaddragt saa en stor jakke og et par store shorts, en redningsvest og til sidst en hjelm, var vi klar til at komme i flaaderne og starte vores traeningsdag. Vi var saa heldige at komme i baad med de to meget glade australiske fyre, der var paa deres livs foerste raftingtur, som derfor skulle indeholde al den action den kunne. Paa den foerste dag oevede vi alle kommandoerne og vaelte baaden og derefter komme op i den igen. Det var en vildt sjov dag, hvor vi proevede rapids fra kategori 1 til 3. Da vi kom frem til vores hyggelige lejrplads paa en strand ved flodbreden, var vi glade og sultne. Mens vi hyggede os med lejrbaal, skak og snak, lavede guiderne laekkert mad til os. Det var en lun aften saa vi valgte at overnatte udenfor, under stjernerne, rundt om lejrbaalet. Det var en god ide indtil det begyndte at regne.

Naeste morgen stod vi op til regnvejr og vaade vaaddragter og badedragter. Foran os havde vi en meget lang dag, med rafting i 7 timer. Tidligt paa dagen skulle vi proeve at surfe, det er hvor man faar baaden til at ride paa en boelge skabt ved en sten, da vi naaede til det rette sted fik vi at vide at vi skulle kaste os frem over drengene, der sad forrest i baaden. Pludselig var Tim og Louise vaek. Tim dukkede hurtigt op, men Louise var vaek. Hun laa under baaden og proevede at komme op, efter det der foeltes som lang tid, men nok kun var nogle sekunder, dukkede hun op. Men alle passagere i baaden kunne turen fortsaette. Efter mange sjove timers rafting, hvor vi ogsaa proevede kraefter med nogle kategori 4 rapids, var der endelig frokost. Vi var blevet meget traette, kolde og sultne, saa de australiske drenges alt for hoeje energiniveau gik os lidt paa nerverne. Drengene gjorde alt hvad de kunne for at imponere, de sprang bl.a. ud fra en 20 meter hoej klippe og var i det hele taget meget larmende og irriterende. Efter frokost gik det bedre selvom de var lede og drillede os.

Nogle steder var floden for farlig til at vi kunne rafte der, saa vi maatte gaa mens guiderne sejlede stykkerne alene. Efter en af disse gaature kom vi i Kung Fu Panda's baad (Kung Fu Panda var den anden guide, der styrede den anden baad). Kung Fu Panda var led mod os, fordi vi var fra den anden baad, han skubbede Louise i floden, men turde ikke at roere Rikke, da hun skaeldte ham meget hoejlydt ud paa dansk. Louise fik et lift bag paa sikkerhedskajakken, og tog den som supermand ned igennem det sidste af floden til vores lejrplads. I loebet af dagen havde Rikke fundet ud af, at hun var allergisk overfor vores myggespray, hvilket resulterede i at hun efter turen havde henholdsvis 48 og 52 myggestik og sandfluebid paa hvert ben. Paa trods af myggespray, der hedder "extreme", var Louise ogsaa haardt ramt. Og de kloer rigtig rigtig RIGTIG meget! Inden aftensmaden laa vi alle sammen paa en stor sten og saa paa stjerner og smaa sov. Efter aftensmaden ristede vi skumfiduser og hyggede ved baalet.

Vores sidste raftingdag startede bedre end den foregaaende, da vi havde vaeret smarte at laegge vores vaaddragter ind i teltet. Saa i toerre vaaddragter og efter en morgenmad bestaaende af pandekager, scrambled eggs og bacon, var vi klar til at indtage kategori 5 rapids. Denne sidste dag skulle vi ikke sejle saa langs, saa der var mere tid til leg. Lige efter en sjov kategori 5'er surfede vi igen og denne gang lykkedes det. Vi gjorde det i lang tid og til sidst faldt drengene af og saa var missionen fuldfoert. Laengere nede proevede vi at cliff dive, hvilket er en smart maade at sige udspring paa. Klippen var omkring 7 meter hoej. Det var vildt sjovt! Louise var dog saa uheldig at redningsvesten roeg op i naesen paa hende, saa i det oejeblik hun kom op over vandet var halvdelen af hendes ansigt daekket af blod. Heldigvis saa det vaerre ud end det var og en lille flaenge viste sig at vaere synderen. Efter Louise var blevet lappet sammen af Kung Fu Panda og Frank (vores guide) fortsatte turen ned ad floden. Rikke fik lov at sidde forrest i baaden og lege cowgirl ned igennem nogle rapids, det var mega skaegt! Sidst paa turen fik vi lov at bodysurfe ned igennem en kategori 1+ rapid, dvs. at vi lod os foere med stroemmen ned igennem uden baad. Det var sjovt, men ogsaa skraemmende at maerke hvor staerk floden var. Efter at vi havde spist frokost sammen blev vi koert tilbage til Loki. Her tog vi et bad og en lur inden vi havde aftalt at moedes med Frank og Kung Fu Panda, de havde lovet os at vise, hvor de lokale gik i byen. Desvaerre blev vi paa aegte peruviansk manner braendt af. Vi havde koert dem traette og de paastod at de var faldet i soevn foran fjernsynet. Til gengaeld fik vi en rigitg sjov fest paa Loki sammen med australierne, som i virkeligheden ikke er saa slemme, hvis man bare faar dem i smaa doser. Vi gav den gas og dansede paa baren og sproejtede neonfarvet maling udover de andre. Loki er loco!

Om faa timer tager vi bussen mod Cobacabana i Bolivia. Det har vaeret to gode og begivenhedsrige uger i Cusco og det overrasker os, hvor hurtigt tiden flyver.