Efter et par dage er vi ved at være faldet godt til her i vores lille hyggelige guesthouse, Khaosan Baan Thai. Men føj hvor vi dog havde en laang rejse hertil. Vi forlod Hvidovre tirsdag d. 15 og fløj først til Sverige og dernæst til Bangkok. Turen der tog ca. 14 timer var den længste rejse vi begge nogensinde har været udsat for.

Bagved os sad en gammel fuld svensker og hans (ligeså fulde og gamle) Thailandske kæreste. Det første vi hørte han råbe var at hun skulle finde hans sixpack. Dernæst gik de så igang med deres elefant øl... Inden der var gået to timer var den første sixpack væk. Man kunne så selvfølgelig håbe at det var det, men nej. Endnu en bajer blev knappet op og sixpack nr. 2 var ved at blive udryddet. Stewardesserne havde konstant problemer med disse to stive mennesker men der skulle alligevel en del øl til for de fandt ud af at bede dem om at stoppe med at drikke.

Stanken af elefant øl blve lidt mindre, men så begyndte de at hoste, hakke og spytte. Det lød flere gange som om svensken var på dødens rand... Ikke at det bekymrede os synderligt. Efter 13 timer stort set uden søvn var vi langt om lange ved at gøre klar til at lande. Der var svensken til gengæld klar til at fortsætte pubcrawlen og knappede endnu en bajer op. Personligt var jeg ved at brække mig over lugten af f***ing elefant øl og valgte at sige til stewarden at de altså var igang igen. Han så meget opgivende ud, (vi var vist ikke de enste der havde haft en lang rejse) men bad Mr. and Mrs. Elefant øl om ikke at drikke mere ombord. Da han var gået igen var svensken dog blevet godt gal i skralden. Hvad bilder jeg mig dog også ind, sådan at forstyrre ham midt i hans 14 timers elefant marathon??? Så midt i vores safety instructions med alle øjne på steward, ville svensken så gerne tæske Jarod. Snart var alle øjne på os i stedet og stewarden måtte bede svensken om at finde sit sæde igen... AK!

Da vi var landet fik vi lige lige en kommentar fra den gamle fulde svensker pa gebrokkent engelsk om at Jarod ville komme i helvede og at han ville fa tæsk nar vi kom ud i lufthavnen... Yes yes, welcome to Thailand!

Vi var begge ved at kollapse og valgte at nuppe en taxa til vores guesthouse. Det var midt i rushhour og regnen silede ned. Turen tog knap 2 timer og kostede os 500 Baht (ca. 100kr.) og var bestemt det værd. Til trods for at vi var tidligt på den fik vi lov at checke ind og kunne endelig få vores længe ventede søvn!

Efter en lækker lur vandrede vi rundt i området. Her er skønt, travlt og man bliver hurtigt mættet af nye indtryk. Vi spiste lækkert vegetar thai mad hos Mai Kaidee og fandt et sted hvor vi kunne få Thai massage. I en time lå vi og nød at blive tæsket igennem på alle leder og kanter. Jeg blev vendt, bukket og drejet i de mærkeligste positioner mens jeg blev masseret med både hænder og fødder.

Næste morgen vågnede vi ved at det regnede og tordnede -voldsomt! Sku hilse og sige at jeg IKKE er fan! Det klarede dog op og vi tog til Myanmars ambassade for at få sat vores visa process igang. Vi tog på vej hjem forbi et kæmpe shopping center, meget overvældende. Men de havde en foodcourt og vi fik hver især en Pad thai. Hjemme igen tog vi os en lille lur (fordi vi kan) og da vi vågnede gik vi en tur ned til Khaosan Road som er en meget intens og travl lille vej med mad, boder, massage og andre -hmm... interessante ting!
Man bliver konstant tilbudt tatoveringer, ping pong shows, tailored suits og ture med Tuk Tuk.
Idag, fredag har vi været ude og se templer, templer og atter templer. De er meget flotte og der er mange af dem. Vi har også set solen for første gang her, skønt...Men lidt svedigt når man render rundt og er anstændigt klædt! For at komme ind og se div. templer må man ikke være for slutty og i dagens anledning var jeg derfor trukket i den lange buks.
Jeg har også set et egern spise en banan i et træ, en munk handle ind i 7/11 og nogle meget maskuline thailandske damer...

Her er sa mange indtryk at fordøje. Men her har i første blog indlæg fra turisten Rikke, som nyder livet i Thailand!