D. 1 april landede vi på Borneo. Vi startede i den Malaysiske del, nærmere betegnet Kuching. Herfra tog vi en tur til Semenggoh Wildlife Rehabilitation Center for at se Orangutanger.

Orangutangerne lever vildt i junglen omkring Semenggoh men bliver fodret hver dag kl 9.00 og kl. 14.00. Dette giver dem muligheden for at passe sig selv eller kigge forbi og snuppe et par bananer og en kokosnød. Vi var heldige at der allerede ved ankomst var en orangutang igang med at tage for sig at retterne. Det var fantastisk at opleve dette dyr på ca. 20 meters afstand. Så snart denne orangutang var ved at bevæge sig væk kunne vi se en ny orangutang komme tættere på. Denne var lidt mindre og enormt akrobatisk. Den kom frem via et reb hvor den skiftevis holdt fast med hænder og fødder. På et tidspunkt hang den i to hænder og spiste helt afslappet med èn fod. Det var yderst interesant at iagttage disse dyr som vi deler 97% dna med.

Fra Kuching fløj vi til Bandar Seri Begawan, Brunei. Brunei er på Øen Borneo men er en selvstændig (og meget rig) stat. Pludselig føltes det som om vi var et sted i mellemøsten. 76% af befolkningen er muslimer og de fleste vejskilte er på arabisk.

Vi var på en tur til Temburong National Park hvor vi sejlede fra den ene del af Brunei og ind til den anden. Disse to dele er afskilt af Malaysia, men man kan let komme frem og tilbage i båd. Her var vi oppe og gå langt over junglen på et yderst ustabilt stillads. Der var vatterpas langs ruten og skulle hilse og sige at stilladset ikke var i vatter. Puhaa. Vi var også på en tur til den lokale Water Village. Brunei startede som Water Village med har siden hen spredt sig til fastlandet også. Oprindeligt boede 50.000 mennesker i huse på pæle i vandet, nu kun omkring 25.000. Nå man først er sejlet derud er hele området forbundet af broer og man kan derfor komme vidt omkring, selv uden en båd. Her er skoler og Moskeer og folk lever hele deres liv på vandet.

Da vi havde set Water Village og besøgt et af husene gik turen videre. Vi skulle nemlig også ud og se om vi kunne spotte næseaber i junglen. Båden sejlede rundt ind i mellem træer og buske. Pludselig var der noget der bevægede sig i træ toppen og der var skam en næseabe. Inden vi fik set os om var de overalt. Små aber og store aber. Normalt ser man åbenbart kun 2-3 aber ad gangen. Men vi var heldige at se en hel del. På afstand, men stadig fantastisk at se dem springe fra træ til træ.

Fra Brunei gik turen endnu en gang til Malaysia. Vi har nu tilbragt en uge i Kota Kinabalu og har stort set ikke foretaget os noget. Vi er nået til et punkt hvor vi har set og oplevet nok og bare har brug for at slappe af. Dagens mission har hver dag været at undgå ris og nudler… Ikke altid en nem opgave!

Min kære kæreste fik mig dog overtalt til at vi skulle ud og White Water Rafte en af dagene. Afsted kom vi. Klokken 5.20 afsted med bus og herefter tog. Endelig var vi fremme. På med hjelm og vest og ud i båden. Det var sjovt og jeg faldt (med nød og næppe) ikke i. Vi delte gummibåd med et par fra Hong Kong, som begge fandt i. Team Rikke & Jarod for the win!

Idag er det så allersidste dag af vores Asian Adveture. Vi checker ud kl 13.00, men skal ikke være i lufthavnen før kl. 16.40. Så vi hænger ud i Kota Kinabalu i et par timer og nyder soles stråler før den barske danske hverdag vender tilbage. Det har været fantastiske 6 måneder, men jeg glæder mig til at være hjemme igen.

Torsdag morgen lander vi i KBH efter hvad vi krydser fingre for bliver en fornøjelig flytur. Fredag starter hverdagen igen og den næste måned (og resten af sommeren) vil jeg hver dag være at finde på Københavns Rådhusplads klar til at underholde turister og vise dem det bedste af det bedste i skønne KBH. Fik jeg nævnt at jeg glæder mig???

Tak til jer der har fulgt vores rejse, håber i har nydt det.

Helle for snart at få en kæmpe krammer af jer alle sammen!

Kærlighed (og vi ses snart) fra mig <3