Skotland dag 2: Mona og jeg fik sovet fint den nat. Vi delte en dobbeltdyne i en dobbeltseng og lå mås mod mås da vi vågnede. Der var fugtigt udenfor og diset i bjergene. Det var flot men også koldt. Vi stod op ved 8 tiden for at komme tidligt afsted ud i vildmarken. Morgenmaden havde vi heldigvis forberedt fra i går så den var hurtigt overstået. Vi kom afsted omkring kl. 09 og kørte i den lille røde fiat 500X ad den smalle 1-sporede vej ud til selve South Laggan for at komme på hovedvejen. På vejen stoppede vi ved hovedbygningen til vores hotel som lå helt inde ved søen - ca. 20 min kørsel fra vores hytte (ja hytten lå midt i ca. ingenting). Her fik vi wifi og lidt info om området. Vi ville gerne ud at trekke men receptionisten var ikke særlig meddelsom så vi studerede et kort i stedet og tog derefter sydpå for at finde en lille runde ved at vandfald. Vi kørte til byen Kinlochleven hvor vi oprindeligt skulle have boet. Det var inden Mona fik muligheden for at joine os. På vejen provianterede vi slik, energi drikke og let frokost. Det var godt for på de små snørglede veje tager det lang tid at komme fra A til B. Vi gjorde et kort stop ved Loch Lihne for at træde af på naturens vegne i en skov. Her fandt vi vilde blåbær, masser af mosser og en hængemose. Længere sydpå i Kinlochleven parkerede vi i udkanten af byen for at besøge deres turist information. Her gav en rigtig sød dame og instruktioner på forskellige vandreruter. Bla. Turen op til Grey Mares Tails som vi havde hørt godt om. Vi besluttede at tage denne tur for derpå at køre ud til Glencoe som jeg kendte i forvejen. Grey Mares Tails viste sig at være en success. En kort rute op til vandfaldet som igen bød på blåbær og den dejlige krydrede duft af hede og skovbund. For foden af faldet gik en sti ud på brædder som senere gik over i vejrer der sad fast i klippevæggen. Anne, SL og jeg begav os derud. Rigtig canyoning  Mona fotograferede det hele fra bredden mens vi begav ud på eventyr. SL blev tilbage det det gik fra gå-rute til klatring, og Anne og jeg måtte også stoppe da vi længere fremme blev advaret af et WARNING skilt. Det var sjovt, og jeg blev helt hooket på at få hjelm og sikkerhedsline på for at forsætte hele vejen op ad faldet. Det må jeg se om vi evt. kan i USA om lidt. På vejen retur fra faldet tog vi en lidt alternativ rute. Vi faldt over en lille kløft som var utroligt idyllisk. Ikke mindst fordi der voksede et hav af kantareller så biologerne gik på rov. Bagefter gik vi amok i fotoshoot omkring den fine kløft med diverse poseringer og skøre påfund. Turen ned derfra var noget mere offroad, men vi fandt dog vejen ned på stien igen. Herfra var det direkte retur til bilen for derefter at køre videre til Fort William. Fort William er en af de lidt større byer i højlandet og gateway til bla. Ben Nevis og længere sydpå Glecoe. Vi kørte fra fiskebyen Kinlochleven i ét stræk til Glencoes visitor center. Her fik vi igen instruktioner til vores trek fra en sød mand. En ranger som kendte området godt. Vi fik anbefalet området omkring The Three Sisters som jeg før har vandret i. Den tog vi og satte fra centeret ud østpå for at finde den lille vej som kører gennem dalen. Her var så utroligt smukt og det var helt sjovt at se stedet igen - denne gang i mere grønlige farver. Vejret var ustadigt og regnen kom som støvregn, der til tider blev ret voldsomt. På p-pladsen blæste det lidt og besluttede derfor at tage regnbukser på inden trekket. Vi ville op imellem to af tinderne som udgør de sidste og mest sydlige 3 søstre. Manden i receptionen havde adviseret om at stien var nogenlunde sikker og det eneste vi skulle være opmærksomme på var hvis regnen blev kraftig da vandfaldene da kan blive ret store og oversvømme dele af stien. Vi startede ud i solskin, og fik på vejen spist lidt slik og lavet en masse sjov. Vandet i strømmene som kom ned fra bjerget var krystalklart så vi kunne fylde vandflaskerne her. Længere oppe ad bjerget skyede det til og regnen kom også kort efter. Det var ikke synderligt koldt, og vi svedte også ved den stejle stigning som stien efterhånden mundede ud i. Til sidst blev stien til trapper af store sten som mindede meget om stierne i Annapurna regionen af Nepal, stejle og nok lidt glatte. Regnen tog til og vi begyndte så småt at blive godt våde. Det var ca. her vi besluttede at vende om da alle var brugte og sulte. Nedstigningen var væsentligt lettere - i hvert fald for mig. Jeg har altid været bedre til at gå nedad. Regnen fortsatte så vi havde på ingen måde mulighed for at tage billeder længere og nu begyndte regntøjet også så småt at give op. Vi havde tidligere smidt regnbukserne ved en stor sten fordi vi svedte så nu var samtlige bukseben gennemblødte og klistrede. Ved stenen fik vi samlet bukserne op og SL og jeg fortsatte i nogenlunde samme tempo ned med vandet silende ned over ansigtet. Mona og Anne kom lidt bagefter. Da vi nåede bilen igen kom solen paradoksalt nok tilbage igen. Typisk. Men turen var nu alligevel super god og meget skotsk eftersom det skotske vejr typisk er regn og skyer. Vi smed alt det våde overtøj i bilen og fortsatte derpå ud ad dalen igen for at finde den lille pub som ligger i dalens udmunding. Pubben har ry for sin fine lokation og maden så den tog vi. Det viste sig at jeg før havde spist der. Sjovt nok. Så jeg kendte menuen og vidste at vi skulle gå efter burgere eller laksebøffer. Så det gjorde vi - og det var GODT. Som afslutning fik vi en rigtig skotsk luksus kakao. Varm chokolade med skumfiduser, flødeskum, chokolade og malterser. Pigerne fik bailey i deres imens jeg måtte nøjes med den alkoholfrie eftersom jeg var chauffør. På veje hjem stoppede vi få steder for at tage billeder og kom blandt andet forbi et fold med de famøse skotske højlands køer. De var meget fotogene så vi fik fine billeder med de store sorte og tunge skyer i baggrunden. Tilbage i South Laggan og vores hytte var vi mætte ovenpå den sene frokost/tidligere aftensmad så vi gjorde os bare klar til at tage på pub. Vi ville ned og se hvad den lokale båd-pub kunne. Stedet var selvfølgelig åbent og der sad også nogle få mennesker dernede. Vi fik lokale øl og spille kort. SL havde taget kort med og det var så smart! Vi snakkede også lidt med den unge mand som havde stedet. Han inviterede os til pub quiz som skulle foregå i morgen. Så det tager vi til.