Profile
Blog
Photos
Videos
USA dag 5: Vi sov længe i Gillette. Helt til kl 10 faktisk for vi havde kun godt 250km i dag. Morgenmaden på dette sted var ikke noget at råbe hurra for men vi fik da kaffe, æg og nogle grove cornflakes. Vi kom afsted lidt i 11, og kørte fra Gillette mod Buffalo over øde land med steppe og prærie. Der var ikke meget at se men længere henne ved Buffalo kørte vi ned i en dal med bjerge i baggrunden og grønne marker omkring Buffalo by. Her var mega flot og vejret var helt klart. Vi besluttede at efterlade interstate 90 her og tage den lille byway 16 igennem Big Horn Forest og Big Horn Mountains. Det skulle vise sig at være et godt valg for på en dag hvor vi ikke havde noget som helst på programmet fik vi faktisk en masse ud af turen. Der kom selvfølgelig nogle ekstra kilometer på også, men det mærkede vi ikke rigtig. Vi kørte over Powder Rives pass og så inden da både Big Horn Mountain, Loaf Mountain og Darton Peak. Vi fjollede lidt rundt ved passet i knap 3000m og fik undersøgt området lidt. Ved Meadowlark Lake længere nede stoppede vi og jeg fik dyppet tæerne mens Frede fik slappet lidt af i køre armene. Her vrimlede det med sommerfugle og fine blomster. Vandet var lækkert og helt blankt. Vi havde god tid og det var dejligt!
Længere nede i dalen havde Ten Sleep Creek floden skåret sig dybt ind i klippesiderne. Det gav et super smukt landskab i udenkanten af Big Horn Forest. Her gik vi på jagt efter et monument som vi dog aldrig fandt. I stedet fik vi sved på panden op og ned ad en skrænt, samt en hulens masse sol på kinder og skuldre. Vi gjorde flere stops langs med floden i kløften og der var vildt flot. Vi fortsatte på byway 16 gennem Ten Sleep og videre til Worland hvor vi igen skulle nordpå. Her tog vi et smut på Subway for at klare sulten her ved frokosttid. Derfra videre ad byway 14/16/20 nord gennem Manderson, Basin og Greybull. Herfra igen vestpå i eftermiddagssolen til wildwest byen Cody. Cody er USA's hovedstad for rodeo og hjemsted for Buffalo Bill også kaldet Will Cody. Denne mand satte scenen for det vesten kender som Wild West med sine shows om cowboydere og indianere. Vi tog på Codys museum for Buffalo Bill og hørte om hele hans livs historie og om staten Wyoming oprindelse. Det var spændende og vi lærte en del selvom vi nok var lidt trætte.
Kl 18 lukkede museet og vi kørte derfor videre for at finde vores hotel for natten: Sunrice motor inn. Virkelig et slidt og lidt skummelt sted ledet af et par vietnamesere. De havde dog styr på det hele og vi fik suiten lige først for. Stue, gang, badeværelse og soveværelse! Vildt stort men ellers ikke noget særligt. Vi pakkede ud og gik derefter ind til main street i byen for at finde noget mad. Der sad små kaniner i græsset og der stod heste i udkanten af byen. Hvad ellers i sådan en Wild West by. Vi osede lidt butikker og fandt en restaurant som selveste Buffalo Bill havde grundlagt i 1890 og opkaldt efter sin datter Irma. Stedet var slidt men meget autentisk og meget af det stammede helt tilbage fra starten af 1900. Der var live musik og udenfor en lille legesyg border collie. Vi fik os en lækker steak med det hele og selvfølgelig en øl. Bagefter gik vi retur mod hotellet og hilste på vejen på hestene på marken. Der var mange lækre imellem. Blandt andet nogle mustanger og store kraftige irish vin kryds. Vi fodrede dem med det hø de ikke selv kunne nå under for hegnet og enkelte af dem var virkelig kærlige og ville gerne nusses. Vi gik da det blev helt mørkt og det begyndte at lyne. Med det kom der lidt vind og da vi nåede retur også lidt regn. Nøjagtig som mange af de andre eftermiddage her i det tørre vesten.
- comments