Hjem til Cairns!
Turen til Cairns kunne næsten ikke gå hurtigt nok, jeg glædede mig sådan til at komme tilbage til dette herlige sted. Vi passerede den ene bananplantage efter den anden og på den anden side af vejen sugarcanes efter sugarcanes. Her var stadig frodigt som bar fanden, utrolig smukt.
På vejen havde vi et mindre stop. Johnsons River Crocodile Farm! Vi stoppede og ind i bussen marcherede en kvinde med to baby krokodiller… De var så nuttede! Men meget mærkeligt at sidde i en bus og pludselig er der to krokodiller foran dig!
Vi stod af bussen og gik ind på farmen. Her fik alle mulighed for at holde begge krokodiller og også en Red Tailed Black Cockatoo, den blev jeg gode venner med… Overvejede hvordan jeg dog skulle få smuglet den med hjem til Skatterens fugle samling, men kom frem til at jeg hellere måtte lade være. Men gav den adressen, så hold øjnene åbne Skatter!
Herefter blev vi vist rundt på farmen. Så nogle seriøse krokodiller! Den første vi mødte var dog så gammel at den kun havde 3 tænder tilbage, men det skulle vidst ikke tage den mange minutter at lave mig om til krokodille mad! Det var lidt vildt at være så tæt på en kæmpe Croc, der var jo kun et lille hegn i mellem os… Mødte flere krokodiller, bl.a. en af de krokodiller der ved hvordan mennesker smager. Han havde i sin tid holdt til i Johnsons River tæt ved en båd rampe, en dag var der så en uheldig mand der kom for tæt på og HAPS sagde det så! Han overlevede dog, men mangler vist en arm… Hvilket er ret billigt sluppet!
Alle krokodillerne kommer fra Johnsons River eller er opdrættet på farmen. Når krokodillerne i Johnsons River laver for meget ballade ved at f.eks. at prøve på at spise folk og deres kæledyr (!) så bliver der ringet til farmen og de rykker ud på bedste Steve Irwin (may he R.I.P.) manér og fanger kræet. Ungerne de opdrætter bliver brugt til mad, sko, tasker, bælter og alverdens andre ting. Intet går til spilde, alt kan bruges til det ene eller det andet!
Nå men tilbage til turen. Efter at havde hilst på en del krokodiller var det tid til at sige hej til kænguruerne. Dem fodrede vi, de var søde kan i tro. Sådan en vil jeg også ha med hjem! Til sidst hilste vi på dingoerne og cassowaryerne. Mødte også en cane toad, dem vil man ikke kysse på, de er nemlig giftige og kendt for at være usædvanlig svære at slå ihjel. De er et kæmpe problem i især Queensland hvor de er alle vegne. De blev i sin tid indført af en genial fætter som gerne ville have cane beetlen udryddet. Cane tolds spiser cane beetles, så den idé er i sig selv god nok. Mindre detalje er dog at cane beetlerne holder til i toppen af suger canesne og som de fleste nok ved kan tudser ikke flyve… Det skulle dog lige være med undtagelse af når de får en ordentlig en med golfkøllen/tennis ketcheren!
Nu sidder Aussie folket så tilbage med en milliard million giftige tudser, takke været dette geniale mandfolk! De svarer nok lidt til vores "dræber snegle" udover at disse tudser rent faktisk kan slå ihjel… Det er jeg endnu ikke over bevist om at "dræber sneglen" kan!!!
Tilbage i OzEx bussen for allersidste gang. Ganske sørgeligt, jeg har nydt at rejse med OxEx og synes bestemt at det var alle pengene værd.